Jægersoldater til Irak

Instans: Højesteret - dato: 02/08/2011 - sagsnummer: U.2011.1329H

Offentliggjort 08/17/2011, senest redigeret 08/22/2011

Resumé:

I 2007 offentliggjorde TV 2 uden kildeangivelse, at jægersoldater skulle indsættes i krigen i Irak. Forsvarets ledelse udtalte, at offentliggørelsen betød alvorligt forøgede risici for de danske soldater. I januar 2010 udtalte en dokumentarfilminstruktør i et interview, at forsvarsministerens spindoktor var kilden til lækagen i 2007. På samme tid optog en journalist ved DR en telefonsamtale, hvor han fik oplysninger om kilden til lækagen. Han videregav en kopi af lydfilen til dokumentarfilminstruktøren. DR’s daværende generaldirektør krævede lydfilen tilbage til DR, men besluttede, at indholdet ikke måtte bruges til journalistiske formål.

Lækagen blev først anmeldt til politiet i januar 2010, og politiet startede efterforskning om brud på tavshedspligt. Journalisten og nyhedschefen ved TV 2 og journalisten ved DR afviste at give vidneforklaring, og DR afviste at udlevere lydfilen til politiet.

Anklagemyndigheden anlagde retssag for få givet påbud om vidneforklaring og udlevering af lydfil. Sagen endte ved Højesteret, der fastslog, jægersoldaterne indsættelse i Irak havde samfundsmæssig betydning både før og efter jægerkorpsets ankomst til Irak. Både TV 2-medarbejderne og journalisten ved DR blev fritaget med henvisning til retsplejeloven § 172, stk. 6. Højesteret lagde vægt på DR-journalistens forklaring om, at oplysninger i telefonsamtalen var modtaget som led i redaktionelt arbejde ved DR og fritog derfor også DR for at udlevere lydfilen. Ifølge Højesterets afgørelse omfatter vidnefritagelsen for DR ikke kun oplysninger om DR’s kilde, men også indholdet i kildens oplysninger, der måske kunne afsløre, hvem der var TV 2’s kilde til nyheden, der blev bragt i 2007.

Tekstens ordlyd:

H.K. 8. februar 2011 i sag 158/2010 (2. afd.)
Rigsadvokaten påkærer Østre Landsrets kendelse om foranstaltninger under efterforskningen mod S og andre, der måtte blive sigtet i sagen (adv. Sysette Vinding Kruse, Kbh.), Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt (adv. Søren Juul, Kbh.), DR (adv. Peter Lambert, Kbh.) og Niels Giversen (adv. Tyge Trier, Kbh.).

Københavns Byrets kendelse 3. marts 2010, SS 4-4517/2010.
Politiassessor Maria Cingari mødte for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning af 23. februar 2010 om retsmøde under efterforskning med bilag.

Retten beskikkede efter retsplejelovens § 731, stk. 1, litra b, advokat Sysette Vinding Kruse, der var mødt, som forsvarer for eventuelle mistænkte i sagen.

Advokat Søren Juul var mødt som advokat for nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt, TV2.

Advokat Peter Lambert var mødt som advokat for Danmarks Radio.

Advokat Tyge Trier var mødt som advokat for journalist Nils Giversen.

Nyhedschef Michael Dyrby var mødt.

Dokumentarchef Steen Jensen, Danmarks Radio, var mødt.

Anklageren begærede i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, at sagen behandledes for lukkede døre.

De mødte advokater protesterede herimod.

Pressens repræsentanter protesterede herimod.

Der afsagdes sålydende Kendelse:

Da sagens behandling efter sagens karakter i et offentligt retsmøde ikke må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring ikke til følge, hvorfor bestemmes:

Dette retsmøde holdes for åbne døre.

Anklageren begærede referatforbud for så vidt angår de oplysninger fra forsvaret, der vil blive dokumenteret i dette retsmøde.

De mødte advokater havde ingen bemærkninger hertil.

Pressens repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

Der afsagdes sålydende Kendelse:

Da retten finder, at en offentlig gengivelse af de oplysninger fra forsvaret, der dokumenteres i dette retsmøde, kan skade sagens oplysning, tages begæringen om referatforbud til følge i det begærede omfang, jf. retsplejelovens § 30, nr. 3, hvorfor bestemmes:

Det forbydes offentligt at gengive de oplysninger fra forsvaret, der dokumenteres i dette retsmøde.

Anklageren gjorde rede for sagen og nedlagde påstand om, at nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt, begge fra TV2, efter retsplejelovens § 172, stk. 6, pålægges at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Anklageren anmodede endvidere om, at det efter retsplejelovens § 806, stk. 1, jf. § 804, pålægges Danmarks Radio at udlevere kopi af den lydfil, som journalist Nils Giversen - mens han var ansat i Danmarks Radio - den 25. januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvori det angiveligt nævnes, hvem der i april 2007 uberettiget har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak. Anklageren oplyste, at lydfilen antages at kunne tjene som bevis i sagen mod en uidentificeret gerningsmand, der mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2.

Den beskikkede forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, protesterede mod anklagemyndighedens begæringer.

Avokat Søren Juul protesterede på vegne af nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt mod anklagemyndighedens begæring.

Advokat Peter Lambert protesterede på vegne af Danmarks Radio mod anklagemyndighedens begæring.

Advokat Tyge Trier tilsluttede sig på vegne af journalist Nils Giversen Danmarks Radios protest.

Anklageren dokumenterede bilag - - -.

Advokat Søren Juul afspillede indslag fra TV2 News den 27. april 2007 kl. 22.00 og fra TV2 Nyhederne 28. april 2007 kl. 19.00.

Michael Dyrby fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneundtagelsesreglerne.

Vidnet forklarede, at han af hensyn til reglerne om kildebeskyttelse ikke ønsker at udtale sig om kilden til den historie, TV2 News bragte første gang den 27. april 2007 kl. 22.00 om, at Jægerkorpset skulle udsendes til Irak. Kildebeskyttelsen er et meget væsentligt element i de danske mediers arbejde. Uden kildebeskyttelsen vil medierne i en lang række tilfælde ikke kunne få de oplysninger, som det er af afgørende samfundsmæssig betydning kommer frem. Vidnet er af den opfattelse, at det var af meget stor samfundsmæssig betydning, at TV2 News den 27. april 2007 bragte oplysninger om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak. Danmark har været i krig siden 2001 og mistet 37 soldater. Når Jægerkorpset, som er en af de mest kompetente specialstyrker i Danmark, sættes ind, er det af væsentlig samfundsmæssig interesse, at medierne bringer historien. Efter TV2 og Jyllands-Posten havde bragt oplysningen om udsendelsen af Jægerkorpset, var der meget stor interesse for historien i alle danske medier. At chefen for Jægerkorpset, Henrik Friis, optræder i en direkte udsendelse den 28. april 2007, bekræfter dette.

Dikteret. Vedstået.

Steen Jensen fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneundtagelsesreglerne.

Vidnet forklarede, at han som journalist har arbejdet i DR i 20 år, og i de sidste 3 år har han været chef for DR- Dokumentar, hvor journalist Nils Giversen blandt andet var ansat. Vidnet blev den 28. januar 2010 bekendt med den lydfil, som Nils Giversen havde optaget den 25. januar 2010. Giversen sad ved sit skrivebord og hørte filen. Vidnet hørte ikke filen, men han kunne fornemme, at den var speciel, og han spurgte derfor om, hvem Giversen havde talt med, og hvad de havde talt om. Vidnet var efter denne samtale ikke i tvivl om, at der var tale om en fortrolig samtale, og at den person, Giversen havde talt med, ikke var klar over, at samtalen var blevet optaget. Vidnet var heller ikke i tvivl om, at DR under ingen omstændigheder kunne benytte oplysningerne fra lydfilen på nogen måde i en journalistisk sammenhæng. Samtalen var blevet afholdt i arbejdstiden, og Giversen havde benyttet DR's udstyr til at optage og gemme samtalen. Vidnet er ikke i tvivl om, at samtalen er omfattet af kildebeskyttelsesreglen for journalister. Lydfilen er DR's ejendom. Kildebeskyttelse er af helt afgørende betydning for DR's virksomhed. Hvis kildebeskyttelsen ikke kan opretholdes, vil DR blive udelukket fra at få afgørende informationer, og DR vil ikke kunne varetage sin virksomhed med hensyn til nyhedsformidling. Alene omtalen og diskussionerne om denne sag har gjort det vanskeligere for DR at modtage informationer fra kilder, der ikke ønsker, at deres navn kommer frem. Vedrørende telefonsamtalen på lydfilen kan vidnet, af hensyn til kildebeskyttelsesreglerne, alene oplyse, at Giversen ikke talte med den person, som politiet kan mistænke for at være kommet med oplysningerne om Jægerkorpsets udsendelse til Irak.

Dikteret. Vedstået.

Anklageren redegjorde for anklagemyndighedens synspunkter.

Den beskikkede forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, redegjorde for sine synspunkter i sagen.

Advokat Søren Juul redegjorde for Michael Dyrby og Rasmus Tantholdts synspunkter i sagen.

Advokat Peter Lambert redegjorde for Danmarks Radios synspunkter i sagen.

Advokat Tyge Trier redegjorde for Nils Giversens synspunkter i sagen.

Der afsagdes vedrørende begæringen over for Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt sålydende

Kendelse:
Efter de dokumenterede oplysninger er der grundlag for at antage, at en person muligt den 26. april 2007 over for en eller flere medarbejdere ved TV2 oplyste, at det var besluttet at sende jægersoldater til Irak. Der var på det pågældende tidspunkt tale om videregivelse af en information, der af forsvaret var klassificeret med betegnelsen »Hemmeligt«. Den anførte klassifikationsgrad skal efter forsvarets klassifikationscirkulære anvendes »om informationer, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Danmark eller landene i NATO, EU, eller WEU alvorlig skade.« Der er på den baggrund holdepunkter for at antage, at den pågældende person ved videregivelsen af informationen om udsendelse af jægersoldaterne derved gjorde sig skyldig i forhold omfattet af straffelovens § 152, stk. 2, og et eventuelt strafansvar er ikke på nuværende tidspunkt forældet.

Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt har efter retsplejelovens § 172, stk. 1, ikke pligt til at afgive forklaring om, hvem der er kilde til informationerne om at sende jægersoldater til Irak, og retten lægger til grund, at de begge påberåber sig denne ret. Afgørende er herefter, om der i denne sag er grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 6. Retten henviser om bestemmelsens forarbejder og fortolkning til Vestre Landsrets kendelse gengivet i UfR 2002 s. 1586.

Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt har under henvisning til det, der fremgår af bemærkningerne til § 172, stk. 6, i betænkningen fra Folketingets Retsudvalg (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg B, spalte 638-639) gjort gældende, at undtagelsen alene finder anvendelse, hvis der er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders forretningshemmeligheder. En sådan begrænsning fremgår ikke af ordlyden til bestemmelsen, og retten finder, også på baggrund af det, der fremgår om bestemmelsen i betænkning 1205/1990 om medieansvar på side 291-292, at retsplejelovens § 172, stk. 6, tillige finder anvendelse, hvis f.eks. en person med tilknytning til forsvaret uberettiget videregiver informationer, der er klassificeret med betegnelse »Hemmeligt«.

Den eneste vurdering, retten herefter skal foretage, er, om det kan antages, at TV2's kilde »har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning«. Da retten ikke finder, at det på det pågældende tidspunkt, hvor jægersoldaterne endnu ikke var ankommet til Irak, kan antages at være af samfundsmæssig betydning at videregive den fortrolige information til repræsentanter for pressen, tages anklagemyndighedens begæring til følge som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes:
Det kan pålægges Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Advokat Søren Juul kærede på vegne af Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt rettens kendelse til Østre Landsret.

Advokaten anmodede om, at kæremålet tillægges opsættende virkning.

Retten besluttede, at kæremålet tillægges opsættende virkning.

Advokat Søren Juul anmoder om, at kæremålet ved Østre Landsret undergives mundtlig behandling.

Der afsagdes vedrørende begæringen over for Danmarks Radio sålydende

Kendelse:
Efter de dokumenterede oplysninger samt forklaringen fra Steen Jensen kan det på det foreliggende grundlag lægges til grund, at det ikke er den ukendte person, politiet mistænker for at have videregivet de fortrolige oplysninger om udsendelse af jægersoldater til Irak, der optræder på lydfilen optaget af Nils Giversen den 25. januar 2010. Det lægges endvidere til grund, at Danmarks Radio ikke har benyttet lydfilen eller agter at benytte lydfilen i en journalistisk sammenhæng, samt at lydfilen f.eks. i forhold til politiets efterforskning over for den eller de medarbejdere hos TV2, der modtog den fortrolige information, må anses for at være sekundær.

Det følger af Højesterets kendelse gengivet i UfR 2002 s. 2503, at et editionspålæg efter retsplejelovens § 804 ikke må gives, såfremt det står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som det kan antages at medføre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1. I den afvejning, som må foretages, indgår lovovertrædelsens karakter, genstandenes værdi for sagens oplysning og hensynet til mediernes arbejdsvilkår, jf. herved art. 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold finder retten ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at tage anklagemyndighedens editionsbegæring vedrørende lydfilen til følge.

Thi bestemmes:
Anklagemyndighedens editionsbegæring over for Danmarks Radio vedrørende lydfilen optaget den 25. januar 2010 tages ikke til følge.

- - -

Østre Landsrets kendelse 23. april 2010 (7. afd.), S-749-10
(Jan Uffe Rasmussen, K. Wiingaard, Jens Kruse Mikkelsen).

Nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt har kæret Københavns Byrets kendelse af 3. marts 2010 (- - -), med påstand om, at det ikke pålægges dem at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Anklagemyndigheden har kæret en samtidig afsagt kendelse (- - -) med påstand om, at det pålægges DR at udlevere kopi af en lydfil optaget af journalist Nils Giversen den 25. januar 2010.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Nyhedschef Michael Dyrby har supplerende forklaret blandt andet, at kildebeskyttelse er et grundvilkår for journalistik. Udsendelsen den 27. april 2007 havde offentlig interesse, fordi Danmark var i krig. Alt vedrørende krigens gang havde samfundsmæssig interesse. Den politiske situation i forbindelse med krigen var »rødglødende«. Vidnet mener at kende kildens identitet.

Retsgrundlaget

Retsplejeloven indeholder følgende bestemmelser om adgangen til at pålægge journalister og redaktører m.fl. at afgive forklaring om, hvem der er kilde til en oplysning:

Ȥ 172. . . .

. . .

Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 6. Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152C. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

Under tilsvarende betingelser kan det pålægges journalister og redaktører at udlevere genstande (edition), såfremt der derved vil fremkomme oplysning om, hvem der er kilde til en oplysning, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4.

Retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, hidrører fra en ændring af retsplejeloven i 1991 og bygger oprindeligt på et mindretalsforslag i betænkning nr. 1205/1990, Medieansvar, hvor de var medtaget som § 172, stk. 6 og 7, i mindretallets lovudkast. Justitsministeriets lovforslag på grundlag af betænkningen byggede på flertalsforslaget på dette punkt, og de vedtagne bestemmelser blev først indsat under forslagets behandling i Folketinget. Mindretallet i Medieansvarsudvalget havde foreslået en grænse på fængsel i 6 år i den bestemmelse, der svarer til den vedtagne bestemmelse § 172, stk. 5, hvor grænsen af Folketinget blev fastsat til fængsel i 4 år. Bemærkningerne til den vedtagne lovs § 172, stk. 6, fra udvalgsbetænkningen side 291-292 blev med enkelte undtagelser gengivet uændret i Folketingets Retsudvalgs betænkning over lovforslaget (Folketingstidende 1990-1991, tillæg B, spalte 638-639). Nedenstående citat gengiver Medieansvarsudvalgets betænkning, idet dog henvisningen til udvalgets udkast til stk. 6 og 7 er rettet til stk. 5 og 6 svarende til den vedtagne lov (fed skrift), grænsen i stk. 5 på fængsel i 6 år er rettet til fængsel i 4 år (fed skrift). Ordene med kursiv blev ikke medtaget i bemærkningerne til ændringsforslaget i Folketingets Retsudvalgs betænkning over lovforslaget, uden at der er anført nogen begrundelse herfor.

»Efter det foreslåede stk. 5 kan vidnepligt kun pålægges, hvis sagen angår en forbrydelse, hvor strafferammens maksimum er fængsel i 4 år eller derover, Hvis sagen angår brud på tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv, vil der herefter normalt ikke kunne pålægges vidnepligt, da den normale strafferamme i straffelovens § 152 er bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder, og da straffen i særligt alvorlige tilfælde ikke kan overstige fængsel i 2 år.

Efter mindretallets opfattelse kræver dette en tilføjelse. Tavshedsbrud i offentlig tjeneste eller hverv kan bestå i, at den tavshedsforpligtede groft misbruger sin stilling og f.eks. udleverer oplysninger fra offentlige registre om menneskers privatliv eller om virksomheders driftshemmeligheder. I mangfoldige tilfælde har borgere og virksomheder m.v. en lovfæstet pligt til at indgive oplysninger til offentlige myndigheder, og der bør i videst muligt omfang være garantier imod, at sådanne oplysninger kommer uvedkommende i hænde eller uretmæssigt udleveres til offentligheden.

Det foreslås derfor i stk. 6. at vidnepligt kan pålægges, hvis sagen angår brud på tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv. Men efter mindretallets opfattelse bør der her kun være tale om en stærkt begrænset undtagelse fra hovedreglen om kildebeskyttelse. For det første skal det dreje sig om et tavshedsbrud, der omfattes afstraffelovens §§ 152 -152 c. Brud på andre forskrifter om tavshedspligt kan således ikke medføre vidnepligt. »Hæleribestemmelsen« i § 152 d er bevidst ikke medtaget i stk. 7. For det andet bør vidnepligt ikke kunne pålægges, hvis det begåede brud på tavshedspligten alene skader offentlige interesser uden at være af et så alvorligt omfang, at paragrafferne om statsforbrydelser eller tilsvarende meget alvorlige forbrydelser må anses for at være overtrådt. »Almindelige« tavshedsbrud bør derimod ikke kunne føre til undtagelse fra kildebeskyttelsen, medmindre der ved groft misbrug af stilling eller hverv er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder m.m., jf. ovenfor.

Bestemmelsen foreslås derfor formuleret således, at brud på tavshedspligt ikke kan medføre ophævelse af kildebeskyttelsen, hvis forfatteren eller kilden må antages at ville afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. . . .«

Landsrettens begrundelse og resultat:
Rækkevidden af retsplejelovens § 172, stk. 6, er ikke ganske klar, da ordlyden sammenholdt med forarbejderne til bestemmelsen giver anledning til tvivlsspørgsmål.

Bestemmelsens ordlyd giver ikke grundlag for at fastslå, at det aldrig kan pålægges journalister eller redaktører at afgive forklaring eller udlevere genstande (edition) med henblik på at afklare, hvilken kilde der har brudt sin tavshedspligt, hvis der herved alene er krænket offentlige interesser. Selv om bestemmelsen efter forarbejderne navnlig er tiltænkt situationer, hvor der er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder, giver forarbejderne ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at bestemmelsen udelukkende kan anvendes i disse situationer, jf. blandt andet anvendelsen af ordene »f.eks.« og »m.m.«.

Læst isoleret giver ordlyden af retsplejelovens § 172, stk. 6, 2. pkt., indtryk af, at der aldrig kan gives pålæg om vidnepligt - eller om edition, jf. § 804, stk. 4 - hvis kildens oplysninger afdækker forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. En så kategorisk regel synes ikke tilsigtet efter forarbejderne, da også oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder - som det efter forarbejderne lægges vægt på at beskytte i en vis udstrækning - kan have samfundsmæssig betydning. Læses bestemmelsen og dens forarbejder i sammenhæng med § 172, stk. 5, synes der derfor også efter stk. 6 at burde ske en afvejning mellem på den ene side hensynet til opklaringen eller beskyttelsen af fortrolige oplysninger og på den anden side hensynet til kildebeskyttelsen, jf. også anvendelsen af ordet »ligeledes« i § 172, stk. 6, 1. pkt. Hensigten med § 172, stk. 6, 2. pkt., må således efter forarbejderne antages at være at tilkendegive, at § 172, stk. 6, er en mere begrænset undtagelse fra hovedreglen om kildebeskyttelse end § 172, stk. 5, og at der således ved afvejningen efter stk. 6 skal tages større hensyn til kildebeskyttelsen.

Den afvejning, der herefter i denne sag skal foretages efter retsplejelovens § 172, stk. 6, må i det hele foretages i lyset af praksis efter Den Europæiske, Menneskerettighedskonventions artikel 10 om pressens ytringsfrihed og ret til kildebeskyttelse.

Det er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 27. marts 1996 (Goodwin mod Storbritannien), at en fravigelse af hovedreglen om kildebeskyttelse kræver meget tungtvejende grunde (»an overriding requirement in the public interest«), og at hensynet til at sikre og opretholde en fri presse vejer tungt ved vurderingen af, om indgrebet i kildebeskyttelsen er nødvendig i et demokratisk samfund, jf. dommens præmis 39, 40 og 45. Der lægges også stor vægt på, at der ikke er andre og mindre indgribende måder at tinde frem til, hvem der har brudt sin tavshedspligt, jf. dom af 25. maj 2003 (Roemen og Schmit mod Luxembourg), præmis 56, og dom af 15. december 2009 (Financial Times m.fl. mod Storbritannien), præmis 69.

Det må på det foreliggende - foreløbige - grundlag antages, at en person over for TV 2 oplyste, at det var besluttet at sende jægersoldater til Irak, inden jægersoldaterne afrejste fra Danmark - og inden forsvarsministeren orienterede Folketingets Udenrigspolitiske Nævn herom - den 27. april 2007, og at der herved var tale om at videregive oplysninger, som af forsvaret var klassificeret som »hemmeligt«. Det må endvidere antages, at dette allerede i foråret 2007 stod klart for både medlemmerne af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og for Forsvarsministeriet. Der blev imidlertid først indgivet politianmeldelse af et medlem af Folketinget, efter at journalist Christian Guldbrandsen i filmbladet »Ekko« i januar 2010 havde tilkendegivet, at det efter hans oplysninger var den daværende forsvarsministers særlige rådgiver, S, som var kilde til TV 2's oplysninger.

Efter modtagelse af anmeldelsen har politiet fået udleveret en række dokumenter om udsendelsen af jægersoldaterne fra Forsvarsministeriet, og politiet har afhørt blandt andre oberst Henrik Friis (daværende chef for Jægerkorpset), journalist Christoffer Guldbrandsen, nyhedschef på TV 2 Michael Dyrby, journalist på TV 2 Rasmus Tantholdt, tidligere journalist på DR Nils Giversen og Gitte Lillelund Bech (daværende formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn).

Det må på det foreliggende grundlag anses for en grov krænkelse af tavshedspligten omfattet af straffelovens § 152, stk. 2, at røbe udsendelsen af Jægerkorpset og dermed muligt at bringe jægersoldaternes liv og helbred i fare ved at give de personer, som beskød den danske bataljon i Irak, mulighed for at indrette sig på ankomsten af de danske specielstyrker. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at lovovertrædelsen er forældet, som anført af forsvareren.

Ved afvejningen efter retsplejelovens § 172, stk. 6, må det imidlertid også indgå, at forholdet først blev politianmeldt næsten tre år efter tavshedsbruddet, og at politiet ikke fuldt ud har godtgjort, at alle relevante og forholdsmæssige efterforskningsskridt er gennemført, inden kildebeskyttelsen søges ophævet. Det må endvidere indgå med en vis vægt, at faren for de udsendte jægersoldater - som altså ikke førte til politianmeldelse på et tidligere tidspunkt - alene er søgt konkretiseret og underbygget ved en forklaring fra den daværende chef for Jægerkorpset om, at oplysninger fra Danmark hurtigt kunne nå lokalbefolkningen i Irak, som ofte kunne oplyse om et dansk fodboldresultat, før de danske soldater fik kendskab til dette.

Landsretten finder på denne baggrund, at anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at pålægge Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring om, hvem der var TV 2's kilde.

For så vidt angår DR's lydoptagelse gør der sig det yderligere forhold gældende, at det på det foreliggende grundlag må antages, at optagelsen vedrører en telefonsamtale mellem Nils Giversen og en person, som ikke er identisk med TV 2 's kilde, men som fortæller Nils Giversen, hvem der er TV 2's kilde. Bevisværdien af denne lydoptagelse fremstår derfor umiddelbart som noget usikker, og der er under alle omstændigheder tale om et sekundært bevis i forhold til en vidneforklaring fra Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt. Det er derfor heller ikke godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at pålægge DR at udlevere lydoptagelsen fra den 25. januar 2010.

Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse om, at det kan pålægges Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring, og stadfæster byrettens kendelse om, at anklagemyndighedens editionsbegæring over for DR ikke tages til følge.

- - -

Højesterets kendelse.
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 3. marts 2010 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 23. april 2010. Procesbevillingsnævnet har den 26. maj 2010 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Vibeke Rønne og Michael Rekling.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Påstande

Kærende, anklagemyndigheden, har gentaget sine påstande om, at det pålægges nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt at afgive forklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af Jægerkorpset til Irak, og at det pålægges DR at udlevere kopi af den lydfil, som journalist Nils Giversen - mens han var ansat i DR - den 25. januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvori det angiveligt nævnes, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af Jægerkorpset til Irak.

Indkærede, S, og andre, der måtte blive sigtet i sagen, Michael Dyrby, Rasmus Tantholdt, DR og Niels Giversen, har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Sagsfremstilling

Den 19. april 2007 meddelte Hærens Operative Kommando Forsvarskommandoen, at man havde iværksat varsling af Jægerkorpsets Quick Reaction Force med henblik på udsendelse til Irak. Jægersoldaterne ville være i beredskab fra den 22. april 2007.

Den 23. april 2007 afgav Hærens Operative Kommando indstilling til Forsvarskommandoen om udsendelse af jægersoldaterne til Irak. Udsendelsen skulle ske den 27. april 2007 med ankomst til Irak den 28. april 2007. Det fremgår af indstillingen bl.a., at pressepolitikken skulle være reaktiv, dvs. at der ikke skulle udsendes pressemeddelelse i forbindelse med en eventuel udsendelse. Baggrunden herfor var »den mulige afsmittende effekt« i det pågældende område. Ved henvendelser fra pressen efter udsendelsen skulle man alene bekræfte, at jægersoldaterne var indsat for at imødegå beskydning af den danske lejr med morterer og raketter.

Den 26. april 2007 afgav Forsvarskommandoen indstilling til Forsvarsministeriet om udvidelse af styrkebidraget ved udsendelse af jægersoldaterne. Om baggrunden blev det anført, at chefen for den danske bataljon i Irak havde anmodet om forstærkning på grund af tiltagende beskydning med indirekte skydende våben mod den danske lejr Camp Einherjer. Det fremgik, at jægersoldaterne bl.a. ville kunne indsættes i aktiv indsats, herunder direkte angreb på indirekte skydende våben.

Udsendelsen af jægersoldaterne blev autoriseret ved Forsvarskommandoens bemyndigelse af 26. april 2007 til Hærens Operative Kommando og Forsvarsministeriets bemyndigelse af 27. april 2007 til Forsvarskommandoen vedrørende udsendelse af cirka 30 personer fra Jægerkorpset i tiden frem til den 24. maj 2007. Af Forsvarskommandoens bemyndigelse fremgår, at pressepolitikken var fastsat til »passiv«.

Alle de nævnte dokumenter vedrørende Jægerkorpsets udsendelse til Irak var klassificeret »hemmeligt«. Ifølge cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende beskyttelse af sikkerhedsmæssig information mv. anvendes klassifikationsgraden »hemmeligt« om informationer, hvis videregivelse uden dertil indrettet bemyndigelse ville kunne forvolde bl.a. Danmark alvorlig skade. Ved klassifikation af informationer skal man ifølge cirkulæret anvende den laveste klassifikationsgrad, der er forenelig med de sikkerhedsmæssige krav.

Den 23.-26. april 2007 besøgte daværende forsvarsminister Søren Gade de danske soldater i Irak. Med på rejsen var bl.a. TV 2 journalist Rasmus Tantholdt.

Jægersoldaterne blev udsendt til Irak den 27. april 2007.

På et møde den 27. april 2007 kl. 12.00 blev Det Udenrigspolitiske Nævn i fortrolighed orienteret om udsendelsen. Kort før mødets begyndelse anmodede en journalist fra TV 2 et af nævnets medlemmer om en kommentar til udsendelsen af jægersoldaterne.

Nyheden om, at jægersoldaterne skulle udsendes til Irak, blev første gang bragt på TV 2's hjemmeside den 27. april 2007 kl. 21.16. Nyheden blev derefter omtalt i nyhedsudsendelser på TV 2 News den 27. april 2007 kl. 22.00 og i TV 2 Nyhederne den 28. april 2007 kl. 19.00. De to sidstnævnte indslag er blevet forevist under den mundtlige forhandling af kæremålet i Højesteret.

Jyllands-Posten offentliggjorde nyheden på internettet den 27. april 2007 kl. 21.55.

Forsvarsministeriet gennemførte ikke en intern undersøgelse af det formodede brud på tavshedspligten og indgav heller ikke politianmeldelse.

I januar 2010 bragte filmmagasinet Ekko et interview med instruktør Christoffer Guldbrandsen. Han udtalte i artiklen bl.a., at det var daværende forsvarsminister Søren Gades rådgiver S, som den 26. april 2007 i en telefonsamtale med TV 2 journalist Rasmus Tantholdt gav de fortrolige oplysninger om udsendelsen af jægersoldaterne.

Den 25. januar 2010 optog daværende journalist hos DR Nils Giversen en telefonsamtale vedrørende sagen. DR er i besiddelse af en kopi af denne lydfil.

Den 29. januar 2010 anmeldte et folketingsmedlem lækagen i april 2007 af de fortrolige oplysninger til politiet.

Samme dag sendte Forsvarsministeriet til Københavns Politi en redegørelse for, hvilke personer og personkredse der var orienteret om jægersoldaternes udsendelse før mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Forsvarskommandoen skønnede inden for sit område, at 200-300 personer havde været orienteret om den forestående udsendelse.

Den 25. august 2010 afgav Christoffer Guldbrandsen følgende skriftlige erklæring:

»Supplerende oplysninger til afhøringsrapport i Lækage-sagen

1. Baggrund for nærværende tilføjelser.

Om baggrunden for nærværende tilføjelser kan oplyses, at jeg på tidspunktet for afhøring hos Københavns Politi var bundet af 1) et tilsagn om ikke at offentliggøre selve den i sagen omtalte lydfil medmindre dette var af afgørende betydning under en eventuel injuriesag anlagt mod mig (en sådan sag var på daværende tidspunkt varslet af S, særlig rådgiver for forsvarsminister Søren Gade) samt 2) et tilsagn om ikke at fremkomme med faktuelle oplysninger om indholdet af lydfilen på en måde der kunne medføre at den der havde foretaget optagelsen kunne identificeres.

Det kan om sidstnævnte af de to ovenfor anførte tilsagn konstateres, at den person der foretog optagelsen har valgt at vedstå dette over for blandt andet Københavns Politi, hvorfor det nu er muligt at fremkomme med yderligere oplysninger. Af principielle grunde vil jeg, til trods for politiets identifikation af ophavsmanden til lydoptagelsen, alene benævne denne som A nedenfor.

2. Lydoptagelsens indhold.

Om lydoptagelsens indhold kan oplyses:

- At optagelsen dokumenterer en telefonsamtale mellem TV2 journalist Rasmus Tantholdt og A.

- At optagelsen blev foretaget af A i januar 2010.

- At optagelsen har en varighed af 17 minutter, er af høj kvalitet og at samtalen, bortset fra indledende og afsluttende bemærkninger af dagligdags karakter, alene omhandler S' videregivelse af fortrolige oplysninger i 2007 til Rasmus Tantholdt om Jægerkorpsets udsendelse til Irak.

- At Rasmus Tantholdt ringede A op idet han var blevet bekendt med at Filmmagasinet Ekko (som forløber for et interview med undertegnede der ville blive bragt i februarudgaven) samme dag havde udsendt en pressemeddelelse hvori S blev udpeget som ophavsmand til ovennævnte lækage.

- At Rasmus Tantholdt, der tidligere overfor A havde oplyst at netop S stod bag lækagen, nu var bekymret over indholdet af artiklen i Ekko.

- At Rasmus Tantholdt i samtalen med A detaljeret og gentagne gange fortæller at S var den der lækkede oplysningerne om udsendelse af Jægerkorpset til Irak til ham.

- At S' videregivelse af disse fortrolige oplysninger skete telefonisk mens Rasmus Tantholdt sad i en taxa på vej hjem fra lufthavnen efter at Rasmus Tantholdt havde deltaget i forsvarsministerens besøg hos de danske styrker i Irak. Under besøget var forsvarsministeren, i forbindelse med en luftalarm, blev filmet af TV2 mens han søgte dækning under et bord.

- At Rasmus Tantholdt over for A oplyser, at det er hans indtryk at S' bevæggrund for videregivelsen af de fortrolige oplysninger var at forsvarsministeren derved kunne signalere handlekraft oven på episoden ved den nævnte luftalarm.

- At Rasmus Tantholdt overfor A oplyser, at han overfor flere personer har afsløret S som kilden til informationerne om udsendelse af jægersoldater til Irak. Herunder også til en kollega på et dagblad uden tilknytning til TV2.

- At Rasmus Tantholdt overfor A oplyser, at han er positivt indstillet over at sagens rette sammenhæng kommer til offentlighedens kendskab når blot han ikke impliceres heri.«

Christoffer Guldbrandsen har under en efterfølgende afhøring hos politiet den 27. august 2010 vedstået erklæringen og oplyst, at han ikke er i besiddelse af en kopi af lydfilen, men at hans referat stammer fra notater fra tidligere aflytninger af filen. Der er tale om en afskrift af de væsentlige oplysninger fra filen.

Den 2. september 2010 blev S tilsagt til afhøring ved Københavns Politi. Af tilsigelsen fremgår, at han ved afhøringen ville blive sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2. S meddelte, at han for tiden ikke ønsker at udtale sig til politiet. Afhøringen er derfor ikke gennemført.

Forklaringer ifølge politirapporter mv.

Fra den 8. februar 2010 til den 7. september 2010 har politiet gennemført 20 afhøringer i sagen.

Forklaringer om betydningen af hemmeligholdelsen af oplysningerne om Jægerkorpsets udsendelse til Irak

Daværende chef for Jægerkorpset, oberst Henrik Friis har ifølge politirapport af 15. februar 2010 forklaret bl.a., at han forud for jægersoldaternes afrejse blev bekendt med, at det var lækket til offentligheden, at de skulle indsættes i Irak. Man fandt, at Jægerkorpsets indsats var af så stor betydning, at udsættelse/ændring af planerne ikke var mulig. Det var ligeledes med i overvejelserne, at hvis man udsatte afrejsen, ville modstanderne kunne nå at planlægge for jægersoldaternes ankomst. Jægersoldaterne skulle for at hindre raketaffyringer mod lejren operere i et for dem ukendt terræn til fods efter at være indsat enten af køretøjer eller helikopter. Ofte var det alene muligt for soldaterne at gemme sig i små gryder i terrænet, og de havde ingen mulighed for at trække sig væk, hvis de blev erkendt af fjenden. Netop derfor var det af væsentlig betydning for indsatsen, at fjenden ikke på forhånd var vidende om deres tilstedeværelse. Han husker ikke med sikkerhed, om jægersoldater blev angrebet under opholdet i gryderne, men ingen blev dræbt eller kom til skade. Det var hans holdning, at der gennem offentlighedens kendskab til indsættelsen af jægersoldaterne var skabt betydelig risiko for deres liv. Man mistede endvidere fuldstændig muligheden for det overraskelsesmoment, som jægersoldaterne ellers arbejder ud fra.

Daværende afdelingschef i Forsvarsministeriet Bjørn Bisserup har ifølge politirapport af 2. juni 2010 forklaret bl.a., at der gennem de seneste år var behandlet adskillige styrkebidrag, og det eneste, der adskilte udsendelse af jægersoldaterne, var nødvendigheden af at holde selve udsendelsen af jægersoldaterne hemmelig. Efter at jægersoldaterne var landet, ville det efter hans opfattelse ikke længere kunne holdes hemmeligt, idet jægersoldaterne havde ophold sammen med den danske bataljon og dermed havde omgang med den udstationerede styrke. Endvidere var der med jævne mellemrum journalister til stede ved det danske styrkebidrag i Irak.

Daværende departementschef i Forsvarsministeriet Anders Troldborg har ifølge politirapport af 4. juni 2010 forklaret bl.a., at han huskede, at det var forsvaret, der ønskede udsendelsen af jægersoldaterne hemmeligholdt. Han fulgte forsvarets indstilling, selv om han personligt følte, at det ville være svært at hemmeligholde udsendelsen. Han fandt således, at straks efter at jægersoldaterne var landet, ville det være kommet til så mange personers kendskab, at jægersoldaterne var ankommet, at hvis det var interessant nok, så kom det frem. Der var mange mediefolk til stede i Irak.

Advokat Anders Hvass, der er forsvarer for S, holdt den 30. november 2010 et møde med daværende kaptajn i Jægerkorpset Bo Jantzen. Politiet var varslet om mødet, men ønskede ikke at deltage. Ifølge advokatens referat, som Bo Jantzen tiltrådte den 13. december 2010, har Bo Jantzen forklaret bl.a., at han var leder af det detachement i Jægerkorpset, der blev udsendt den 27. april 2007. Offentliggørelsen af missionen før Jægerkorpsets ankomst til lejren førte ikke til overvejelser om ændringer i planlægningen af missionen på hans niveau. Det havde efter hans opfattelse ikke ændret på det konkrete trusselsbillede mht. raketbeskydning mv., at offentliggørelsen i Danmark havde fundet sted. Det var ved ankomsten til lejren ikke bestemt, hvornår den første mission skulle foretages. Missionen angik ikke en såkaldt »time critical« situation. Når der er tale om en situation, der ikke er »time critical«, vil man normalt bruge mindst de første par dage på dels at blive klar i lejren, dels at foretage en omhyggelig forberedelse af den udkørende mission, således at man dermed kunne øge chancerne for opfyldelse af missionen og minimere risikoen for, at soldaterne skades. Missioner som dem, der er tale om, gennemføres om natten. Som følge af at der ikke var tale om en »time critical« situation, ville den første aktion ud af lejren tidligst finde sted natten mellem den 30. april og den 1. maj.

Forklaringer om besøget i Irak den 23.-26. april 2007

Ud over daværende forsvarsminister Søren Gade og sikkerhedspersonale deltog 10 personer fra Danmark i besøget i Irak den 23.-26. april 2007, herunder TV 2-journalist Rasmus Tantholdt og journalist på Ekstra Bladet Sandy French. Om besøget er bl.a. forklaret følgende:

Daværende pressesekretær i Forsvarsministeriet Henrik Søgaard Levysohn har ifølge politirapport af 28. juni 2010 forklaret bl.a., at han under flyveturen på hjemrejsen fra Irak under en samtale med daværende forsvarsminister Søren Gade fik en klar forståelse af, at jægersoldater skulle udsendes, og at udsendelsen skulle behandles i Det Udenrigspolitiske Nævn dagen efter. Det var hans helt klare indtryk, at ingen andre i flyet kunne have overhørt Søren Gades orientering, og Søren Gade gjorde det helt klart, at der var tale om fortrolige oplysninger.

Daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Jørn Olesen har ifølge politirapport af 16. august 2010 forklaret bl.a., at der under besøget i Irak om eftermiddagen den 25. april 2007 blev afholdt en briefing ved den danske bataljonschef oberst K.B. Petersen og enkelte medlemmer af hans stab. Briefingen blev afholdt for størsteparten af delegationen, herunder de journalister, som var med på rejsen. Han er ikke sikker på, at journalisterne var til stede under hele briefingen, men de var der i hvert fald under noget af briefingen. Under briefingen blev det kort nævnt, at der skulle udsendes jægersoldater til Irak. Dette blev, som han erindrer det, nævnt under en diskussion/dialog mellem forsvarsministeren og oberst K.B. Petersen. Dialogen kunne formentlig høres af alle tilstedeværende under briefingen. Som han husker det, blev det omtalt i runde vendinger, at danske jægersoldater var på vej til Irak. Der var således ingen specifik omtale af antallet eller præcis dato for udsendelsen, men det var klart, at det var nært forestående. Både journalist Sandy French og journalist Rasmus Tantholdt deltog i briefingen. Hans erindring er, at journalisterne var til stede, da jægersoldaternes kommende indsættelse blev nævnt. Han undrede sig over, at jægersoldaternes indsættelse blev nævnt, mens journalisterne var til stede. Han husker ikke, om deltagerne forud for mødet fik at vide, at der ville fremkomme fortrolige oplysninger.

Daværende forsvarsminister Søren Gade har ifølge politirapport af 25. august 2010 forklaret bl.a., at de journalister, der deltog på rejsen, havde journalistisk frihed. De måtte tale med hvem, de ville, og var ikke på nogen måde forpligtet til at hemmeligholde den viden, de måtte få. Han husker, at der blev holdt en »Command Briefing« under besøget i Irak, men der har helt sikkert ikke været journalister til stede, hvis der har været omtalt specifik udsendelse af jægersoldater. Han er ikke i tvivl om, at han har diskuteret udsendelsen af jægersoldater med den lokale chef. Som han husker det, kan denne diskussion/samtale være foregået den 25. april mellem kl. 18.00 og 18.30, hvor der blev afholdt et møde. I dette møde deltog den lokale chef og han selv samt muligt yderligere et par deltagere fra forsvaret og ministeriet, men ingen journalister. Vedrørende briefing-mødet, hvor der var journalister til stede, oplyste han, at det sandsynligvis var en »Command Briefing«. Det, der interesserer ham mest på sådanne briefinger, er udviklingen siden sidste besøg. Han er således ikke i tvivl om, at et væsentligt punkt ved briefingen var den indirekte beskydning, som lejren var under. Han vil ikke udelukke, at chefen for styrkerne kan have nævnt, hvilke midler der kunne være brugbare i den aktuelle situation, og at han herunder kan have nævnt, at jægersoldater kunne være en mulighed. På tidspunktet for hans besøg i Irak var der ikke taget stilling til anmodningen om udstationering af jægersoldater, og Forsvarskommandoen havde end ikke sendt en officiel anmodning herom. Den kom først ministeriet i hænde den 26. april 2007.

Daværende chef for de danske styrker i Irak, oberst Kim Bruno Petersen har ifølge politirapport af 1. september 2010 forklaret bl.a., at han ikke kan huske, hvornår han første gang anmodede om at få udstationeret jægersoldater, men det var formentlig medio marts-primo april. Han var bekendt med, at der ikke var taget beslutning om udsendelse af jægersoldater, da Søren Gade besøgte lejren. Ved en Command Briefing gav han i generelle vendinger oplysning om, hvad der p.t. foregik i lejren. Han husker på ingen måde, at han skulle have debatteret jægersoldater med Søren Gade under Command Briefingen. Det var slet ikke et tema for en sådan briefing. Han kan ikke udelukke, at han kan have nævnt ordet jægersoldater eller specialstyrker som en mulighed for at bekæmpe raketbeskydningen. De britiske styrker, der boede i samme lejr som danskerne, havde således specialstyrker udstationeret for at hjælpe i forbindelse med raketbeskydningen. Han vil ikke udelukke, at han under to-mands-drøftelser med Søren Gade kan have fortalt ham, at det kunne være en god idé at få udstationeret jægersoldater til lejren, både af hensyn til moralen og for om muligt at kunne nedkæmpe eller minimere raketbeskydningen, men det var aldrig noget, han ville forelægge Søren Gade ved en Command Briefing. Som han husker det, var det kort forud for jægersoldaternes ankomst, at den samlede danske styrke blev gjort bekendt med ankomsten. Det skyldes, at der ved modtagelse af jægersoldaterne skulle ske omrokeringer, og derfor var det nødvendigt at give informationen.

Daværende kontorchef i Forsvarsministeriet Peter Christian Alexa har ifølge politirapport af 18. august 2010 forklaret bl.a., at som han husker det, drøftede han personligt jægersoldaternes udsendelse med Jens Garly under besøget i Irak, men at han herudover ikke husker, at han skulle have drøftet udsendelsen med andre.

Daværende kontorchef i Forsvarsministeriet Jens Henning Garly, daværende adjudant for forsvarsministeren Jannik Hjulgaard, daværende kontorchef i Udenrigsministeriet Thomas A. Christensen og daværende journalist og politisk redaktør ved Ekstrabladet Sandy French har ifølge politirapporter forklaret, at de ikke hørte eller ikke husker at have hørt noget om udsendelse af jægersoldater under besøget i Irak den 23.-26. april 2007. Anklagemyndighedens anmodning om vidnepålæg og beslaglæggelse afslået under henvisning til journalisters ret til kildebeskyttelse.

I januar 2010 indgav et medlem af Folketinget politianmeldelse om, at fortrolige oplysninger om forsvarets udsendelse af Jægerkorpset til Irak var blevet lækket, forud for at jægersoldaterne blev udsendt den 27. april 2007. Anmeldelsen førte til sigtelse af den daværende forsvarsministers rådgiver, S, for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder. Anklagemyndigheden anmodede som led i efterforskningen om, at det blev pålagt nyhedschef D og journalist T, begge TV2, at afgive forklaring om, hvem der til medarbejdere ved TV2 havde videregivet oplysningerne om udsendelsen af Jægerkorpset. Anklagemyndigheden anmodede også om, at det blev pålagt DR og journalist G at udlevere kopi af en lydfil, som G i januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvor det nævnes, hvem der til medarbejdere ved TV2 havde videregivet oplysningerne om den planlagte udsendelse. S samt andre, der måtte blive sigtet i sagen, D, T, DR og G anførte, at forholdet ikke kunne henføres under straffelovens § 152, stk. 2, og derfor var forældet, hvilket blev afvist af Højesteret. Der kunne ikke pålægges D og T vidnepligt efter retsplejelovens § 172, stk. 6. Denne bestemmelse må i overensstemmelse med ordlyden forstås således, at der udelukkende skal foretages en vurdering af, om forfatteren eller kilden ved videregivelse af en fortrolig oplysning har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. Højesteret fandt, at dette var tilfældet, idet indsættelsen af Jægerkorpset havde karakter af en forstærkning af de danske styrker i Irak, og idet beslutningen blev forelagt for det Udenrigspolitiske Nævn. På baggrund af det anførte om manglende vidnepligt for D og T kunne det heller ikke pålægges G at afgive vidneforklaring om kilden til oplysningen om Jægerkorpsets indsættelse. Allerede som følge deraf kunne det ikke pålægges DR at udlevere lydfilen, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4.

H.K. 8. februar 2011 i sag 158/2010 (2. afd.)
Rigsadvokaten påkærer Østre Landsrets kendelse om foranstaltninger under efterforskningen mod S og andre, der måtte blive sigtet i sagen (adv. Sysette Vinding Kruse, Kbh.), Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt (adv. Søren Juul, Kbh.), DR (adv. Peter Lambert, Kbh.) og Niels Giversen (adv. Tyge Trier, Kbh.).

Københavns Byrets kendelse 3. marts 2010, SS 4-4517/2010.
Politiassessor Maria Cingari mødte for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning af 23. februar 2010 om retsmøde under efterforskning med bilag.

Retten beskikkede efter retsplejelovens § 731, stk. 1, litra b, advokat Sysette Vinding Kruse, der var mødt, som forsvarer for eventuelle mistænkte i sagen.

Advokat Søren Juul var mødt som advokat for nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt, TV2.

Advokat Peter Lambert var mødt som advokat for Danmarks Radio.

Advokat Tyge Trier var mødt som advokat for journalist Nils Giversen.

Nyhedschef Michael Dyrby var mødt.

Dokumentarchef Steen Jensen, Danmarks Radio, var mødt.

Anklageren begærede i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, at sagen behandledes for lukkede døre.

De mødte advokater protesterede herimod.

Pressens repræsentanter protesterede herimod.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:
Da sagens behandling efter sagens karakter i et offentligt retsmøde ikke må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring ikke til følge, hvorfor

bestemmes:
Dette retsmøde holdes for åbne døre.

Anklageren begærede referatforbud for så vidt angår de oplysninger fra forsvaret, der vil blive dokumenteret i dette retsmøde.

De mødte advokater havde ingen bemærkninger hertil.

Pressens repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:
Da retten finder, at en offentlig gengivelse af de oplysninger fra forsvaret, der dokumenteres i dette retsmøde, kan skade sagens oplysning, tages begæringen om referatforbud til følge i det begærede omfang, jf. retsplejelovens § 30, nr. 3, hvorfor

bestemmes:
Det forbydes offentligt at gengive de oplysninger fra forsvaret, der dokumenteres i dette retsmøde.

Anklageren gjorde rede for sagen og nedlagde påstand om, at nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt, begge fra TV2, efter retsplejelovens § 172, stk. 6, pålægges at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Anklageren anmodede endvidere om, at det efter retsplejelovens § 806, stk. 1, jf. § 804, pålægges Danmarks Radio at udlevere kopi af den lydfil, som journalist Nils Giversen - mens han var ansat i Danmarks Radio - den 25. januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvori det angiveligt nævnes, hvem der i april 2007 uberettiget har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak. Anklageren oplyste, at lydfilen antages at kunne tjene som bevis i sagen mod en uidentificeret gerningsmand, der mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2.

Den beskikkede forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, protesterede mod anklagemyndighedens begæringer.

Avokat Søren Juul protesterede på vegne af nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt mod anklagemyndighedens begæring.

Advokat Peter Lambert protesterede på vegne af Danmarks Radio mod anklagemyndighedens begæring.

Advokat Tyge Trier tilsluttede sig på vegne af journalist Nils Giversen Danmarks Radios protest.

Anklageren dokumenterede bilag - - -.

Advokat Søren Juul afspillede indslag fra TV2 News den 27. april 2007 kl. 22.00 og fra TV2 Nyhederne 28. april 2007 kl. 19.00.

Michael Dyrby fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneundtagelsesreglerne.

Vidnet forklarede, at han af hensyn til reglerne om kildebeskyttelse ikke ønsker at udtale sig om kilden til den historie, TV2 News bragte første gang den 27. april 2007 kl. 22.00 om, at Jægerkorpset skulle udsendes til Irak. Kildebeskyttelsen er et meget væsentligt element i de danske mediers arbejde. Uden kildebeskyttelsen vil medierne i en lang række tilfælde ikke kunne få de oplysninger, som det er af afgørende samfundsmæssig betydning kommer frem. Vidnet er af den opfattelse, at det var af meget stor samfundsmæssig betydning, at TV2 News den 27. april 2007 bragte oplysninger om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak. Danmark har været i krig siden 2001 og mistet 37 soldater. Når Jægerkorpset, som er en af de mest kompetente specialstyrker i Danmark, sættes ind, er det af væsentlig samfundsmæssig interesse, at medierne bringer historien. Efter TV2 og Jyllands-Posten havde bragt oplysningen om udsendelsen af Jægerkorpset, var der meget stor interesse for historien i alle danske medier. At chefen for Jægerkorpset, Henrik Friis, optræder i en direkte udsendelse den 28. april 2007, bekræfter dette.

Dikteret. Vedstået.

Steen Jensen fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneundtagelsesreglerne.

Vidnet forklarede, at han som journalist har arbejdet i DR i 20 år, og i de sidste 3 år har han været chef for DR- Dokumentar, hvor journalist Nils Giversen blandt andet var ansat. Vidnet blev den 28. januar 2010 bekendt med den lydfil, som Nils Giversen havde optaget den 25. januar 2010. Giversen sad ved sit skrivebord og hørte filen. Vidnet hørte ikke filen, men han kunne fornemme, at den var speciel, og han spurgte derfor om, hvem Giversen havde talt med, og hvad de havde talt om. Vidnet var efter denne samtale ikke i tvivl om, at der var tale om en fortrolig samtale, og at den person, Giversen havde talt med, ikke var klar over, at samtalen var blevet optaget. Vidnet var heller ikke i tvivl om, at DR under ingen omstændigheder kunne benytte oplysningerne fra lydfilen på nogen måde i en journalistisk sammenhæng. Samtalen var blevet afholdt i arbejdstiden, og Giversen havde benyttet DR's udstyr til at optage og gemme samtalen. Vidnet er ikke i tvivl om, at samtalen er omfattet af kildebeskyttelsesreglen for journalister. Lydfilen er DR's ejendom. Kildebeskyttelse er af helt afgørende betydning for DR's virksomhed. Hvis kildebeskyttelsen ikke kan opretholdes, vil DR blive udelukket fra at få afgørende informationer, og DR vil ikke kunne varetage sin virksomhed med hensyn til nyhedsformidling. Alene omtalen og diskussionerne om denne sag har gjort det vanskeligere for DR at modtage informationer fra kilder, der ikke ønsker, at deres navn kommer frem. Vedrørende telefonsamtalen på lydfilen kan vidnet, af hensyn til kildebeskyttelsesreglerne, alene oplyse, at Giversen ikke talte med den person, som politiet kan mistænke for at være kommet med oplysningerne om Jægerkorpsets udsendelse til Irak.

Dikteret. Vedstået.

Anklageren redegjorde for anklagemyndighedens synspunkter.

Den beskikkede forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, redegjorde for sine synspunkter i sagen.

Advokat Søren Juul redegjorde for Michael Dyrby og Rasmus Tantholdts synspunkter i sagen.

Advokat Peter Lambert redegjorde for Danmarks Radios synspunkter i sagen.

Advokat Tyge Trier redegjorde for Nils Giversens synspunkter i sagen.

Der afsagdes vedrørende begæringen over for Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt sålydende

Kendelse:
Efter de dokumenterede oplysninger er der grundlag for at antage, at en person muligt den 26. april 2007 over for en eller flere medarbejdere ved TV2 oplyste, at det var besluttet at sende jægersoldater til Irak. Der var på det pågældende tidspunkt tale om videregivelse af en information, der af forsvaret var klassificeret med betegnelsen »Hemmeligt«. Den anførte klassifikationsgrad skal efter forsvarets klassifikationscirkulære anvendes »om informationer, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Danmark eller landene i NATO, EU, eller WEU alvorlig skade.« Der er på den baggrund holdepunkter for at antage, at den pågældende person ved videregivelsen af informationen om udsendelse af jægersoldaterne derved gjorde sig skyldig i forhold omfattet af straffelovens § 152, stk. 2, og et eventuelt strafansvar er ikke på nuværende tidspunkt forældet.

Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt har efter retsplejelovens § 172, stk. 1, ikke pligt til at afgive forklaring om, hvem der er kilde til informationerne om at sende jægersoldater til Irak, og retten lægger til grund, at de begge påberåber sig denne ret. Afgørende er herefter, om der i denne sag er grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 6. Retten henviser om bestemmelsens forarbejder og fortolkning til Vestre Landsrets kendelse gengivet i UfR 2002 s. 1586.

Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt har under henvisning til det, der fremgår af bemærkningerne til § 172, stk. 6, i betænkningen fra Folketingets Retsudvalg (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg B, spalte 638-639) gjort gældende, at undtagelsen alene finder anvendelse, hvis der er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders forretningshemmeligheder. En sådan begrænsning fremgår ikke af ordlyden til bestemmelsen, og retten finder, også på baggrund af det, der fremgår om bestemmelsen i betænkning 1205/1990 om medieansvar på side 291-292, at retsplejelovens § 172, stk. 6, tillige finder anvendelse, hvis f.eks. en person med tilknytning til forsvaret uberettiget videregiver informationer, der er klassificeret med betegnelse »Hemmeligt«.

Den eneste vurdering, retten herefter skal foretage, er, om det kan antages, at TV2's kilde »har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning«. Da retten ikke finder, at det på det pågældende tidspunkt, hvor jægersoldaterne endnu ikke var ankommet til Irak, kan antages at være af samfundsmæssig betydning at videregive den fortrolige information til repræsentanter for pressen, tages anklagemyndighedens begæring til følge som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes:
Det kan pålægges Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Advokat Søren Juul kærede på vegne af Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt rettens kendelse til Østre Landsret.

Advokaten anmodede om, at kæremålet tillægges opsættende virkning.

Retten besluttede, at kæremålet tillægges opsættende virkning.

Advokat Søren Juul anmoder om, at kæremålet ved Østre Landsret undergives mundtlig behandling.

Der afsagdes vedrørende begæringen over for Danmarks Radio sålydende

Kendelse:
Efter de dokumenterede oplysninger samt forklaringen fra Steen Jensen kan det på det foreliggende grundlag lægges til grund, at det ikke er den ukendte person, politiet mistænker for at have videregivet de fortrolige oplysninger om udsendelse af jægersoldater til Irak, der optræder på lydfilen optaget af Nils Giversen den 25. januar 2010. Det lægges endvidere til grund, at Danmarks Radio ikke har benyttet lydfilen eller agter at benytte lydfilen i en journalistisk sammenhæng, samt at lydfilen f.eks. i forhold til politiets efterforskning over for den eller de medarbejdere hos TV2, der modtog den fortrolige information, må anses for at være sekundær.

Det følger af Højesterets kendelse gengivet i UfR 2002 s. 2503, at et editionspålæg efter retsplejelovens § 804 ikke må gives, såfremt det står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som det kan antages at medføre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1. I den afvejning, som må foretages, indgår lovovertrædelsens karakter, genstandenes værdi for sagens oplysning og hensynet til mediernes arbejdsvilkår, jf. herved art. 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold finder retten ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at tage anklagemyndighedens editionsbegæring vedrørende lydfilen til følge.

Thi bestemmes:
Anklagemyndighedens editionsbegæring over for Danmarks Radio vedrørende lydfilen optaget den 25. januar 2010 tages ikke til følge.

- - -

Østre Landsrets kendelse 23. april 2010 (7. afd.), S-749-10
(Jan Uffe Rasmussen, K. Wiingaard, Jens Kruse Mikkelsen).

Nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt har kæret Københavns Byrets kendelse af 3. marts 2010 (- - -), med påstand om, at det ikke pålægges dem at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Anklagemyndigheden har kæret en samtidig afsagt kendelse (- - -) med påstand om, at det pålægges DR at udlevere kopi af en lydfil optaget af journalist Nils Giversen den 25. januar 2010.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Nyhedschef Michael Dyrby har supplerende forklaret blandt andet, at kildebeskyttelse er et grundvilkår for journalistik. Udsendelsen den 27. april 2007 havde offentlig interesse, fordi Danmark var i krig. Alt vedrørende krigens gang havde samfundsmæssig interesse. Den politiske situation i forbindelse med krigen var »rødglødende«. Vidnet mener at kende kildens identitet.

Retsgrundlaget

Retsplejeloven indeholder følgende bestemmelser om adgangen til at pålægge journalister og redaktører m.fl. at afgive forklaring om, hvem der er kilde til en oplysning:

Ȥ 172. . . .

. . .

Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 6. Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

Under tilsvarende betingelser kan det pålægges journalister og redaktører at udlevere genstande (edition), såfremt der derved vil fremkomme oplysning om, hvem der er kilde til en oplysning, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4.

Retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, hidrører fra en ændring af retsplejeloven i 1991 og bygger oprindeligt på et mindretalsforslag i betænkning nr. 1205/1990, Medieansvar, hvor de var medtaget som § 172, stk. 6 og 7, i mindretallets lovudkast. Justitsministeriets lovforslag på grundlag af betænkningen byggede på flertalsforslaget på dette punkt, og de vedtagne bestemmelser blev først indsat under forslagets behandling i Folketinget. Mindretallet i Medieansvarsudvalget havde foreslået en grænse på fængsel i 6 år i den bestemmelse, der svarer til den vedtagne bestemmelse § 172, stk. 5, hvor grænsen af Folketinget blev fastsat til fængsel i 4 år. Bemærkningerne til den vedtagne lovs § 172, stk. 6, fra udvalgsbetænkningen side 291-292 blev med enkelte undtagelser gengivet uændret i Folketingets Retsudvalgs betænkning over lovforslaget (Folketingstidende 1990-1991, tillæg B, spalte 638-639). Nedenstående citat gengiver Medieansvarsudvalgets betænkning, idet dog henvisningen til udvalgets udkast til stk. 6 og 7 er rettet til stk. 5 og 6 svarende til den vedtagne lov (fed skrift), grænsen i stk. 5 på fængsel i 6 år er rettet til fængsel i 4 år (fed skrift). Ordene med kursiv blev ikke medtaget i bemærkningerne til ændringsforslaget i Folketingets Retsudvalgs betænkning over lovforslaget, uden at der er anført nogen begrundelse herfor.

»Efter det foreslåede stk. 5 kan vidnepligt kun pålægges, hvis sagen angår en forbrydelse, hvor strafferammens maksimum er fængsel i 4 år eller derover, Hvis sagen angår brud på tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv, vil der herefter normalt ikke kunne pålægges vidnepligt, da den normale strafferamme i straffelovens § 152 er bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder, og da straffen i særligt alvorlige tilfælde ikke kan overstige fængsel i 2 år.

Efter mindretallets opfattelse kræver dette en tilføjelse. Tavshedsbrud i offentlig tjeneste eller hverv kan bestå i, at den tavshedsforpligtede groft misbruger sin stilling og f.eks. udleverer oplysninger fra offentlige registre om menneskers privatliv eller om virksomheders driftshemmeligheder. I mangfoldige tilfælde har borgere og virksomheder m.v. en lovfæstet pligt til at indgive oplysninger til offentlige myndigheder, og der bør i videst muligt omfang være garantier imod, at sådanne oplysninger kommer uvedkommende i hænde eller uretmæssigt udleveres til offentligheden.

Det foreslås derfor i stk. 6. at vidnepligt kan pålægges, hvis sagen angår brud på tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv. Men efter mindretallets opfattelse bør der her kun være tale om en stærkt begrænset undtagelse fra hovedreglen om kildebeskyttelse. For det første skal det dreje sig om et tavshedsbrud, der omfattes afstraffelovens §§ 152 -152 c. Brud på andre forskrifter om tavshedspligt kan således ikke medføre vidnepligt. »Hæleribestemmelsen« i § 152 d er bevidst ikke medtaget i stk. 7. For det andet bør vidnepligt ikke kunne pålægges, hvis det begåede brud på tavshedspligten alene skader offentlige interesser uden at være af et så alvorligt omfang, at paragrafferne om statsforbrydelser eller tilsvarende meget alvorlige forbrydelser må anses for at være overtrådt. »Almindelige« tavshedsbrud bør derimod ikke kunne føre til undtagelse fra kildebeskyttelsen, medmindre der ved groft misbrug af stilling eller hverv er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder m.m., jf. ovenfor.

Bestemmelsen foreslås derfor formuleret således, at brud på tavshedspligt ikke kan medføre ophævelse af kildebeskyttelsen, hvis forfatteren eller kilden må antages at ville afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. . . .«

Landsrettens begrundelse og resultat:
Rækkevidden af retsplejelovens § 172, stk. 6, er ikke ganske klar, da ordlyden sammenholdt med forarbejderne til bestemmelsen giver anledning til tvivlsspørgsmål.

Bestemmelsens ordlyd giver ikke grundlag for at fastslå, at det aldrig kan pålægges journalister eller redaktører at afgive forklaring eller udlevere genstande (edition) med henblik på at afklare, hvilken kilde der har brudt sin tavshedspligt, hvis der herved alene er krænket offentlige interesser. Selv om bestemmelsen efter forarbejderne navnlig er tiltænkt situationer, hvor der er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder, giver forarbejderne ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at bestemmelsen udelukkende kan anvendes i disse situationer, jf. blandt andet anvendelsen af ordene »f.eks.« og »m.m.«.

Læst isoleret giver ordlyden af retsplejelovens § 172, stk. 6, 2. pkt., indtryk af, at der aldrig kan gives pålæg om vidnepligt - eller om edition, jf. § 804, stk. 4 - hvis kildens oplysninger afdækker forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. En så kategorisk regel synes ikke tilsigtet efter forarbejderne, da også oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder - som det efter forarbejderne lægges vægt på at beskytte i en vis udstrækning - kan have samfundsmæssig betydning. Læses bestemmelsen og dens forarbejder i sammenhæng med § 172, stk. 5, synes der derfor også efter stk. 6 at burde ske en afvejning mellem på den ene side hensynet til opklaringen eller beskyttelsen af fortrolige oplysninger og på den anden side hensynet til kildebeskyttelsen, jf. også anvendelsen af ordet »ligeledes« i § 172, stk. 6, 1. pkt. Hensigten med § 172, stk. 6, 2. pkt., må således efter forarbejderne antages at være at tilkendegive, at § 172, stk. 6, er en mere begrænset undtagelse fra hovedreglen om kildebeskyttelse end § 172, stk. 5, og at der således ved afvejningen efter stk. 6 skal tages større hensyn til kildebeskyttelsen.

Den afvejning, der herefter i denne sag skal foretages efter retsplejelovens § 172, stk. 6, må i det hele foretages i lyset af praksis efter Den Europæiske, Menneskerettighedskonventions artikel 10 om pressens ytringsfrihed og ret til kildebeskyttelse.

Det er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 27. marts 1996 (Goodwin mod Storbritannien), at en fravigelse af hovedreglen om kildebeskyttelse kræver meget tungtvejende grunde (»an overriding requirement in the public interest«), og at hensynet til at sikre og opretholde en fri presse vejer tungt ved vurderingen af, om indgrebet i kildebeskyttelsen er nødvendig i et demokratisk samfund, jf. dommens præmis 39, 40 og 45. Der lægges også stor vægt på, at der ikke er andre og mindre indgribende måder at tinde frem til, hvem der har brudt sin tavshedspligt, jf. dom af 25. maj 2003 (Roemen og Schmit mod Luxembourg), præmis 56, og dom af 15. december 2009 (Financial Times m.fl. mod Storbritannien), præmis 69.

Det må på det foreliggende - foreløbige - grundlag antages, at en person over for TV 2 oplyste, at det var besluttet at sende jægersoldater til Irak, inden jægersoldaterne afrejste fra Danmark - og inden forsvarsministeren orienterede Folketingets Udenrigspolitiske Nævn herom - den 27. april 2007, og at der herved var tale om at videregive oplysninger, som af forsvaret var klassificeret som »hemmeligt«. Det må endvidere antages, at dette allerede i foråret 2007 stod klart for både medlemmerne af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og for Forsvarsministeriet. Der blev imidlertid først indgivet politianmeldelse af et medlem af Folketinget, efter at journalist Christian Guldbrandsen i filmbladet »Ekko« i januar 2010 havde tilkendegivet, at det efter hans oplysninger var den daværende forsvarsministers særlige rådgiver, S, som var kilde til TV 2's oplysninger.

Efter modtagelse af anmeldelsen har politiet fået udleveret en række dokumenter om udsendelsen af jægersoldaterne fra Forsvarsministeriet, og politiet har afhørt blandt andre oberst Henrik Friis (daværende chef for Jægerkorpset), journalist Christoffer Guldbrandsen, nyhedschef på TV 2 Michael Dyrby, journalist på TV 2 Rasmus Tantholdt, tidligere journalist på DR Nils Giversen og Gitte Lillelund Bech (daværende formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn).

Det må på det foreliggende grundlag anses for en grov krænkelse af tavshedspligten omfattet af straffelovens § 152, stk. 2, at røbe udsendelsen af Jægerkorpset og dermed muligt at bringe jægersoldaternes liv og helbred i fare ved at give de personer, som beskød den danske bataljon i Irak, mulighed for at indrette sig på ankomsten af de danske specielstyrker. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at lovovertrædelsen er forældet, som anført af forsvareren.

Ved afvejningen efter retsplejelovens § 172, stk. 6, må det imidlertid også indgå, at forholdet først blev politianmeldt næsten tre år efter tavshedsbruddet, og at politiet ikke fuldt ud har godtgjort, at alle relevante og forholdsmæssige efterforskningsskridt er gennemført, inden kildebeskyttelsen søges ophævet. Det må endvidere indgå med en vis vægt, at faren for de udsendte jægersoldater - som altså ikke førte til politianmeldelse på et tidligere tidspunkt - alene er søgt konkretiseret og underbygget ved en forklaring fra den daværende chef for Jægerkorpset om, at oplysninger fra Danmark hurtigt kunne nå lokalbefolkningen i Irak, som ofte kunne oplyse om et dansk fodboldresultat, før de danske soldater fik kendskab til dette.

Landsretten finder på denne baggrund, at anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at pålægge Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring om, hvem der var TV 2's kilde.

For så vidt angår DR's lydoptagelse gør der sig det yderligere forhold gældende, at det på det foreliggende grundlag må antages, at optagelsen vedrører en telefonsamtale mellem Nils Giversen og en person, som ikke er identisk med TV 2 's kilde, men som fortæller Nils Giversen, hvem der er TV 2's kilde. Bevisværdien af denne lydoptagelse fremstår derfor umiddelbart som noget usikker, og der er under alle omstændigheder tale om et sekundært bevis i forhold til en vidneforklaring fra Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt. Det er derfor heller ikke godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at pålægge DR at udlevere lydoptagelsen fra den 25. januar 2010.

Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse om, at det kan pålægges Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring, og stadfæster byrettens kendelse om, at anklagemyndighedens editionsbegæring over for DR ikke tages til følge.

- - -

Højesterets kendelse.
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 3. marts 2010 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 23. april 2010. Procesbevillingsnævnet har den 26. maj 2010 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Vibeke Rønne og Michael Rekling.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Påstande

Kærende, anklagemyndigheden, har gentaget sine påstande om, at det pålægges nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt at afgive forklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af Jægerkorpset til Irak, og at det pålægges DR at udlevere kopi af den lydfil, som journalist Nils Giversen - mens han var ansat i DR - den 25. januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvori det angiveligt nævnes, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af Jægerkorpset til Irak.

Indkærede, S, og andre, der måtte blive sigtet i sagen, Michael Dyrby, Rasmus Tantholdt, DR og Niels Giversen, har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Sagsfremstilling

Den 19. april 2007 meddelte Hærens Operative Kommando Forsvarskommandoen, at man havde iværksat varsling af Jægerkorpsets Quick Reaction Force med henblik på udsendelse til Irak. Jægersoldaterne ville være i beredskab fra den 22. april 2007.

Den 23. april 2007 afgav Hærens Operative Kommando indstilling til Forsvarskommandoen om udsendelse af jægersoldaterne til Irak. Udsendelsen skulle ske den 27. april 2007 med ankomst til Irak den 28. april 2007. Det fremgår af indstillingen bl.a., at pressepolitikken skulle være reaktiv, dvs. at der ikke skulle udsendes pressemeddelelse i forbindelse med en eventuel udsendelse. Baggrunden herfor var »den mulige afsmittende effekt« i det pågældende område. Ved henvendelser fra pressen efter udsendelsen skulle man alene bekræfte, at jægersoldaterne var indsat for at imødegå beskydning af den danske lejr med morterer og raketter.

Den 26. april 2007 afgav Forsvarskommandoen indstilling til Forsvarsministeriet om udvidelse af styrkebidraget ved udsendelse af jægersoldaterne. Om baggrunden blev det anført, at chefen for den danske bataljon i Irak havde anmodet om forstærkning på grund af tiltagende beskydning med indirekte skydende våben mod den danske lejr Camp Einherjer. Det fremgik, at jægersoldaterne bl.a. ville kunne indsættes i aktiv indsats, herunder direkte angreb på indirekte skydende våben.

Udsendelsen af jægersoldaterne blev autoriseret ved Forsvarskommandoens bemyndigelse af 26. april 2007 til Hærens Operative Kommando og Forsvarsministeriets bemyndigelse af 27. april 2007 til Forsvarskommandoen vedrørende udsendelse af cirka 30 personer fra Jægerkorpset i tiden frem til den 24. maj 2007. Af Forsvarskommandoens bemyndigelse fremgår, at pressepolitikken var fastsat til »passiv«.

Alle de nævnte dokumenter vedrørende Jægerkorpsets udsendelse til Irak var klassificeret »hemmeligt«. Ifølge cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende beskyttelse af sikkerhedsmæssig information mv. anvendes klassifikationsgraden »hemmeligt« om informationer, hvis videregivelse uden dertil indrettet bemyndigelse ville kunne forvolde bl.a. Danmark alvorlig skade. Ved klassifikation af informationer skal man ifølge cirkulæret anvende den laveste klassifikationsgrad, der er forenelig med de sikkerhedsmæssige krav.

Den 23.-26. april 2007 besøgte daværende forsvarsminister Søren Gade de danske soldater i Irak. Med på rejsen var bl.a. TV 2 journalist Rasmus Tantholdt.

Jægersoldaterne blev udsendt til Irak den 27. april 2007.

På et møde den 27. april 2007 kl. 12.00 blev Det Udenrigspolitiske Nævn i fortrolighed orienteret om udsendelsen. Kort før mødets begyndelse anmodede en journalist fra TV 2 et af nævnets medlemmer om en kommentar til udsendelsen af jægersoldaterne.

Nyheden om, at jægersoldaterne skulle udsendes til Irak, blev første gang bragt på TV 2's hjemmeside den 27. april 2007 kl. 21.16. Nyheden blev derefter omtalt i nyhedsudsendelser på TV 2 News den 27. april 2007 kl. 22.00 og i TV 2 Nyhederne den 28. april 2007 kl. 19.00. De to sidstnævnte indslag er blevet forevist under den mundtlige forhandling af kæremålet i Højesteret.

Jyllands-Posten offentliggjorde nyheden på internettet den 27. april 2007 kl. 21.55.

Forsvarsministeriet gennemførte ikke en intern undersøgelse af det formodede brud på tavshedspligten og indgav heller ikke politianmeldelse.

I januar 2010 bragte filmmagasinet Ekko et interview med instruktør Christoffer Guldbrandsen. Han udtalte i artiklen bl.a., at det var daværende forsvarsminister Søren Gades rådgiver S, som den 26. april 2007 i en telefonsamtale med TV 2 journalist Rasmus Tantholdt gav de fortrolige oplysninger om udsendelsen af jægersoldaterne.

Den 25. januar 2010 optog daværende journalist hos DR Nils Giversen en telefonsamtale vedrørende sagen. DR er i besiddelse af en kopi af denne lydfil.

Den 29. januar 2010 anmeldte et folketingsmedlem lækagen i april 2007 af de fortrolige oplysninger til politiet.

Samme dag sendte Forsvarsministeriet til Københavns Politi en redegørelse for, hvilke personer og personkredse der var orienteret om jægersoldaternes udsendelse før mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Forsvarskommandoen skønnede inden for sit område, at 200-300 personer havde været orienteret om den forestående udsendelse.

Den 25. august 2010 afgav Christoffer Guldbrandsen følgende skriftlige erklæring:

»Supplerende oplysninger til afhøringsrapport i Lækage-sagen

1. Baggrund for nærværende tilføjelser.

Om baggrunden for nærværende tilføjelser kan oplyses, at jeg på tidspunktet for afhøring hos Københavns Politi var bundet af 1) et tilsagn om ikke at offentliggøre selve den i sagen omtalte lydfil medmindre dette var af afgørende betydning under en eventuel injuriesag anlagt mod mig (en sådan sag var på daværende tidspunkt varslet af S, særlig rådgiver for forsvarsminister Søren Gade) samt 2) et tilsagn om ikke at fremkomme med faktuelle oplysninger om indholdet af lydfilen på en måde der kunne medføre at den der havde foretaget optagelsen kunne identificeres.

Det kan om sidstnævnte af de to ovenfor anførte tilsagn konstateres, at den person der foretog optagelsen har valgt at vedstå dette over for blandt andet Københavns Politi, hvorfor det nu er muligt at fremkomme med yderligere oplysninger. Af principielle grunde vil jeg, til trods for politiets identifikation af ophavsmanden til lydoptagelsen, alene benævne denne som A nedenfor.

2. Lydoptagelsens indhold.

Om lydoptagelsens indhold kan oplyses:

- At optagelsen dokumenterer en telefonsamtale mellem TV2 journalist Rasmus Tantholdt og A.

- At optagelsen blev foretaget af A i januar 2010.

- At optagelsen har en varighed af 17 minutter, er af høj kvalitet og at samtalen, bortset fra indledende og afsluttende bemærkninger af dagligdags karakter, alene omhandler S' videregivelse af fortrolige oplysninger i 2007 til Rasmus Tantholdt om Jægerkorpsets udsendelse til Irak.

- At Rasmus Tantholdt ringede A op idet han var blevet bekendt med at Filmmagasinet Ekko (som forløber for et interview med undertegnede der ville blive bragt i februarudgaven) samme dag havde udsendt en pressemeddelelse hvori S blev udpeget som ophavsmand til ovennævnte lækage.

- At Rasmus Tantholdt, der tidligere overfor A havde oplyst at netop S stod bag lækagen, nu var bekymret over indholdet af artiklen i Ekko.

- At Rasmus Tantholdt i samtalen med A detaljeret og gentagne gange fortæller at S var den der lækkede oplysningerne om udsendelse af Jægerkorpset til Irak til ham.

- At S' videregivelse af disse fortrolige oplysninger skete telefonisk mens Rasmus Tantholdt sad i en taxa på vej hjem fra lufthavnen efter at Rasmus Tantholdt havde deltaget i forsvarsministerens besøg hos de danske styrker i Irak. Under besøget var forsvarsministeren, i forbindelse med en luftalarm, blev filmet af TV2 mens han søgte dækning under et bord.

- At Rasmus Tantholdt over for A oplyser, at det er hans indtryk at S' bevæggrund for videregivelsen af de fortrolige oplysninger var at forsvarsministeren derved kunne signalere handlekraft oven på episoden ved den nævnte luftalarm.

- At Rasmus Tantholdt overfor A oplyser, at han overfor flere personer har afsløret S som kilden til informationerne om udsendelse af jægersoldater til Irak. Herunder også til en kollega på et dagblad uden tilknytning til TV2.

- At Rasmus Tantholdt overfor A oplyser, at han er positivt indstillet over at sagens rette sammenhæng kommer til offentlighedens kendskab når blot han ikke impliceres heri.«

Christoffer Guldbrandsen har under en efterfølgende afhøring hos politiet den 27. august 2010 vedstået erklæringen og oplyst, at han ikke er i besiddelse af en kopi af lydfilen, men at hans referat stammer fra notater fra tidligere aflytninger af filen. Der er tale om en afskrift af de væsentlige oplysninger fra filen.

Den 2. september 2010 blev S tilsagt til afhøring ved Københavns Politi. Af tilsigelsen fremgår, at han ved afhøringen ville blive sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2. S meddelte, at han for tiden ikke ønsker at udtale sig til politiet. Afhøringen er derfor ikke gennemført.

Forklaringer ifølge politirapporter mv.

Fra den 8. februar 2010 til den 7. september 2010 har politiet gennemført 20 afhøringer i sagen.

Forklaringer om betydningen af hemmeligholdelsen af oplysningerne om Jægerkorpsets udsendelse til Irak

Daværende chef for Jægerkorpset, oberst Henrik Friis har ifølge politirapport af 15. februar 2010 forklaret bl.a., at han forud for jægersoldaternes afrejse blev bekendt med, at det var lækket til offentligheden, at de skulle indsættes i Irak. Man fandt, at Jægerkorpsets indsats var af så stor betydning, at udsættelse/ændring af planerne ikke var mulig. Det var ligeledes med i overvejelserne, at hvis man udsatte afrejsen, ville modstanderne kunne nå at planlægge for jægersoldaternes ankomst. Jægersoldaterne skulle for at hindre raketaffyringer mod lejren operere i et for dem ukendt terræn til fods efter at være indsat enten af køretøjer eller helikopter. Ofte var det alene muligt for soldaterne at gemme sig i små gryder i terrænet, og de havde ingen mulighed for at trække sig væk, hvis de blev erkendt af fjenden. Netop derfor var det af væsentlig betydning for indsatsen, at fjenden ikke på forhånd var vidende om deres tilstedeværelse. Han husker ikke med sikkerhed, om jægersoldater blev angrebet under opholdet i gryderne, men ingen blev dræbt eller kom til skade. Det var hans holdning, at der gennem offentlighedens kendskab til indsættelsen af jægersoldaterne var skabt betydelig risiko for deres liv. Man mistede endvidere fuldstændig muligheden for det overraskelsesmoment, som jægersoldaterne ellers arbejder ud fra.

Daværende afdelingschef i Forsvarsministeriet Bjørn Bisserup har ifølge politirapport af 2. juni 2010 forklaret bl.a., at der gennem de seneste år var behandlet adskillige styrkebidrag, og det eneste, der adskilte udsendelse af jægersoldaterne, var nødvendigheden af at holde selve udsendelsen af jægersoldaterne hemmelig. Efter at jægersoldaterne var landet, ville det efter hans opfattelse ikke længere kunne holdes hemmeligt, idet jægersoldaterne havde ophold sammen med den danske bataljon og dermed havde omgang med den udstationerede styrke. Endvidere var der med jævne mellemrum journalister til stede ved det danske styrkebidrag i Irak.

Daværende departementschef i Forsvarsministeriet Anders Troldborg har ifølge politirapport af 4. juni 2010 forklaret bl.a., at han huskede, at det var forsvaret, der ønskede udsendelsen af jægersoldaterne hemmeligholdt. Han fulgte forsvarets indstilling, selv om han personligt følte, at det ville være svært at hemmeligholde udsendelsen. Han fandt således, at straks efter at jægersoldaterne var landet, ville det være kommet til så mange personers kendskab, at jægersoldaterne var ankommet, at hvis det var interessant nok, så kom det frem. Der var mange mediefolk til stede i Irak.

Advokat Anders Hvass, der er forsvarer for S, holdt den 30. november 2010 et møde med daværende kaptajn i Jægerkorpset Bo Jantzen. Politiet var varslet om mødet, men ønskede ikke at deltage. Ifølge advokatens referat, som Bo Jantzen tiltrådte den 13. december 2010, har Bo Jantzen forklaret bl.a., at han var leder af det detachement i Jægerkorpset, der blev udsendt den 27. april 2007. Offentliggørelsen af missionen før Jægerkorpsets ankomst til lejren førte ikke til overvejelser om ændringer i planlægningen af missionen på hans niveau. Det havde efter hans opfattelse ikke ændret på det konkrete trusselsbillede mht. raketbeskydning mv., at offentliggørelsen i Danmark havde fundet sted. Det var ved ankomsten til lejren ikke bestemt, hvornår den første mission skulle foretages. Missionen angik ikke en såkaldt »time critical« situation. Når der er tale om en situation, der ikke er »time critical«, vil man normalt bruge mindst de første par dage på dels at blive klar i lejren, dels at foretage en omhyggelig forberedelse af den udkørende mission, således at man dermed kunne øge chancerne for opfyldelse af missionen og minimere risikoen for, at soldaterne skades. Missioner som dem, der er tale om, gennemføres om natten. Som følge af at der ikke var tale om en »time critical« situation, ville den første aktion ud af lejren tidligst finde sted natten mellem den 30. april og den 1. maj.

Forklaringer om besøget i Irak den 23.-26. april 2007

Ud over daværende forsvarsminister Søren Gade og sikkerhedspersonale deltog 10 personer fra Danmark i besøget i Irak den 23.-26. april 2007, herunder TV 2-journalist Rasmus Tantholdt og journalist på Ekstra Bladet Sandy French. Om besøget er bl.a. forklaret følgende:

Daværende pressesekretær i Forsvarsministeriet Henrik Søgaard Levysohn har ifølge politirapport af 28. juni 2010 forklaret bl.a., at han under flyveturen på hjemrejsen fra Irak under en samtale med daværende forsvarsminister Søren Gade fik en klar forståelse af, at jægersoldater skulle udsendes, og at udsendelsen skulle behandles i Det Udenrigspolitiske Nævn dagen efter. Det var hans helt klare indtryk, at ingen andre i flyet kunne have overhørt Søren Gades orientering, og Søren Gade gjorde det helt klart, at der var tale om fortrolige oplysninger.

Daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Jørn Olesen har ifølge politirapport af 16. august 2010 forklaret bl.a., at der under besøget i Irak om eftermiddagen den 25. april 2007 blev afholdt en briefing ved den danske bataljonschef oberst K.B. Petersen og enkelte medlemmer af hans stab. Briefingen blev afholdt for størsteparten af delegationen, herunder de journalister, som var med på rejsen. Han er ikke sikker på, at journalisterne var til stede under hele briefingen, men de var der i hvert fald under noget af briefingen. Under briefingen blev det kort nævnt, at der skulle udsendes jægersoldater til Irak. Dette blev, som han erindrer det, nævnt under en diskussion/dialog mellem forsvarsministeren og oberst K.B. Petersen. Dialogen kunne formentlig høres af alle tilstedeværende under briefingen. Som han husker det, blev det omtalt i runde vendinger, at danske jægersoldater var på vej til Irak. Der var således ingen specifik omtale af antallet eller præcis dato for udsendelsen, men det var klart, at det var nært forestående. Både journalist Sandy French og journalist Rasmus Tantholdt deltog i briefingen. Hans erindring er, at journalisterne var til stede, da jægersoldaternes kommende indsættelse blev nævnt. Han undrede sig over, at jægersoldaternes indsættelse blev nævnt, mens journalisterne var til stede. Han husker ikke, om deltagerne forud for mødet fik at vide, at der ville fremkomme fortrolige oplysninger.

Daværende forsvarsminister Søren Gade har ifølge politirapport af 25. august 2010 forklaret bl.a., at de journalister, der deltog på rejsen, havde journalistisk frihed. De måtte tale med hvem, de ville, og var ikke på nogen måde forpligtet til at hemmeligholde den viden, de måtte få. Han husker, at der blev holdt en »Command Briefing« under besøget i Irak, men der har helt sikkert ikke været journalister til stede, hvis der har været omtalt specifik udsendelse af jægersoldater. Han er ikke i tvivl om, at han har diskuteret udsendelsen af jægersoldater med den lokale chef. Som han husker det, kan denne diskussion/samtale være foregået den 25. april mellem kl. 18.00 og 18.30, hvor der blev afholdt et møde. I dette møde deltog den lokale chef og han selv samt muligt yderligere et par deltagere fra forsvaret og ministeriet, men ingen journalister. Vedrørende briefing-mødet, hvor der var journalister til stede, oplyste han, at det sandsynligvis var en »Command Briefing«. Det, der interesserer ham mest på sådanne briefinger, er udviklingen siden sidste besøg. Han er således ikke i tvivl om, at et væsentligt punkt ved briefingen var den indirekte beskydning, som lejren var under. Han vil ikke udelukke, at chefen for styrkerne kan have nævnt, hvilke midler der kunne være brugbare i den aktuelle situation, og at han herunder kan have nævnt, at jægersoldater kunne være en mulighed. På tidspunktet for hans besøg i Irak var der ikke taget stilling til anmodningen om udstationering af jægersoldater, og Forsvarskommandoen havde end ikke sendt en officiel anmodning herom. Den kom først ministeriet i hænde den 26. april 2007.

Daværende chef for de danske styrker i Irak, oberst Kim Bruno Petersen har ifølge politirapport af 1. september 2010 forklaret bl.a., at han ikke kan huske, hvornår han første gang anmodede om at få udstationeret jægersoldater, men det var forAnklagemyndighedens anmodning om vidnepålæg og beslaglæggelse afslået under henvisning til journalisters ret til kildebeskyttelse.

I januar 2010 indgav et medlem af Folketinget politianmeldelse om, at fortrolige oplysninger om forsvarets udsendelse af Jægerkorpset til Irak var blevet lækket, forud for at jægersoldaterne blev udsendt den 27. april 2007. Anmeldelsen førte til sigtelse af den daværende forsvarsministers rådgiver, S, for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder. Anklagemyndigheden anmodede som led i efterforskningen om, at det blev pålagt nyhedschef D og journalist T, begge TV2, at afgive forklaring om, hvem der til medarbejdere ved TV2 havde videregivet oplysningerne om udsendelsen af Jægerkorpset. Anklagemyndigheden anmodede også om, at det blev pålagt DR og journalist G at udlevere kopi af en lydfil, som G i januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvor det nævnes, hvem der til medarbejdere ved TV2 havde videregivet oplysningerne om den planlagte udsendelse. S samt andre, der måtte blive sigtet i sagen, D, T, DR og G anførte, at forholdet ikke kunne henføres under straffelovens § 152, stk. 2, og derfor var forældet, hvilket blev afvist af Højesteret. Der kunne ikke pålægges D og T vidnepligt efter retsplejelovens § 172, stk. 6. Denne bestemmelse må i overensstemmelse med ordlyden forstås således, at der udelukkende skal foretages en vurdering af, om forfatteren eller kilden ved videregivelse af en fortrolig oplysning har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. Højesteret fandt, at dette var tilfældet, idet indsættelsen af Jægerkorpset havde karakter af en forstærkning af de danske styrker i Irak, og idet beslutningen blev forelagt for det Udenrigspolitiske Nævn. På baggrund af det anførte om manglende vidnepligt for D og T kunne det heller ikke pålægges G at afgive vidneforklaring om kilden til oplysningen om Jægerkorpsets indsættelse. Allerede som følge deraf kunne det ikke pålægges DR at udlevere lydfilen, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4.
H.K. 8. februar 2011 i sag 158/2010 (2. afd.)
Rigsadvokaten påkærer Østre Landsrets kendelse om foranstaltninger under efterforskningen mod S og andre, der måtte blive sigtet i sagen (adv. Sysette Vinding Kruse, Kbh.), Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt (adv. Søren Juul, Kbh.), DR (adv. Peter Lambert, Kbh.) og Niels Giversen (adv. Tyge Trier, Kbh.).

Københavns Byrets kendelse 3. marts 2010, SS 4-4517/2010.
Politiassessor Maria Cingari mødte for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning af 23. februar 2010 om retsmøde under efterforskning med bilag.

Retten beskikkede efter retsplejelovens § 731, stk. 1, litra b, advokat Sysette Vinding Kruse, der var mødt, som forsvarer for eventuelle mistænkte i sagen.

Advokat Søren Juul var mødt som advokat for nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt, TV2.

Advokat Peter Lambert var mødt som advokat for Danmarks Radio.

Advokat Tyge Trier var mødt som advokat for journalist Nils Giversen.

Nyhedschef Michael Dyrby var mødt.

Dokumentarchef Steen Jensen, Danmarks Radio, var mødt.

Anklageren begærede i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, at sagen behandledes for lukkede døre.

De mødte advokater protesterede herimod.

Pressens repræsentanter protesterede herimod.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:
Da sagens behandling efter sagens karakter i et offentligt retsmøde ikke må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring ikke til følge, hvorfor

bestemmes:
Dette retsmøde holdes for åbne døre.

Anklageren begærede referatforbud for så vidt angår de oplysninger fra forsvaret, der vil blive dokumenteret i dette retsmøde.

De mødte advokater havde ingen bemærkninger hertil.

Pressens repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:
Da retten finder, at en offentlig gengivelse af de oplysninger fra forsvaret, der dokumenteres i dette retsmøde, kan skade sagens oplysning, tages begæringen om referatforbud til følge i det begærede omfang, jf. retsplejelovens § 30, nr. 3, hvorfor

bestemmes:
Det forbydes offentligt at gengive de oplysninger fra forsvaret, der dokumenteres i dette retsmøde.

Anklageren gjorde rede for sagen og nedlagde påstand om, at nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt, begge fra TV2, efter retsplejelovens § 172, stk. 6, pålægges at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Anklageren anmodede endvidere om, at det efter retsplejelovens § 806, stk. 1, jf. § 804, pålægges Danmarks Radio at udlevere kopi af den lydfil, som journalist Nils Giversen - mens han var ansat i Danmarks Radio - den 25. januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvori det angiveligt nævnes, hvem der i april 2007 uberettiget har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak. Anklageren oplyste, at lydfilen antages at kunne tjene som bevis i sagen mod en uidentificeret gerningsmand, der mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2.

Den beskikkede forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, protesterede mod anklagemyndighedens begæringer.

Avokat Søren Juul protesterede på vegne af nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt mod anklagemyndighedens begæring.

Advokat Peter Lambert protesterede på vegne af Danmarks Radio mod anklagemyndighedens begæring.

Advokat Tyge Trier tilsluttede sig på vegne af journalist Nils Giversen Danmarks Radios protest.

Anklageren dokumenterede bilag - - -.

Advokat Søren Juul afspillede indslag fra TV2 News den 27. april 2007 kl. 22.00 og fra TV2 Nyhederne 28. april 2007 kl. 19.00.

Michael Dyrby fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneundtagelsesreglerne.

Vidnet forklarede, at han af hensyn til reglerne om kildebeskyttelse ikke ønsker at udtale sig om kilden til den historie, TV2 News bragte første gang den 27. april 2007 kl. 22.00 om, at Jægerkorpset skulle udsendes til Irak. Kildebeskyttelsen er et meget væsentligt element i de danske mediers arbejde. Uden kildebeskyttelsen vil medierne i en lang række tilfælde ikke kunne få de oplysninger, som det er af afgørende samfundsmæssig betydning kommer frem. Vidnet er af den opfattelse, at det var af meget stor samfundsmæssig betydning, at TV2 News den 27. april 2007 bragte oplysninger om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak. Danmark har været i krig siden 2001 og mistet 37 soldater. Når Jægerkorpset, som er en af de mest kompetente specialstyrker i Danmark, sættes ind, er det af væsentlig samfundsmæssig interesse, at medierne bringer historien. Efter TV2 og Jyllands-Posten havde bragt oplysningen om udsendelsen af Jægerkorpset, var der meget stor interesse for historien i alle danske medier. At chefen for Jægerkorpset, Henrik Friis, optræder i en direkte udsendelse den 28. april 2007, bekræfter dette.

Dikteret. Vedstået.

Steen Jensen fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneundtagelsesreglerne.

Vidnet forklarede, at han som journalist har arbejdet i DR i 20 år, og i de sidste 3 år har han været chef for DR- Dokumentar, hvor journalist Nils Giversen blandt andet var ansat. Vidnet blev den 28. januar 2010 bekendt med den lydfil, som Nils Giversen havde optaget den 25. januar 2010. Giversen sad ved sit skrivebord og hørte filen. Vidnet hørte ikke filen, men han kunne fornemme, at den var speciel, og han spurgte derfor om, hvem Giversen havde talt med, og hvad de havde talt om. Vidnet var efter denne samtale ikke i tvivl om, at der var tale om en fortrolig samtale, og at den person, Giversen havde talt med, ikke var klar over, at samtalen var blevet optaget. Vidnet var heller ikke i tvivl om, at DR under ingen omstændigheder kunne benytte oplysningerne fra lydfilen på nogen måde i en journalistisk sammenhæng. Samtalen var blevet afholdt i arbejdstiden, og Giversen havde benyttet DR's udstyr til at optage og gemme samtalen. Vidnet er ikke i tvivl om, at samtalen er omfattet af kildebeskyttelsesreglen for journalister. Lydfilen er DR's ejendom. Kildebeskyttelse er af helt afgørende betydning for DR's virksomhed. Hvis kildebeskyttelsen ikke kan opretholdes, vil DR blive udelukket fra at få afgørende informationer, og DR vil ikke kunne varetage sin virksomhed med hensyn til nyhedsformidling. Alene omtalen og diskussionerne om denne sag har gjort det vanskeligere for DR at modtage informationer fra kilder, der ikke ønsker, at deres navn kommer frem. Vedrørende telefonsamtalen på lydfilen kan vidnet, af hensyn til kildebeskyttelsesreglerne, alene oplyse, at Giversen ikke talte med den person, som politiet kan mistænke for at være kommet med oplysningerne om Jægerkorpsets udsendelse til Irak.

Dikteret. Vedstået.

Anklageren redegjorde for anklagemyndighedens synspunkter.

Den beskikkede forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, redegjorde for sine synspunkter i sagen.

Advokat Søren Juul redegjorde for Michael Dyrby og Rasmus Tantholdts synspunkter i sagen.

Advokat Peter Lambert redegjorde for Danmarks Radios synspunkter i sagen.

Advokat Tyge Trier redegjorde for Nils Giversens synspunkter i sagen.

Der afsagdes vedrørende begæringen over for Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt sålydende

Kendelse:
Efter de dokumenterede oplysninger er der grundlag for at antage, at en person muligt den 26. april 2007 over for en eller flere medarbejdere ved TV2 oplyste, at det var besluttet at sende jægersoldater til Irak. Der var på det pågældende tidspunkt tale om videregivelse af en information, der af forsvaret var klassificeret med betegnelsen »Hemmeligt«. Den anførte klassifikationsgrad skal efter forsvarets klassifikationscirkulære anvendes »om informationer, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Danmark eller landene i NATO, EU, eller WEU alvorlig skade.« Der er på den baggrund holdepunkter for at antage, at den pågældende person ved videregivelsen af informationen om udsendelse af jægersoldaterne derved gjorde sig skyldig i forhold omfattet af straffelovens § 152, stk. 2, og et eventuelt strafansvar er ikke på nuværende tidspunkt forældet.

Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt har efter retsplejelovens § 172, stk. 1, ikke pligt til at afgive forklaring om, hvem der er kilde til informationerne om at sende jægersoldater til Irak, og retten lægger til grund, at de begge påberåber sig denne ret. Afgørende er herefter, om der i denne sag er grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 6. Retten henviser om bestemmelsens forarbejder og fortolkning til Vestre Landsrets kendelse gengivet i UfR 2002 s. 1586.

Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt har under henvisning til det, der fremgår af bemærkningerne til § 172, stk. 6, i betænkningen fra Folketingets Retsudvalg (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg B, spalte 638-639) gjort gældende, at undtagelsen alene finder anvendelse, hvis der er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders forretningshemmeligheder. En sådan begrænsning fremgår ikke af ordlyden til bestemmelsen, og retten finder, også på baggrund af det, der fremgår om bestemmelsen i betænkning 1205/1990 om medieansvar på side 291-292, at retsplejelovens § 172, stk. 6, tillige finder anvendelse, hvis f.eks. en person med tilknytning til forsvaret uberettiget videregiver informationer, der er klassificeret med betegnelse »Hemmeligt«.

Den eneste vurdering, retten herefter skal foretage, er, om det kan antages, at TV2's kilde »har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning«. Da retten ikke finder, at det på det pågældende tidspunkt, hvor jægersoldaterne endnu ikke var ankommet til Irak, kan antages at være af samfundsmæssig betydning at videregive den fortrolige information til repræsentanter for pressen, tages anklagemyndighedens begæring til følge som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes:
Det kan pålægges Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Advokat Søren Juul kærede på vegne af Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt rettens kendelse til Østre Landsret.

Advokaten anmodede om, at kæremålet tillægges opsættende virkning.

Retten besluttede, at kæremålet tillægges opsættende virkning.

Advokat Søren Juul anmoder om, at kæremålet ved Østre Landsret undergives mundtlig behandling.

Der afsagdes vedrørende begæringen over for Danmarks Radio sålydende

Kendelse:
Efter de dokumenterede oplysninger samt forklaringen fra Steen Jensen kan det på det foreliggende grundlag lægges til grund, at det ikke er den ukendte person, politiet mistænker for at have videregivet de fortrolige oplysninger om udsendelse af jægersoldater til Irak, der optræder på lydfilen optaget af Nils Giversen den 25. januar 2010. Det lægges endvidere til grund, at Danmarks Radio ikke har benyttet lydfilen eller agter at benytte lydfilen i en journalistisk sammenhæng, samt at lydfilen f.eks. i forhold til politiets efterforskning over for den eller de medarbejdere hos TV2, der modtog den fortrolige information, må anses for at være sekundær.

Det følger af Højesterets kendelse gengivet i UfR 2002 s. 2503, at et editionspålæg efter retsplejelovens § 804 ikke må gives, såfremt det står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som det kan antages at medføre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1. I den afvejning, som må foretages, indgår lovovertrædelsens karakter, genstandenes værdi for sagens oplysning og hensynet til mediernes arbejdsvilkår, jf. herved art. 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold finder retten ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at tage anklagemyndighedens editionsbegæring vedrørende lydfilen til følge.

Thi bestemmes:
Anklagemyndighedens editionsbegæring over for Danmarks Radio vedrørende lydfilen optaget den 25. januar 2010 tages ikke til følge.

- - -

Østre Landsrets kendelse 23. april 2010 (7. afd.), S-749-10
(Jan Uffe Rasmussen, K. Wiingaard, Jens Kruse Mikkelsen).

Nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt har kæret Københavns Byrets kendelse af 3. marts 2010 (- - -), med påstand om, at det ikke pålægges dem at afgive vidneforklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af jægersoldater til Irak.

Anklagemyndigheden har kæret en samtidig afsagt kendelse (- - -) med påstand om, at det pålægges DR at udlevere kopi af en lydfil optaget af journalist Nils Giversen den 25. januar 2010.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Nyhedschef Michael Dyrby har supplerende forklaret blandt andet, at kildebeskyttelse er et grundvilkår for journalistik. Udsendelsen den 27. april 2007 havde offentlig interesse, fordi Danmark var i krig. Alt vedrørende krigens gang havde samfundsmæssig interesse. Den politiske situation i forbindelse med krigen var »rødglødende«. Vidnet mener at kende kildens identitet.

Retsgrundlaget

Retsplejeloven indeholder følgende bestemmelser om adgangen til at pålægge journalister og redaktører m.fl. at afgive forklaring om, hvem der er kilde til en oplysning:

Ȥ 172. . . .

. . .

Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 6. Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

Under tilsvarende betingelser kan det pålægges journalister og redaktører at udlevere genstande (edition), såfremt der derved vil fremkomme oplysning om, hvem der er kilde til en oplysning, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4.

Retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, hidrører fra en ændring af retsplejeloven i 1991 og bygger oprindeligt på et mindretalsforslag i betænkning nr. 1205/1990, Medieansvar, hvor de var medtaget som § 172, stk. 6 og 7, i mindretallets lovudkast. Justitsministeriets lovforslag på grundlag af betænkningen byggede på flertalsforslaget på dette punkt, og de vedtagne bestemmelser blev først indsat under forslagets behandling i Folketinget. Mindretallet i Medieansvarsudvalget havde foreslået en grænse på fængsel i 6 år i den bestemmelse, der svarer til den vedtagne bestemmelse § 172, stk. 5, hvor grænsen af Folketinget blev fastsat til fængsel i 4 år. Bemærkningerne til den vedtagne lovs § 172, stk. 6, fra udvalgsbetænkningen side 291-292 blev med enkelte undtagelser gengivet uændret i Folketingets Retsudvalgs betænkning over lovforslaget (Folketingstidende 1990-1991, tillæg B, spalte 638-639). Nedenstående citat gengiver Medieansvarsudvalgets betænkning, idet dog henvisningen til udvalgets udkast til stk. 6 og 7 er rettet til stk. 5 og 6 svarende til den vedtagne lov (fed skrift), grænsen i stk. 5 på fængsel i 6 år er rettet til fængsel i 4 år (fed skrift). Ordene med kursiv blev ikke medtaget i bemærkningerne til ændringsforslaget i Folketingets Retsudvalgs betænkning over lovforslaget, uden at der er anført nogen begrundelse herfor.

»Efter det foreslåede stk. 5 kan vidnepligt kun pålægges, hvis sagen angår en forbrydelse, hvor strafferammens maksimum er fængsel i 4 år eller derover, Hvis sagen angår brud på tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv, vil der herefter normalt ikke kunne pålægges vidnepligt, da den normale strafferamme i straffelovens § 152 er bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder, og da straffen i særligt alvorlige tilfælde ikke kan overstige fængsel i 2 år.

Efter mindretallets opfattelse kræver dette en tilføjelse. Tavshedsbrud i offentlig tjeneste eller hverv kan bestå i, at den tavshedsforpligtede groft misbruger sin stilling og f.eks. udleverer oplysninger fra offentlige registre om menneskers privatliv eller om virksomheders driftshemmeligheder. I mangfoldige tilfælde har borgere og virksomheder m.v. en lovfæstet pligt til at indgive oplysninger til offentlige myndigheder, og der bør i videst muligt omfang være garantier imod, at sådanne oplysninger kommer uvedkommende i hænde eller uretmæssigt udleveres til offentligheden.

Det foreslås derfor i stk. 6. at vidnepligt kan pålægges, hvis sagen angår brud på tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv. Men efter mindretallets opfattelse bør der her kun være tale om en stærkt begrænset undtagelse fra hovedreglen om kildebeskyttelse. For det første skal det dreje sig om et tavshedsbrud, der omfattes afstraffelovens §§ 152 -152 c. Brud på andre forskrifter om tavshedspligt kan således ikke medføre vidnepligt. »Hæleribestemmelsen« i § 152 d er bevidst ikke medtaget i stk. 7. For det andet bør vidnepligt ikke kunne pålægges, hvis det begåede brud på tavshedspligten alene skader offentlige interesser uden at være af et så alvorligt omfang, at paragrafferne om statsforbrydelser eller tilsvarende meget alvorlige forbrydelser må anses for at være overtrådt. »Almindelige« tavshedsbrud bør derimod ikke kunne føre til undtagelse fra kildebeskyttelsen, medmindre der ved groft misbrug af stilling eller hverv er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder m.m., jf. ovenfor.

Bestemmelsen foreslås derfor formuleret således, at brud på tavshedspligt ikke kan medføre ophævelse af kildebeskyttelsen, hvis forfatteren eller kilden må antages at ville afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. . . .«

Landsrettens begrundelse og resultat:
Rækkevidden af retsplejelovens § 172, stk. 6, er ikke ganske klar, da ordlyden sammenholdt med forarbejderne til bestemmelsen giver anledning til tvivlsspørgsmål.

Bestemmelsens ordlyd giver ikke grundlag for at fastslå, at det aldrig kan pålægges journalister eller redaktører at afgive forklaring eller udlevere genstande (edition) med henblik på at afklare, hvilken kilde der har brudt sin tavshedspligt, hvis der herved alene er krænket offentlige interesser. Selv om bestemmelsen efter forarbejderne navnlig er tiltænkt situationer, hvor der er udleveret oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder, giver forarbejderne ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at bestemmelsen udelukkende kan anvendes i disse situationer, jf. blandt andet anvendelsen af ordene »f.eks.« og »m.m.«.

Læst isoleret giver ordlyden af retsplejelovens § 172, stk. 6, 2. pkt., indtryk af, at der aldrig kan gives pålæg om vidnepligt - eller om edition, jf. § 804, stk. 4 - hvis kildens oplysninger afdækker forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. En så kategorisk regel synes ikke tilsigtet efter forarbejderne, da også oplysninger om menneskers privatliv eller virksomheders driftshemmeligheder - som det efter forarbejderne lægges vægt på at beskytte i en vis udstrækning - kan have samfundsmæssig betydning. Læses bestemmelsen og dens forarbejder i sammenhæng med § 172, stk. 5, synes der derfor også efter stk. 6 at burde ske en afvejning mellem på den ene side hensynet til opklaringen eller beskyttelsen af fortrolige oplysninger og på den anden side hensynet til kildebeskyttelsen, jf. også anvendelsen af ordet »ligeledes« i § 172, stk. 6, 1. pkt. Hensigten med § 172, stk. 6, 2. pkt., må således efter forarbejderne antages at være at tilkendegive, at § 172, stk. 6, er en mere begrænset undtagelse fra hovedreglen om kildebeskyttelse end § 172, stk. 5, og at der således ved afvejningen efter stk. 6 skal tages større hensyn til kildebeskyttelsen.

Den afvejning, der herefter i denne sag skal foretages efter retsplejelovens § 172, stk. 6, må i det hele foretages i lyset af praksis efter Den Europæiske, Menneskerettighedskonventions artikel 10 om pressens ytringsfrihed og ret til kildebeskyttelse.

Det er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 27. marts 1996 (Goodwin mod Storbritannien), at en fravigelse af hovedreglen om kildebeskyttelse kræver meget tungtvejende grunde (»an overriding requirement in the public interest«), og at hensynet til at sikre og opretholde en fri presse vejer tungt ved vurderingen af, om indgrebet i kildebeskyttelsen er nødvendig i et demokratisk samfund, jf. dommens præmis 39, 40 og 45. Der lægges også stor vægt på, at der ikke er andre og mindre indgribende måder at tinde frem til, hvem der har brudt sin tavshedspligt, jf. dom af 25. maj 2003 (Roemen og Schmit mod Luxembourg), præmis 56, og dom af 15. december 2009 (Financial Times m.fl. mod Storbritannien), præmis 69.

Det må på det foreliggende - foreløbige - grundlag antages, at en person over for TV 2 oplyste, at det var besluttet at sende jægersoldater til Irak, inden jægersoldaterne afrejste fra Danmark - og inden forsvarsministeren orienterede Folketingets Udenrigspolitiske Nævn herom - den 27. april 2007, og at der herved var tale om at videregive oplysninger, som af forsvaret var klassificeret som »hemmeligt«. Det må endvidere antages, at dette allerede i foråret 2007 stod klart for både medlemmerne af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og for Forsvarsministeriet. Der blev imidlertid først indgivet politianmeldelse af et medlem af Folketinget, efter at journalist Christian Guldbrandsen i filmbladet »Ekko« i januar 2010 havde tilkendegivet, at det efter hans oplysninger var den daværende forsvarsministers særlige rådgiver, S, som var kilde til TV 2's oplysninger.

Efter modtagelse af anmeldelsen har politiet fået udleveret en række dokumenter om udsendelsen af jægersoldaterne fra Forsvarsministeriet, og politiet har afhørt blandt andre oberst Henrik Friis (daværende chef for Jægerkorpset), journalist Christoffer Guldbrandsen, nyhedschef på TV 2 Michael Dyrby, journalist på TV 2 Rasmus Tantholdt, tidligere journalist på DR Nils Giversen og Gitte Lillelund Bech (daværende formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn).

Det må på det foreliggende grundlag anses for en grov krænkelse af tavshedspligten omfattet af straffelovens § 152, stk. 2, at røbe udsendelsen af Jægerkorpset og dermed muligt at bringe jægersoldaternes liv og helbred i fare ved at give de personer, som beskød den danske bataljon i Irak, mulighed for at indrette sig på ankomsten af de danske specielstyrker. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at lovovertrædelsen er forældet, som anført af forsvareren.

Ved afvejningen efter retsplejelovens § 172, stk. 6, må det imidlertid også indgå, at forholdet først blev politianmeldt næsten tre år efter tavshedsbruddet, og at politiet ikke fuldt ud har godtgjort, at alle relevante og forholdsmæssige efterforskningsskridt er gennemført, inden kildebeskyttelsen søges ophævet. Det må endvidere indgå med en vis vægt, at faren for de udsendte jægersoldater - som altså ikke førte til politianmeldelse på et tidligere tidspunkt - alene er søgt konkretiseret og underbygget ved en forklaring fra den daværende chef for Jægerkorpset om, at oplysninger fra Danmark hurtigt kunne nå lokalbefolkningen i Irak, som ofte kunne oplyse om et dansk fodboldresultat, før de danske soldater fik kendskab til dette.

Landsretten finder på denne baggrund, at anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at pålægge Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring om, hvem der var TV 2's kilde.

For så vidt angår DR's lydoptagelse gør der sig det yderligere forhold gældende, at det på det foreliggende grundlag må antages, at optagelsen vedrører en telefonsamtale mellem Nils Giversen og en person, som ikke er identisk med TV 2 's kilde, men som fortæller Nils Giversen, hvem der er TV 2's kilde. Bevisværdien af denne lydoptagelse fremstår derfor umiddelbart som noget usikker, og der er under alle omstændigheder tale om et sekundært bevis i forhold til en vidneforklaring fra Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt. Det er derfor heller ikke godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at pålægge DR at udlevere lydoptagelsen fra den 25. januar 2010.

Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse om, at det kan pålægges Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt at afgive vidneforklaring, og stadfæster byrettens kendelse om, at anklagemyndighedens editionsbegæring over for DR ikke tages til følge.

- - -

Højesterets kendelse.
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 3. marts 2010 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 23. april 2010. Procesbevillingsnævnet har den 26. maj 2010 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Vibeke Rønne og Michael Rekling.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Påstande

Kærende, anklagemyndigheden, har gentaget sine påstande om, at det pålægges nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt at afgive forklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af Jægerkorpset til Irak, og at det pålægges DR at udlevere kopi af den lydfil, som journalist Nils Giversen - mens han var ansat i DR - den 25. januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvori det angiveligt nævnes, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 har videregivet fortrolige oplysninger om forsvarets planlagte udsendelse af Jægerkorpset til Irak.

Indkærede, S, og andre, der måtte blive sigtet i sagen, Michael Dyrby, Rasmus Tantholdt, DR og Niels Giversen, har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Sagsfremstilling

Den 19. april 2007 meddelte Hærens Operative Kommando Forsvarskommandoen, at man havde iværksat varsling af Jægerkorpsets Quick Reaction Force med henblik på udsendelse til Irak. Jægersoldaterne ville være i beredskab fra den 22. april 2007.

Den 23. april 2007 afgav Hærens Operative Kommando indstilling til Forsvarskommandoen om udsendelse af jægersoldaterne til Irak. Udsendelsen skulle ske den 27. april 2007 med ankomst til Irak den 28. april 2007. Det fremgår af indstillingen bl.a., at pressepolitikken skulle være reaktiv, dvs. at der ikke skulle udsendes pressemeddelelse i forbindelse med en eventuel udsendelse. Baggrunden herfor var »den mulige afsmittende effekt« i det pågældende område. Ved henvendelser fra pressen efter udsendelsen skulle man alene bekræfte, at jægersoldaterne var indsat for at imødegå beskydning af den danske lejr med morterer og raketter.

Den 26. april 2007 afgav Forsvarskommandoen indstilling til Forsvarsministeriet om udvidelse af styrkebidraget ved udsendelse af jægersoldaterne. Om baggrunden blev det anført, at chefen for den danske bataljon i Irak havde anmodet om forstærkning på grund af tiltagende beskydning med indirekte skydende våben mod den danske lejr Camp Einherjer. Det fremgik, at jægersoldaterne bl.a. ville kunne indsættes i aktiv indsats, herunder direkte angreb på indirekte skydende våben.

Udsendelsen af jægersoldaterne blev autoriseret ved Forsvarskommandoens bemyndigelse af 26. april 2007 til Hærens Operative Kommando og Forsvarsministeriets bemyndigelse af 27. april 2007 til Forsvarskommandoen vedrørende udsendelse af cirka 30 personer fra Jægerkorpset i tiden frem til den 24. maj 2007. Af Forsvarskommandoens bemyndigelse fremgår, at pressepolitikken var fastsat til »passiv«.

Alle de nævnte dokumenter vedrørende Jægerkorpsets udsendelse til Irak var klassificeret »hemmeligt«. Ifølge cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende beskyttelse af sikkerhedsmæssig information mv. anvendes klassifikationsgraden »hemmeligt« om informationer, hvis videregivelse uden dertil indrettet bemyndigelse ville kunne forvolde bl.a. Danmark alvorlig skade. Ved klassifikation af informationer skal man ifølge cirkulæret anvende den laveste klassifikationsgrad, der er forenelig med de sikkerhedsmæssige krav.

Den 23.-26. april 2007 besøgte daværende forsvarsminister Søren Gade de danske soldater i Irak. Med på rejsen var bl.a. TV 2 journalist Rasmus Tantholdt.

Jægersoldaterne blev udsendt til Irak den 27. april 2007.

På et møde den 27. april 2007 kl. 12.00 blev Det Udenrigspolitiske Nævn i fortrolighed orienteret om udsendelsen. Kort før mødets begyndelse anmodede en journalist fra TV 2 et af nævnets medlemmer om en kommentar til udsendelsen af jægersoldaterne.

Nyheden om, at jægersoldaterne skulle udsendes til Irak, blev første gang bragt på TV 2's hjemmeside den 27. april 2007 kl. 21.16. Nyheden blev derefter omtalt i nyhedsudsendelser på TV 2 News den 27. april 2007 kl. 22.00 og i TV 2 Nyhederne den 28. april 2007 kl. 19.00. De to sidstnævnte indslag er blevet forevist under den mundtlige forhandling af kæremålet i Højesteret.

Jyllands-Posten offentliggjorde nyheden på internettet den 27. april 2007 kl. 21.55.

Forsvarsministeriet gennemførte ikke en intern undersøgelse af det formodede brud på tavshedspligten og indgav heller ikke politianmeldelse.

I januar 2010 bragte filmmagasinet Ekko et interview med instruktør Christoffer Guldbrandsen. Han udtalte i artiklen bl.a., at det var daværende forsvarsminister Søren Gades rådgiver S, som den 26. april 2007 i en telefonsamtale med TV 2 journalist Rasmus Tantholdt gav de fortrolige oplysninger om udsendelsen af jægersoldaterne.

Den 25. januar 2010 optog daværende journalist hos DR Nils Giversen en telefonsamtale vedrørende sagen. DR er i besiddelse af en kopi af denne lydfil.

Den 29. januar 2010 anmeldte et folketingsmedlem lækagen i april 2007 af de fortrolige oplysninger til politiet.

Samme dag sendte Forsvarsministeriet til Københavns Politi en redegørelse for, hvilke personer og personkredse der var orienteret om jægersoldaternes udsendelse før mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Forsvarskommandoen skønnede inden for sit område, at 200-300 personer havde været orienteret om den forestående udsendelse.

Den 25. august 2010 afgav Christoffer Guldbrandsen følgende skriftlige erklæring:

»Supplerende oplysninger til afhøringsrapport i Lækage-sagen

1. Baggrund for nærværende tilføjelser.

Om baggrunden for nærværende tilføjelser kan oplyses, at jeg på tidspunktet for afhøring hos Københavns Politi var bundet af 1) et tilsagn om ikke at offentliggøre selve den i sagen omtalte lydfil medmindre dette var af afgørende betydning under en eventuel injuriesag anlagt mod mig (en sådan sag var på daværende tidspunkt varslet af S, særlig rådgiver for forsvarsminister Søren Gade) samt 2) et tilsagn om ikke at fremkomme med faktuelle oplysninger om indholdet af lydfilen på en måde der kunne medføre at den der havde foretaget optagelsen kunne identificeres.

Det kan om sidstnævnte af de to ovenfor anførte tilsagn konstateres, at den person der foretog optagelsen har valgt at vedstå dette over for blandt andet Københavns Politi, hvorfor det nu er muligt at fremkomme med yderligere oplysninger. Af principielle grunde vil jeg, til trods for politiets identifikation af ophavsmanden til lydoptagelsen, alene benævne denne som A nedenfor.

2. Lydoptagelsens indhold.

Om lydoptagelsens indhold kan oplyses:

- At optagelsen dokumenterer en telefonsamtale mellem TV2 journalist Rasmus Tantholdt og A.

- At optagelsen blev foretaget af A i januar 2010.

- At optagelsen har en varighed af 17 minutter, er af høj kvalitet og at samtalen, bortset fra indledende og afsluttende bemærkninger af dagligdags karakter, alene omhandler S' videregivelse af fortrolige oplysninger i 2007 til Rasmus Tantholdt om Jægerkorpsets udsendelse til Irak.

- At Rasmus Tantholdt ringede A op idet han var blevet bekendt med at Filmmagasinet Ekko (som forløber for et interview med undertegnede der ville blive bragt i februarudgaven) samme dag havde udsendt en pressemeddelelse hvori S blev udpeget som ophavsmand til ovennævnte lækage.

- At Rasmus Tantholdt, der tidligere overfor A havde oplyst at netop S stod bag lækagen, nu var bekymret over indholdet af artiklen i Ekko.

- At Rasmus Tantholdt i samtalen med A detaljeret og gentagne gange fortæller at S var den der lækkede oplysningerne om udsendelse af Jægerkorpset til Irak til ham.

- At S' videregivelse af disse fortrolige oplysninger skete telefonisk mens Rasmus Tantholdt sad i en taxa på vej hjem fra lufthavnen efter at Rasmus Tantholdt havde deltaget i forsvarsministerens besøg hos de danske styrker i Irak. Under besøget var forsvarsministeren, i forbindelse med en luftalarm, blev filmet af TV2 mens han søgte dækning under et bord.

- At Rasmus Tantholdt over for A oplyser, at det er hans indtryk at S' bevæggrund for videregivelsen af de fortrolige oplysninger var at forsvarsministeren derved kunne signalere handlekraft oven på episoden ved den nævnte luftalarm.

- At Rasmus Tantholdt overfor A oplyser, at han overfor flere personer har afsløret S som kilden til informationerne om udsendelse af jægersoldater til Irak. Herunder også til en kollega på et dagblad uden tilknytning til TV2.

- At Rasmus Tantholdt overfor A oplyser, at han er positivt indstillet over at sagens rette sammenhæng kommer til offentlighedens kendskab når blot han ikke impliceres heri.«

Christoffer Guldbrandsen har under en efterfølgende afhøring hos politiet den 27. august 2010 vedstået erklæringen og oplyst, at han ikke er i besiddelse af en kopi af lydfilen, men at hans referat stammer fra notater fra tidligere aflytninger af filen. Der er tale om en afskrift af de væsentlige oplysninger fra filen.

Den 2. september 2010 blev S tilsagt til afhøring ved Københavns Politi. Af tilsigelsen fremgår, at han ved afhøringen ville blive sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2. S meddelte, at han for tiden ikke ønsker at udtale sig til politiet. Afhøringen er derfor ikke gennemført.

Forklaringer ifølge politirapporter mv.

Fra den 8. februar 2010 til den 7. september 2010 har politiet gennemført 20 afhøringer i sagen.

Forklaringer om betydningen af hemmeligholdelsen af oplysningerne om Jægerkorpsets udsendelse til Irak

Daværende chef for Jægerkorpset, oberst Henrik Friis har ifølge politirapport af 15. februar 2010 forklaret bl.a., at han forud for jægersoldaternes afrejse blev bekendt med, at det var lækket til offentligheden, at de skulle indsættes i Irak. Man fandt, at Jægerkorpsets indsats var af så stor betydning, at udsættelse/ændring af planerne ikke var mulig. Det var ligeledes med i overvejelserne, at hvis man udsatte afrejsen, ville modstanderne kunne nå at planlægge for jægersoldaternes ankomst. Jægersoldaterne skulle for at hindre raketaffyringer mod lejren operere i et for dem ukendt terræn til fods efter at være indsat enten af køretøjer eller helikopter. Ofte var det alene muligt for soldaterne at gemme sig i små gryder i terrænet, og de havde ingen mulighed for at trække sig væk, hvis de blev erkendt af fjenden. Netop derfor var det af væsentlig betydning for indsatsen, at fjenden ikke på forhånd var vidende om deres tilstedeværelse. Han husker ikke med sikkerhed, om jægersoldater blev angrebet under opholdet i gryderne, men ingen blev dræbt eller kom til skade. Det var hans holdning, at der gennem offentlighedens kendskab til indsættelsen af jægersoldaterne var skabt betydelig risiko for deres liv. Man mistede endvidere fuldstændig muligheden for det overraskelsesmoment, som jægersoldaterne ellers arbejder ud fra.

Daværende afdelingschef i Forsvarsministeriet Bjørn Bisserup har ifølge politirapport af 2. juni 2010 forklaret bl.a., at der gennem de seneste år var behandlet adskillige styrkebidrag, og det eneste, der adskilte udsendelse af jægersoldaterne, var nødvendigheden af at holde selve udsendelsen af jægersoldaterne hemmelig. Efter at jægersoldaterne var landet, ville det efter hans opfattelse ikke længere kunne holdes hemmeligt, idet jægersoldaterne havde ophold sammen med den danske bataljon og dermed havde omgang med den udstationerede styrke. Endvidere var der med jævne mellemrum journalister til stede ved det danske styrkebidrag i Irak.

Daværende departementschef i Forsvarsministeriet Anders Troldborg har ifølge politirapport af 4. juni 2010 forklaret bl.a., at han huskede, at det var forsvaret, der ønskede udsendelsen af jægersoldaterne hemmeligholdt. Han fulgte forsvarets indstilling, selv om han personligt følte, at det ville være svært at hemmeligholde udsendelsen. Han fandt således, at straks efter at jægersoldaterne var landet, ville det være kommet til så mange personers kendskab, at jægersoldaterne var ankommet, at hvis det var interessant nok, så kom det frem. Der var mange mediefolk til stede i Irak.

Advokat Anders Hvass, der er forsvarer for S, holdt den 30. november 2010 et møde med daværende kaptajn i Jægerkorpset Bo Jantzen. Politiet var varslet om mødet, men ønskede ikke at deltage. Ifølge advokatens referat, som Bo Jantzen tiltrådte den 13. december 2010, har Bo Jantzen forklaret bl.a., at han var leder af det detachement i Jægerkorpset, der blev udsendt den 27. april 2007. Offentliggørelsen af missionen før Jægerkorpsets ankomst til lejren førte ikke til overvejelser om ændringer i planlægningen af missionen på hans niveau. Det havde efter hans opfattelse ikke ændret på det konkrete trusselsbillede mht. raketbeskydning mv., at offentliggørelsen i Danmark havde fundet sted. Det var ved ankomsten til lejren ikke bestemt, hvornår den første mission skulle foretages. Missionen angik ikke en såkaldt »time critical« situation. Når der er tale om en situation, der ikke er »time critical«, vil man normalt bruge mindst de første par dage på dels at blive klar i lejren, dels at foretage en omhyggelig forberedelse af den udkørende mission, således at man dermed kunne øge chancerne for opfyldelse af missionen og minimere risikoen for, at soldaterne skades. Missioner som dem, der er tale om, gennemføres om natten. Som følge af at der ikke var tale om en »time critical« situation, ville den første aktion ud af lejren tidligst finde sted natten mellem den 30. april og den 1. maj.

Forklaringer om besøget i Irak den 23.-26. april 2007

Ud over daværende forsvarsminister Søren Gade og sikkerhedspersonale deltog 10 personer fra Danmark i besøget i Irak den 23.-26. april 2007, herunder TV 2-journalist Rasmus Tantholdt og journalist på Ekstra Bladet Sandy French. Om besøget er bl.a. forklaret følgende:

Daværende pressesekretær i Forsvarsministeriet Henrik Søgaard Levysohn har ifølge politirapport af 28. juni 2010 forklaret bl.a., at han under flyveturen på hjemrejsen fra Irak under en samtale med daværende forsvarsminister Søren Gade fik en klar forståelse af, at jægersoldater skulle udsendes, og at udsendelsen skulle behandles i Det Udenrigspolitiske Nævn dagen efter. Det var hans helt klare indtryk, at ingen andre i flyet kunne have overhørt Søren Gades orientering, og Søren Gade gjorde det helt klart, at der var tale om fortrolige oplysninger.

Daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Jørn Olesen har ifølge politirapport af 16. august 2010 forklaret bl.a., at der under besøget i Irak om eftermiddagen den 25. april 2007 blev afholdt en briefing ved den danske bataljonschef oberst K.B. Petersen og enkelte medlemmer af hans stab. Briefingen blev afholdt for størsteparten af delegationen, herunder de journalister, som var med på rejsen. Han er ikke sikker på, at journalisterne var til stede under hele briefingen, men de var der i hvert fald under noget af briefingen. Under briefingen blev det kort nævnt, at der skulle udsendes jægersoldater til Irak. Dette blev, som han erindrer det, nævnt under en diskussion/dialog mellem forsvarsministeren og oberst K.B. Petersen. Dialogen kunne formentlig høres af alle tilstedeværende under briefingen. Som han husker det, blev det omtalt i runde vendinger, at danske jægersoldater var på vej til Irak. Der var således ingen specifik omtale af antallet eller præcis dato for udsendelsen, men det var klart, at det var nært forestående. Både journalist Sandy French og journalist Rasmus Tantholdt deltog i briefingen. Hans erindring er, at journalisterne var til stede, da jægersoldaternes kommende indsættelse blev nævnt. Han undrede sig over, at jægersoldaternes indsættelse blev nævnt, mens journalisterne var til stede. Han husker ikke, om deltagerne forud for mødet fik at vide, at der ville fremkomme fortrolige oplysninger.

Daværende forsvarsminister Søren Gade har ifølge politirapport af 25. august 2010 forklaret bl.a., at de journalister, der deltog på rejsen, havde journalistisk frihed. De måtte tale med hvem, de ville, og var ikke på nogen måde forpligtet til at hemmeligholde den viden, de måtte få. Han husker, at der blev holdt en »Command Briefing« under besøget i Irak, men der har helt sikkert ikke været journalister til stede, hvis der har været omtalt specifik udsendelse af jægersoldater. Han er ikke i tvivl om, at han har diskuteret udsendelsen af jægersoldater med den lokale chef. Som han husker det, kan denne diskussion/samtale være foregået den 25. april mellem kl. 18.00 og 18.30, hvor der blev afholdt et møde. I dette møde deltog den lokale chef og han selv samt muligt yderligere et par deltagere fra forsvaret og ministeriet, men ingen journalister. Vedrørende briefing-mødet, hvor der var journalister til stede, oplyste han, at det sandsynligvis var en »Command Briefing«. Det, der interesserer ham mest på sådanne briefinger, er udviklingen siden sidste besøg. Han er således ikke i tvivl om, at et væsentligt punkt ved briefingen var den indirekte beskydning, som lejren var under. Han vil ikke udelukke, at chefen for styrkerne kan have nævnt, hvilke midler der kunne være brugbare i den aktuelle situation, og at han herunder kan have nævnt, at jægersoldater kunne være en mulighed. På tidspunktet for hans besøg i Irak var der ikke taget stilling til anmodningen om udstationering af jægersoldater, og Forsvarskommandoen havde end ikke sendt en officiel anmodning herom. Den kom først ministeriet i hænde den 26. april 2007.

Daværende chef for de danske styrker i Irak, oberst Kim Bruno Petersen har ifølge politirapport af 1. september 2010 forklaret bl.a., at han ikke kan huske, hvornår han første gang anmodede om at få udstationeret jægersoldater, men det var formentlig medio marts-primo april. Han var bekendt med, at der ikke var taget beslutning om udsendelse af jægersoldater, da Søren Gade besøgte lejren. Ved en Command Briefing gav han i generelle vendinger oplysning om, hvad der p.t. foregik i lejren. Han husker på ingen måde, at han skulle have debatteret jægersoldater med Søren Gade under Command Briefingen. Det var slet ikke et tema for en sådan briefing. Han kan ikke udelukke, at han kan have nævnt ordet jægersoldater eller specialstyrker som en mulighed for at bekæmpe raketbeskydningen. De britiske styrker, der boede i samme lejr som danskerne, havde således specialstyrker udstationeret for at hjælpe i forbindelse med raketbeskydningen. Han vil ikke udelukke, at han under to-mands-drøftelser med Søren Gade kan have fortalt ham, at det kunne være en god idé at få udstationeret jægersoldater til lejren, både af hensyn til moralen og for om muligt at kunne nedkæmpe eller minimere raketbeskydningen, men det var aldrig noget, han ville forelægge Søren Gade ved en Command Briefing. Som han husker det, var det kort forud for jægersoldaternes ankomst, at den samlede danske styrke blev gjort bekendt med ankomsten. Det skyldes, at der ved modtagelse af jægersoldaterne skulle ske omrokeringer, og derfor var det nødvendigt at give informationen.

Daværende kontorchef i Forsvarsministeriet Peter Christian Alexa har ifølge politirapport af 18. august 2010 forklaret bl.a., at som han husker det, drøftede han personligt jægersoldaternes udsendelse med Jens Garly under besøget i Irak, men at han herudover ikke husker, at han skulle have drøftet udsendelsen med andre.

Daværende kontorchef i Forsvarsministeriet Jens Henning Garly, daværende adjudant for forsvarsministeren Jannik Hjulgaard, daværende kontorchef i Udenrigsministeriet Thomas A. Christensen og daværende journalist og politisk redaktør ved Ekstrabladet Sandy French har ifølge politirapporter forklaret, at de ikke hørte eller ikke husker at have hørt noget om udsendelse af jægersoldater under besøget i Irak den 23.-26. april 2007.mentlig medio marts-primo april. Han var bekendt med, at der ikke var taget beslutning om udsendelse af jægersoldater, da Søren Gade besøgte lejren. Ved en Command Briefing gav han i generelle vendinger oplysning om, hvad der p.t. foregik i lejren. Han husker på ingen måde, at han skulle have debatteret jægersoldater med Søren Gade under Command Briefingen. Det var slet ikke et tema for en sådan briefing. Han kan ikke udelukke, at han kan have nævnt ordet jægersoldater eller specialstyrker som en mulighed for at bekæmpe raketbeskydningen. De britiske styrker, der boede i samme lejr som danskerne, havde således specialstyrker udstationeret for at hjælpe i forbindelse med raketbeskydningen. Han vil ikke udelukke, at han under to-mands-drøftelser med Søren Gade kan have fortalt ham, at det kunne være en god idé at få udstationeret jægersoldater til lejren, både af hensyn til moralen og for om muligt at kunne nedkæmpe eller minimere raketbeskydningen, men det var aldrig noget, han ville forelægge Søren Gade ved en Command Briefing. Som han husker det, var det kort forud for jægersoldaternes ankomst, at den samlede danske styrke blev gjort bekendt med ankomsten. Det skyldes, at der ved modtagelse af jægersoldaterne skulle ske omrokeringer, og derfor var det nødvendigt at give informationen.

Daværende kontorchef i Forsvarsministeriet Peter Christian Alexa har ifølge politirapport af 18. august 2010 forklaret bl.a., at som han husker det, drøftede han personligt jægersoldaternes udsendelse med Jens Garly under besøget i Irak, men at han herudover ikke husker, at han skulle have drøftet udsendelsen med andre.

Daværende kontorchef i Forsvarsministeriet Jens Henning Garly, daværende adjudant for forsvarsministeren Jannik Hjulgaard, daværende kontorchef i Udenrigsministeriet Thomas A. Christensen og daværende journalist og politisk redaktør ved Ekstrabladet Sandy French har ifølge politirapporter forklaret, at de ikke hørte eller ikke husker at have hørt noget om udsendelse af jægersoldater under besøget i Irak den 23.-26. april 2007.

Artikler
	Noter til afsnit 4.8 - Kildebeskyttelse (Af Oluf Jørgensen)

Søg

SENESTE NYT på Mediejura

• Medierne live blogger fra Skattekommissionens afhøringer (Artikel - 01-11-2012)
• Jægersoldater til Irak (Dom - 08-02-2011)
• Noter til afsnit 4.8 - Kildebeskyttelse (Artikel - 16-06-2011)
• Noter til afsnit 4.8 - Kildebeskyttelse (Artikel - 16-06-2011)

Afgørelser om kildebeskyttelse

• Menneskerettighedsdomstolen (3)
• Danske domstole (14)

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i dette dokument:

• Kildebeskyttelse