Verdens nemmeste job
Offentliggjort 08/14/2003, senest redigeret 11/05/2004
Hvis man blot trykker på knappen og registrerer de 8 steder, man kommer forbi på en dag, kan man som fastansat fotograf have verdens nemmeste job, mener Jyske Vestkystens fotograf Ulrik Pedersen. Det vil han dog ikke stille sig tilfreds med.
Af Søren Pagter
CASE-HISTORIE:
Ligesom så mange andre fotografer på danske lokalaviser har Ulrik Pedersen 5-10 daglige fotoopgaver, og i det første halve år efter sin ansættelse på Jyske Vestkystens lokalredaktion i Sønderborg fulgte han den fastsatte vagtplan og løste sine opgaver. ”Jeg faldt hurtigt ind i vanen, fik min liste med opgaver hver morgen, tog hjem og lænede mig tilbage om eftermiddagen.”
”Jeg glemte, hvor fedt det var selv at lave et samlet produkt, som gik dybere end dagligdagens rejsegilder”, fortæller Ulrik Pedersen, der siden starten af 2001 har lavet flere egne historier til avisen.
”Det begyndte egentlig med, at min tidligere kollega her på redaktionen sagde op. Så skulle jeg stå for vagtplanen, og fandt ud af, at en ændring kunne give ”luft” til egne projekter."
Ændringen betød, at redaktionens to fotografer nu er på vagt 4 dage en uge, og tre dage den efterfølgende. I tre-dages ugen bruges den fjerde dag til egne projekter eller afspadsering.
"Det giver nogle lange vagter, op til 11 timer. Men guleroden er så, at der er tid til lave egne historier", siger Ulrik Pedersen.
Tæt på
En af disse historier er fra Nordborg Slots Ungdomsskole, hvor Ulrik Pedersen har fulgt elevernes hverdag dette forår. ”De første to gange jeg var deroppe fotograferede jeg slet ikke. Første gang var jeg til møde med inspektøren. Anden gang var jeg til et fællesmøde, hvor jeg rejste mig op og fortalte alle om mig selv og min ide med at følge hverdagen på skolen.”
Herefter besøgte Ulrik Pedersen skolen tre gange, når der var tid i hans vagtplan. Besøgene mundede ud i en helside om livet på skolen. Ulrik Pedersen lavede også 20 forstørrelser, som han forærede skolen, og som blev udstillet der.
Men alt dette var egentlig blot optakten til Ulrik Pedersens hovedhistorie, nemlig om de tre dage, hvor eleverne tager afsked med hinanden og skolen. ”Jeg kunne ikke have lavet den sidste historie, uden at have lavet den første. Mine mange besøg deroppe gjorde, at jeg lærte elevernes navne at kende, og at de ikke var bange for mig. Hvis vi ikke havde kendt hinanden, så kunne jeg ikke være kommet så tæt på.”
Historien om Vagn
Tilbage i 2001 brugte Ulrik Pedersen et år på at følge livet bag murene på det beskyttede værksted Østerlund i Nordborg. Ulrik Pedersen besøgte værkstedet 8-9 gange, og det kom der tre helsides artikler ud af - en af dem handlede om Vagn Schröder Jensen.
”Mine ideer er måske som udgangspunkt lidt tynde. Det begynder f.eks. med, at jeg gerne vil vise læserne, hvad der sker bag murene på ungdomsskolen, det beskyttede værksted eller lignende steder. Når jeg så er i gang, så opstår vinklen – jeg finder historien. På ungdomsskolen fortalte inspektøren mig, at den største begivenhed er, når der siges farvel. Og så satsede jeg på den historie. På det beskyttede værksted faldt jeg for Vagn, som jeg fulgte mest.”
Mens Ulrik Pedersen arbejdede med sine historier fra det beskyttede værksted, døde hovedpersonen Vagn Schröder Jensen. Ulrik Pedersen valgte derfor at skrive en nekrolog suppleret med fotografier – Til Vagn.
24 timers projekt
Vagtplanens udformning og de mange små lokalredaktioner på Jyske Vestkysten gør at fotograferne har lange daglige vagter, og arbejder meget alene. ”På et tidspunkt trængte Søren Gylling (Ulriks fotografkollega på Sønderborg redaktionen – red.) og jeg til at lave noget sammen. På det tidspunkt kørte serien 24 timer i TV, så vi valgte at lave 24 timer i Sønderborg”, fortæller Ulrik Pedersen.
"Det var en dejlig fri måde at arbejde på. Nu besøgte vi en bager, fordi vi ville vise hans arbejde kl. 02 om natten og ikke fordi han havde jubilæum eller lavet en ny kringle. Og vi tog med politiet på patrulje for at vise hvad de laver på en normal vagt, ikke på grund af ballade. Det var også en god måde at få almindelige mennesker i avisen på."
Kløvermarkens bageri mellem kl. 02 og 03. Foto: Ulrik Pedersen, Jyske Vestkysten.
Historierne til projektet blev lavet på en måned, og var derfor ikke dagsaktuelle, men et udtryk for hvad der sker året rundt på et døgn i Sønderborg. Historierne blev bragt en om dagen i 24 dage i foråret 2003, og blev efterfølgende udstillet på Sønderborg Bibliotek.
”Det var fedt at samarbejde om et projekt. Vi havde planlagt historierne på forhånd, så de blev så alsidige som muligt. Og så vi vidste, hvad vi hver især dækkede.”
Dagligdagen
Alle Ulrik Pedersens projekter er lavet i arbejdstiden, og det har været muligt at gennemføre dem på grund af den føromtalte omlægning af vagtplanen og fotografens vilje.
”Jeg tror, det var Joachim Ladefoged, der en gang sammenlignede vores arbejde med en fodboldspillers. Fodboldspilleren kæmper på midtbanen, tackler, afleverer osv. Og det er så det hele værd, når han scorer et mål. Projekterne er mine mål.”
Ulrik Pedersens daglige opgaveliste adskiller sig ikke fra den, som andre fotografer på lokalaviser får stukket ud hver morgen, og alligevel laver han også nogle iøjnefaldende fotografier i dagligdagen. Det gælder om at prioritere tiden til dagens opgaver, mener han.
Pilgrimsvandring. Efter andagten skyndte præsten Finn Arvé sig ud før pilgrimmene for at få sig
en rygepause. Foto: Ulrik Pedersen, Jyske Vestkysten.
”Tingene hænger sammen. Jeg bevarer glæden ved fotografiet ved at lave projekter. Og projekterne gi’r energi til at dække ringridning – igen. På den måde kommer projekterne avisen til gavn to gange. Stig Rossen blev en gang spurgt, hvordan han kunne synge det samme aften efter aften. Han svarede, at han forsøgte at gøre det lidt bedre hver dag. Sådan skal det også være for en fotograf. Vores publikum skal have noget nyt. Det er ofte enkelt at lave nye vinkler – bare skift objektiv.”
Nysgerrige blikke følger Falcks forsøg på at bjærge en bil, der er kørt i havnen.
Foto: Ulrik Pedersen, Jyske Vestkysten.
Andre projekter
Det er ikke kun klassiske sort/hvide reportager, der kommer fra Ulrik Pedersens hånd. Han har blandt andet lavet en side til Jyske Vestkystens Bo Godt tillæg og under en reportagetur til Bukarest, hvor han fotograferede gadebørn, skrev han også en rejseartikel til avisens rejsetillæg.
”Jeg har jo lært at skrive, så jeg kan ligeså godt bruge det. Jeg presser mig selv til at teksten skal være rigtig fed. Jeg vil vise, at jeg kan skrive. Men det tror jeg, fotografer kan. Vi er gode iagttagere, så det er bare om at bruge det på skrift – ligesom i fotografiet.”
”Det bliver rigtig sjovt, når fotojournalisterne begynder at søge journalistjobs. Prøv at forestil dig en fotojournalist, der laver sports- eller rejseartikler. Fotografer er gode til at finde anderledes og interessante historier.”
Aktiv deltager
Ulrik Pedersen blev færdiguddannet fotojournalist i 2000, og er derved uddannet til både at fotografere og skrive. Til de føromtalte projekter har han da også selv researchet, interviewet, skrevet og selvfølgelig fotograferet.
”Jeg føler, at vi fotojournalister venter på aviserne. Venter på at de skal opdage, hvad vi kan. Men det sker altså ikke af sig selv. Vi må selv vise, hvad vi dur til, ellers bliver det svært at argumentere for, at vi er uundværlige på avisredaktionerne. Vi må deltage aktivt.”
” Det virker så enkelt, men man kan let glemme de skæve vinkler, når man får fast arbejde. Det oplevede jeg selv i starten.”