Offentliggjort 02/28/2012
Persondataloven omfatter de fleste persondata – lige fra de mest følsomme til de mest almindelige. Loven gælder for al personidentifikation i form af tekster, numre, koder og billeder m.v., og loven har stor betydning for kommunikation via nettet og anden elektronisk kommunikation.
Persondataloven bygger på EUs persondatadirektiv fra 1995, og dette direktiv står foran ændringer. EU-Kommissionen har fremlagt forslag til et nyt regelsæt.
Kommissionen foreslår højere grad af harmonisering bl.a. stærkere krav til nationale kontrolmyndigheder (Datatilsynet i Danmark), krav om udpegning af en persondataansvarlig ved virksomheder med over 250 medarbejdere og højere rammer for bøder til virksomheder, der ikke følger reglerne.
Retten til at blive glemt
Forslaget introducerer nye rettigheder bl.a. "retten til at blive glemt" (artikel 17), dog ikke i en kategorisk form. Personer får ret til sletning eller begrænsninger for brug af oplysninger i en række tilfælde bl.a. når data ikke længere er nødvendige for de oprindelige formål. Forslaget understreger, at retten til sletning er særlig vigtig for data, der blev indsamlet, da personen var mindreårig. Når en person rejser krav om sletning, skal dataansvarlige så vidt muligt informere andre, der behandler disse data.
Retten til at blive glemt skal afbalanceres med ytringsfriheden, og Kommissionens forslag indeholder ligesom det gældende direktiv en bestemmelse, der forpligter medlemsstaterne til at tage hensyn til ytringsfriheden. Der skal sikres undtagelser eller begrænsninger, når persondata behandles og formidles udelukkende til journalistiske, kunstneriske og litterære formål (artikel 80 der erstatter artikel 9 i det gældende direktiv). Det må betyde, at den danske persondatalovs § 2, stk. 10, der undtager journalistiske formål m.v., kan opretholdes, således at ytringsfriheden kun begrænses af de almindelige grænser, især straffelovens og erstatningsansvarslovens regler for beskyttelse af privatliv.
Journalistiske formål
I de indledende forklaringer til forslaget (pkt. 121) står bl.a. følgende om journalistiske formål m.v.: "In order to take account of the importance of the right to freedom of expression in every democratic society, it is necessary to interpret notions relating to that freedom, such as journalism, broadly. Therefore, Member States should classify activities as "journalistic" for the purpose of the exemptions and derogations to be laid down under this Regulation if the object of these activities is the disclosure to the public of information, opinions or ideas, irrespective of the medium which is used to transmit them. They should not be limited to media undertakings and may be undertaken for profit-making or for non-profit making purposes."
Det vigtige spørgsmål for ytringsfriheden på nettet er, hvordan begrebet "journalistiske formål" bliver defineret. EU-domstolen har lagt en bred definition, jf dom i den finske sag Satamedia om offentliggørelse af skatteoplysninger, pkt. 61). Se artikel på mediejura.dk: EU-domstolen: Udbredelse af oplysninger, synspunkter og idéer er journalistiske formål.
Den brede definition af journalistiske formål er både uafhængig af hvilken teknologi, der anvendes til formidling og om der skal betales for adgang eller ej. Det betyder, at også ikke-professionelle internetbloggere kan være omfattet. Grænserne for begrebet "journalistiske formål" er vide men ikke klart definerede. Kommunikationsopgaver ved myndigheder og virksomheder er efter min vurdering ikke omfattet af undtagelsen for journalistiske formål, medmindre der er sikret en vis redaktionel frihed ved produktion og formidling af temasider på nettet m.v.