Offentliggjort 02/28/2012
Der skal tages hensyn til ytringsfriheden når behandling af personoplysninger udelukkende sker til journalistiske formål. En principiel afgørelse fra EU-domstolen viser, at persondatadirektivet ikke hindrer publicering af offentligt tilgængelige personoplysninger. Den finske sag handlede om skatteoplysninger, der er offentligt tilgængelige i Finland.
Uddrag fra EU-domstolens dom i den finske sag Satamedia om offentliggørelse af skatteoplysninger.
Om sagsforløbet:
"25. Markkinapörssi indhentede i adskillige år offentlige oplysninger fra de finske skattemyndigheder med henblik på hvert år at offentliggøre uddrag af disse oplysninger i de regionale udgaver af bladet Veropörssi.
26 De oplysninger, der fremgik af publikationerne, omfattede for- og efternavn på ca. 1,2 mio. fysiske personer, hvis indkomst oversteg en bestemt grænse, samt, inden for 100 EUR’s nøjagtighed, disse personers løn- og kapitalindkomst samt oplysninger om beskatningen af deres formue. Disse oplysninger blev offentliggjort i form af en alfabetisk liste inddelt efter kommune og indkomstklasse.
27 Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Markkinapörssi har anført, at de offentliggjorte personoplysninger efter anmodning kan fjernes fra bladet Veropörssi uden opkrævning af gebyr.
28 Selv om bladet også indeholder artikler, resumeer og annoncer, er det væsentligste formål med bladet offentliggørelse af skatteoplysninger.
29 Markkinapörssi videregav på cd-rom de personoplysninger, som var offentliggjort i Veropörssi, til Satamedia, som er et andet selskab i de samme personers eje, med henblik på udbredelse af oplysningerne via en sms-tjeneste. De to selskaber indgik til dette formål en aftale med et mobiltelefonselskab, som for Satamedias regning oprettede en sms-tjeneste, der gjorde det muligt for mobiltelefonbrugere mod betaling af 2 EUR at modtage de oplysninger, der var offentliggjort i Veropörssi. Oplysningerne ville efter anmodning blive fjernet fra tjenesten.
Tietosuojavaltuutettu og tietosuojalautakunta, som er de finske myndigheder, der er ansvarlige for databeskyttelse, fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger og træffer beslutninger i henhold til persondatalovens bestemmelser.
31 På foranledning af klager indgivet af privatpersoner, som mente, at deres privatliv var blevet krænket, anmodede tietosuojavaltuutettu, som var ansvarlig for undersøgelsen af Markkinapörssis og Satamedias aktiviteter, den 10. marts 2004 tietosuojalautakunta om at forbyde selskaberne at fortsætte deres aktiviteter vedrørende behandlingen af de omhandlede personoplysninger.
32 Eftersom tietosuojalautakunta afslog denne anmodning, anlagde tietosuojavaltuutettu sag ved Helsingin hallinto-oikeus (forvaltningsdomstolen i Helsinki), som også forkastede søgsmålet. Tietosuojavaltuutettu appellerede derefter afgørelsen til Korkein hallinto-oikeus.
33 Den forelæggende ret har fremhævet, at tietosuojavaltuutettus appel ikke vedrører de finlandske myndigheders videregivelse af oplysninger. Den forelæggende ret har endvidere anført, at der ikke er rejst tvivl om skatteoplysningernes offentlige karakter. Den forelæggende ret er imidlertid i tvivl om den senere behandling af disse oplysninger.
34 På denne baggrund har den forelæggende ret besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål: ......"
Om undtagelsen for journalistiske formål:
"Det andet spørgsmål
50 Den forelæggende ret ønsker med det andet spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om direktivets artikel 9 skal fortolkes således, at de aktiviteter, der er nævnt i spørgsmål 1a)-1d) vedrørende oplysninger, der stammer fra dokumenter, som er offentligt tilgængelige i henhold til national lovgivning, skal anses for aktiviteter, der udgør behandling af personoplysninger, som udelukkende finder sted i journalistisk øjemed. Den forelæggende ret har anført, at den ønsker vejledning med hensyn til spørgsmålet, om den omstændighed, at det primære formål med aktiviteterne er offentliggørelse af de omhandlede oplysninger, er relevant for sagens vurdering.
51 Det skal indledningsvis bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at bestemmelserne i et direktiv skal fortolkes under hensyn til det formål, direktivet forfølger, og den ordning, det indfører (jf. i denne retning dom af 11.9.2008, sag C-265/07, Caffaro, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 14).
52 Det er i denne henseende ubestridt, som det fremgår af direktivets artikel 1, at formålet med direktivet er, at medlemsstaterne skal sikre beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af personoplysninger, og samtidig sikre fri udveksling af personoplysninger.
53 Dette formål kan imidlertid ikke forfølges uden hensyntagen til den omstændighed, at nævnte grundlæggende rettigheder i et vist omfang skal forenes med den grundlæggende ret til ytringsfrihed.
54 Det fremgår af direktivets artikel 9, at disse rettigheder skal forenes. Som det navnlig anføres i direktivets betragtning 37, er formålet med direktivets artikel 9 at forene to grundlæggende rettigheder, nemlig beskyttelsen af privatlivet og ytringsfriheden. Det påhviler medlemsstaterne at varetage denne opgave.
55 Medlemsstaterne skal med henblik på at forene disse to »grundlæggende rettigheder« i henhold til direktivet fastsætte de undtagelser fra og begrænsninger af beskyttelsen af oplysninger – og dermed undtagelser fra og begrænsninger af den grundlæggende ret til privatliv – som er nævnt i direktivets kapitel II, IV og VI. Disse undtagelser må kun vedrøre behandlinger, som finder sted i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed, der er omfattet af den grundlæggende ret til ytringsfrihed, for så vidt som de er nødvendige for at forene retten til privatlivets fred med reglerne for ytringsfrihed.
56 For at tage hensyn til den betydning ytringsfriheden har i ethvert demokratisk samfund skal de begreber, som er knyttet hertil, herunder begrebet i journalistisk øjemed, for det første fortolkes vidt. For at opnå en afbalanceret afvejning af de to grundlæggende rettigheder kræver hensynet til beskyttelsen af den grundlæggende ret til privatliv for det andet, at de undtagelser fra og begrænsninger af beskyttelsen af oplysninger, som er fastsat i ovennævnte kapitler i direktivet, skal holdes inden for det strengt nødvendige.
På denne baggrund må der lægges vægt på følgende elementer:
58 For det første – som generaladvokaten har anført i punkt 65 i sit forslag til afgørelse, og som det fremgår af forarbejderne til direktivet – finder de undtagelser og begrænsninger, som er fastsat i direktivets artikel 9, ikke kun anvendelse på medieselskaber, men også på enhver person, som udøver journalistisk virksomhed.
59 For det andet udelukker den omstændighed, at offentlige oplysninger gøres tilgængelige med økonomisk vinding for øje, ikke uden videre, at offentliggørelsen kan anses for en aktivitet, der udøves »i journalistisk øjemed«. Som Markkinapörssi og Satamedia har anført i deres indlæg og generaladvokaten i punkt 82 i sit forslag til afgørelse, søger enhver virksomhed at opnå en økonomisk gevinst ved sine aktiviteter. Kommerciel succes kan endda udgøre en nødvendig betingelse for professionel journalistik.
60 Der skal for det tredje tages hensyn til udviklingen inden for kommunikationsmidler og midler til udbredelse af oplysninger og stigningen i antallet heraf. Som bl.a. den svenske regering har anført, er det middel, som anvendes til videregivelse af de behandlede oplysninger, som f.eks. et traditionelt middel som papir eller radiobølger eller et elektronisk medie som internettet, ikke afgørende for vurderingen af, om der er tale om en aktivitet, der udøves »i journalistisk øjemed«.
61 Det følger af ovenstående, at aktiviteter som de i hovedsagen omhandlede, der vedrører oplysninger fra dokumenter, som er offentlige i henhold til national lovgivning, kan kvalificeres som behandling »i journalistisk øjemed«, hvis de har til formål at udbrede oplysninger, synspunkter eller ideer til offentligheden, uanset hvilket middel der anvendes til videregivelsen. Disse aktiviteter er ikke forbeholdt medieselskaberne og kan være forbundet med et ønske om at opnå en økonomisk gevinst.
62 Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at direktivets artikel 9 skal fortolkes således, at de aktiviteter, der er nævnt i spørgsmål 1a)-1d) vedrørende oplysninger, der stammer fra dokumenter, som er offentligt tilgængelige i henhold til national lovgivning, skal anses for aktiviteter, der udgør behandling af personoplysninger, som udelukkende finder sted »i journalistisk øjemed« i denne bestemmelses forstand, såfremt nævnte aktiviteter udelukkende har til formål at udbrede oplysninger, synspunkter eller ideer til offentligheden, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere. "