Document Actions
Stærke hensyn taler imod dørlukningen i 'spionagesagen'
Offentliggjort 05/09/2012
Professor Timo Kivimäki fra Københavns Universitet er tiltalt for at have hjulpet russiske spioner i Danmark. Retten i Glostrup har den 26. april besluttet at dørene skal lukke under sagen. Der er stærke grund til at dørlukningen prøvet ved landsretten.
Internationale kontakter er i dag langt mere udbredt end da straffelovens § 108 blev skrevet. Informations- og ytringsfrihed gælder over landegrænser, information udveksles i stor udstrækning, mange informationer er helt åbne og kan findes på internettet. Den gamle paragraf, som Kivimäki er tiltalt efter, skal tolkes i lyset af nutidens opfattelse af information- og ytringsfriheden.
Straffeloven har to paragraffer om spionage. § 107 handler om hjælp til fremmede spionagetjenester ved meddelelse om forhold, som skal holdes hemmelige af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser. Strafferammen går op til 16 års fængsel. Under krig kan straffen stige indtil fængsel på livstid.
Professor Timo Kivimäki er ikke tiltalt efter § 107. Tiltalen er rejst efter straffeloven 108. Den handler ikke om meddelelse af fortrolige oplysninger. Efter ordlyden i § 108, kan den bruges til at straffe "den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område." Strafferammen går op til 6 års fængsel. Denne paragraf blev indført i straffeloven i 1930, og er senere ændret i 1939 og 1952.
Tiltalen mod professor Timo Kivimäki angår kontakt til russiske efterretningsagenter, og anklagemyndigheden kræver dørlukning under hele sagens behandling af hensyn til "rigets sikkerhed" og "forholdet til fremmede magter". Argumenterne for dørlukning kan ikke være særligt stærke, eftersom sagen er rejst efter § 108 og derfor ikke handler om fortrolige oplysninger.
Stærke hensyn taler for åbne døre
Mange kommer i situationer, hvor de udveksler information med personer fra andre lande. Derfor har det stor interesse for offentligheden at høre, hvilke omstændigheder, anklagemyndigheden lægger vægt på, når den antager, at Kivimäkis vidste, han havde kontakt med spioner.
Et vigtigt formål med offentlighed i straffesager er at sikre en præventiv effekt, men den bliver stærkt svækket ved dørlukning. Retssagen får karakter af en mystisk "Kafkask" proces, hvor man kan fornemme, at der er noget, man skal passe på, men ikke kan få nærmere besked herom.
Et andet formål med offentlighed er, at det skal være muligt at kontrollere magtudøvelsen. Derfor er det vigtigt at få viden om baggrunden for det alvorlige indgreb i professorens liv og færden.
Yderligere begrundelse for offentlighed i denne sag er, at den kan give grundlag for retspolitisk debat om straffelovens § 108 og for vurdering og stillingtagen til efterretningsvæseners prioritering af ressourceanvendelse.
De danske efterretningstjenester har fået tilført mange ressourcer i de senere år med henblik på terrorbekæmpelse. Denne sag viser en efterretningsaktivitet, der ikke handler om terrorbekæmpelse. For offentligheden kan det være overraskende, at der stadig – ligesom under den kolde krig – foregår overvågning af kontakter, hvis formålet blot har været at udveksle information og faglige vurderinger om ikke-fortrolige forhold.
Offentlighed i retsplejen er udgangspunktet efter grundloven og retsplejeloven. Dørlukning skal vurderes i lyset af Den Europæiske Menneskeretskonvention, der fastslår, at offentlighed i retsplejen kun kan begrænses "under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed vil skade retfærdighedens interesser" (art. 6, stk. 1).