Document Actions
Ydre gyldighed
Offentliggjort 11/14/2006
BESKRIVELSE: Mål
Formålet er at sikre eller sandsynliggøre tildelingen af karakteristika ved overførsel frem for ved måling. Det handler om generalisering, og der skelnes mellem statistisk generalisering og ikke-statistisk generalisering.
Den del af gyldigheden der angår udbredelsen af viden fra et område til et andet (Merete Watt Boolsen: Kvalitative analyser i praksis, 2004: 46) eller fra få enheder til mange enheder, kaldes den ydre gyldighed. (Asbjørn Johannessen og Per Arne Tufte, Introduksjon til samfunnsvitenskapelig metode, 2002: 234)
Statistiske generaliseringer kan være ugyldige pga skæve udvalg, fordi stikprøver ikke er udvalgt repræsentativt. Statistisk generalisering kræver kontrol af evt. bortfald i stikprøveudvalg. Repræsentativiteten søges ofte opretholdt med vægtning af data, hvis formål er at få stikprøven til at ligne populationen på kendte variable. (Fx vægtes opinionsmålinger, så fordelingen af stemmer ved seneste folketingsvalg, alder og køn i stikprøvens 1000 vælgere svarer til folketingsvalget og demografien.)
Ikke-statistiske generaliseringer er ugyldige, når antagelsen om, at to fænomener er identiske ikke holder. Ikke-statistiske generaliseringer kan søges begrundet ved at fremhæve flest mulige identiske forhold ved de to fænomener, hvor imellem overførsel af en egenskab foregår. Tommelfingerregler, der indgår i generaliseringer, bør bygge på logik frem for på følelser.
Resultat
Analytiske generaliseringer bygger blandt andet på induktive slutninger. Analytiske generaliseringer kan have ugyldigt udgangspunkt (dokumentation i form af data) eller mål (universel eller en generel regel). En generel regel kræver et bekræftende flertal, hvilket vil sige, at der er flere eksempler, der bekræfter reglen, end der er eksempler på undtagelser. Jo færre undtagelser jo stærkere er generaliseringen. En universel regel kræver, at der ingen undtagelser er.
Generaliseringsfejl 1: en egenskab (a) tildeles uretmæssigt et fænomen, ud fra at fænomenet har en række andre egenskaber (b, c, d,…) fælles med andre fænomener, der har egenskaben (a). (Fx Danske børn fragtes rundt i biler, fordi danske familier ligner amerikanske familier med bil og penge til benzin, og amerikanske børn køres til alle aktiviteter).
Sprogligt svarer det til udsagnet: at sammenligne æbler og pærer. (Fx Journalister er som lemminger. Lemminger begår kollektivt selvmord, hvis de skal over en flod. Derfor begår journalister ind imellem kollektivt selvmord!)
Generaliseringsfejl 2: En generel regel ophøjes til en universel regel. De fleste sociale forhold bygger på generelle regler og ikke universelle regler. (Fx er juridiske love generelle regler som bliver efterlevet af et flertal, men at der også findes undtagelser i form af kriminelle). Et eksempel på en ugyldig generalisering til en universel regel i den fysiske verden var konklusionen, at alle svaner var hvide, indtil man opdagede sorte i Australien.
Generaliseringsfejl 3: En generel regel har flere undtagelser end bekræftelser. Fx er det en fejl at konkludere, at ”Flertal for skattesænkninger” på baggrund af 44 %, da reglen har flere undtagelser (56 %) end bekræftelser, også uanset, at de 56 % ikke udgør en homogen gruppe. Fejlen kan afhjælpes ved at knytte svagere begreber til generaliseringen som ”nogle” eller ”mange”.
Generaliseringer sker også på baggrund af ganske få eksempler eller blot et eksempel: en case. Det er casestudiets formål at tilegne sig den størst mulige informationsmængde om et givet problem eller fænomen.
Casestudier giver også mulighed for generalisering. Ekstreme eller atypiske cases vil ofte have eller kunne give mere information end den gennemsnitlige case. Det betyder ikke, at casen ikke skal vurderes kritisk, især hvor casen ikke indgår i en eksperimentel undersøgelse, men som leverandør af fortolkninger. Generaliseringer af cases ved et eksperimentel design følger den induktive slutningsform. Eksperimentet går ud på at afprøve moralen hos den almindelige dansker.
 | Eksperiment 1 | Eksperiment 2 |
| case | En dommer/politimand/politiker (altså en offentlig person som må antages at have en etik, der matcher kravene til et offentlig renommé) gives mulighed for hemmeligt at overvåge et kvindeligt omklædningsrum? Vedkommende vælger at udnytte muligheden. | En arbejder med skurvognen plastret til med nøgenplakater (der altså her antages at have en åbenlys fascination af nøgne kvinder) gives mulighed for hemmeligt at overvåge et kvindeligt omklædningsrum? Vedkommende vælger ikke at udnytte muligheden. |
| resultat | Hvis dommer/politimand/politiker vil gøre det… (Hvis det gælder i dette eksempel…) | Hvis sådan en skurvognsarbejder ikke vil gøre det… (Hvis det ikke gælder i dette eksempel…) |
| regel | gælder det sikkert de fleste mennesker. (gælder det for alle (eller mange) eksempler) | gælder det sikkert de færreste mennesker. (gælder det ikke for nogen (eller kun få) eksempler) |
Ekstreme eller atypiske cases vil ofte have eller kunne give mere information end den gennemsnitlige case. (Bent Flyvbjerg, Five Misunderstandings About Case-Study Research, I Qualitative Inquiry, Volume 12 Number 2: 226)
Det betyder ikke, at casen ikke skal vurderes kritisk, især hvor casen ikke indgår i en eksperimentel undersøgelse, men som leverandør af fortolkninger. Eksperter er ekstreme cases, der har en ualmindelig viden på et bestemt område. Hvis en ekspert anvendes som eksempelcase, kan det foregå som eksempel 1 og 2 ovenfor: hvis eksperten på området ikke har en bestemt viden, så ved andre det sandsynligvis heller ikke. Men eksperten kan også anvendes som videnscase, hvor eksperten anvendes som leverandør af forklaringer og fortolkninger.
Tradition
En generalisering er nødvendigvis ikke gyldig i sig selv, da den bygger på slutninger om noget, der ikke er en kendsgerning. Andres bedømmelse af betingelserne for generaliseringen er med til at afgøre gyldigheden. Det bliver betegnet som den kommunikative gyldighed. (Steinar Kvale, Interview 1997: 239-242)
Journalistisk relevans
Pressen har brug for kvalificerede generaliseringer, hvorfor opmærksomhed på principper og fremgangsmåder ved generalisering vil øge den håndværksmæssige kvalitet af journalistiske generaliseringer.