Document Actions

Ingen ændring af Pressenævnets afgørelse i Tænk-sag

 

Offentliggjort 01/09/2009

 

Genoptagelsen af Tænk-sagen førte ikke til, at Pressenævnet ændrede afgørelsen om genmæle. Efter fornyet gennemgang af sagen, konkluderer nævnet,

at "en afgørelse må træffes på grundlag af de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for nævnets afgørelse".

Det er unægtelig rigtigt, men vi får ikke Pressenævnets vurdering af, om de oplysninger nævnet nu har, ville have ført til en anden afgørelse.

Østre Landsret frifandt Tænk med begrundelsen, at kosmetikfirmaets prøver ikke var undersøgt med tilsvarende følsomhed og derfor ikke var sammenlignelige med den test, Tænk byggede på.

Jeg er optimist og tror, Pressenævnets ordfattige konklusion i den genoptagne sag, skal forstås sådan, at nævnet ville have afvist krav om genmæle,
hvis nævnet på det tidspunkt havde haft den samme viden, som landsretten byggede på.

Min konklusion: Medier, der formidler testresultater fra officielle undersøgelser, skal som hidtil give et firma mulighed for at kommentere, når firmaets
produkter bliver kritiseret. Medier har ikke pligt til at bringe et genmæle blot fordi firmaet kommer med egne undersøgelser, der frikender produkterne.
Der er kun grundlag for genmæle, hvis nye undersøgelser er sammenlignelige med den officielle undersøgelse og gennemført ar et uvildigt og anerkendt laboratorium.

Se afgørelsen



Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.

Søg

  

 


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: