Document Actions

Norske overvejelser om medieansvar

 

Offentliggjort 08/22/2011

 

Norske overvejelser om medieansvar

I Norge blev i 2009 udpeget et medieansvarsudvalg. Udvalget skulle ikke vurdere ytringsfrihedens grænser, men fik til opgave at vurdere de norske regler om kontrol og ansvar for overtrædelse af ytringsfrihedens grænser. Udvalget har i juni 2011 afgivet betænkningen ”Ytringsfrihet og ansvar i en ny mediehverdag” (NOU 2011:12).

Norge har ikke som Danmark en særlig medieansvarslov, men Norge har alligevel forskelle på kontrol og ansvarsplacering ved medietyper – i store træk ligesom i Danmark. Persondataloven er også i Norge en vigtig lov for sociale medier og andre netmedier, der ikke er omfattet af redaktøransvar og presseetiske retningslinjer.

Den norske betænkning kommer ind på alle væsentlige spørgsmål. Her omtales blot et par:

Personbeskyttelse
Medieansvarsudvalget mener, at personbeskyttelsen ved publicering i sociale medier og lignende, bør sikres bedre. Datatilsynet i Norge har siden marts 2010 haft en særlig tjeneste slettmeg.no. Udvalget anbefaler, at denne tjeneste får flere ressourcer til at håndtere sagsmængden og opbygge teknologisk og juridisk viden. Tjenesten slettmeg.no giver råd og vejledning uden myndighed til at træffe afgørelser. Tjenesten kan hjælpe med kontakt med henblik på at få slettet profiler, billeder, chikane og lignende. Hvis kontakten ikke giver resultat henviser slettmeg.no i nogle tilfælde til politiet eller andre myndigheder. Det danske Datatilsyn har ikke en tilsvarende aktiv vejledningstjeneste, men henviser folk til selv at kontakte de ansvarlige og klage til Datatilsynet, hvis der kommer negativt svar.

Udover styrkelse af tjenesten slettmeg.no foreslår Medieansvarsudvalget, at Datatilsynets kompetence styrkes. Den norske persondatalov har en særlig undtagelse for ”opinionsdannende formål”, som foreslås afskaffet. I så fald vil undtagelsen i den norske lov komme på linje med den danske persondatalovs undtagelse for ”journalistiske formål”. Ændringen vil betyde, at det norske Datatilsyn kan gribe ind overfor hadesider og lignende efter afvejning af hensyn mellem ytringsfrihed og personbeskyttelse. Det danske Datatilsyn har en sådan kompetence efter persondataloven, men stærkt begrænsede ressourcer til at løse opgaven. Det norske medieansvarsudvalg anbefaler desuden, at Datatilsynet bliver mere synlig.

Kildebeskyttelse
Det norske medieansvarsudvalg anbefaler, at regler om kildebeskyttelse ændres, så vidnefritagelse ikke begrænses af organisatoriske kriterier men knyttes til ytringer med et journalistisk formål. De gældende norske lovregler er – ligesom den danske retsplejelov § 172 – knyttet til medier, der har en ansvarshavende redaktør. Ifølge betænkningen skal redaktører og redaktionelle medarbejdere fortsat kunne få vidnefritagelse om anonyme kilder, men andre, der publicerer med et journalistisk formål fx bloggere, skal have samme mulighed. Ifølge medieansvarsudvalget må det afgøres ved en konkret vurdering, om en ytring bidrager til samfundsdebatten og dermed har et journalistisk formål.


Søg

  

 


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: