Document Actions

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-771

Instans: Pressenævn - dato: 12/16/2008 - sagsnummer: 2008-6-771

 

Offentliggjort 12/18/2008

 

Resumé:

Genoptaget sag. Klager – en virksomhed – havde klaget over, at Tænk havde bragt forkerte oplysninger.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Det materiale og de oplysninger, der er fremkommet, efter at Pressenævnet afsagde sin kendelse af 24. juni 2008, kan ikke føre til en anden vurdering vedrørende Eurofins’ testresultater, og Pressenævnet kan derfor fortsat ikke tage stilling til, om Tænk har bragt en ukorrekt oplysning om indholdet af methidathion i [K]’s Rosencreme. Pressenævnet finder herefter fortsat ikke grundlag for at udtale kritik af Tænk.
Pressenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at ændre afgørelsen vedrørende genmæle, idet det bemærkes, at en afgørelse om genmæle må træffes på baggrund af de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for nævnets afgørelse af sagen. Der er heller ikke grundlag for at anse [K] berettiget til endnu et genmæle i anledning af de nye oplysninger.

 

Tekstens ordlyd:

Pressenævnet afsagde den 24. juni 2008 kendelse i sag nr. 2008-6-0674, [K] mod Tænk, taenk.dk og fbr.dk, hvor der var klaget over en artikel og en rettelse omhandlende resultatet af en analyserapport.

I kendelsen hedder det bl.a.:

”Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

[K] har fremlagt testresultater, hvor methidation ikke var påviseligt, hvorimod Tænk har fremlagt testresultater, hvor methidation er påvist med henholdsvis 0,013 og 0,005 mg/kg. Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, om de fremlagte tests er korrekt gennemført og derved påviser det korrekte indhold af methidation i overensstemmelse med kvalificeringsgrænsen [rettelig: kvantificeringsgrænsen]. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om Tænk har bragt en ukorrekt oplysning vedrørende indholdet af methidation. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Tænk har bragt ukorrekt information ved at videregive testresultater om, at Rosencremen indeholdt pyraclostrobin.

Under hensyn til, at oplysningerne – herunder den forkerte oplysning vedrørende pyraclostrobin - kom fra en kilde, som må vurderes som troværdig, nemlig et laboratorium anvendt af Københavns Kommune, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at oplysningens rigtighed ikke blev undersøgt nærmere. Det er herved også tillagt betydning, at Tænk sammen med bladet den 28. marts 2008 medsendte en pressemeddelelse og berigtigede den forkerte oplysning i bladet i det førstkommende nummer af Tænk den 25. april 2008.

Artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Dansk Helios blev den 10. marts 2008 kontaktet med henblik på en kommentar til testresultaterne, hvorefter [K] den 12. marts 2008 blev interviewet. [K]s kommentarer til oplysninger fremgår af artiklen, og nævnet udtaler ikke kritik af Tænk for ikke at foretage en behørig forelæggelse. Det forhold, at [K] ønskede 4 uger til at foretage en test, kan ikke føre til et andet resultat.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det foran anførte, lægger Pressenævnet til grund, at rosencremen ikke indeholder pyraclostrobin. Da oplysningerne er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] som udgangspunkt berettiget til et genmæle over for denne oplysning. Da Tænk har bragt en rettelse vedrørende dette forhold, finder nævnet ikke, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at rosencremen indeholder methidation, ikke er utvivlsom rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] efter påkrav berettiget til at få bragt følgende genmæle, jf. medieansvarsloven § 39:

”Tænk nr. 83 udgivet den 28. marts 2008 oplyste, at [A]s Rosencreme indeholder pesticiderne, pyraclostrobin og methidation. Efterfølgende analyser påviste, at cremen ikke indeholdt pyraclostrobin, og at der er tvivl om, hvorvidt rosencremen indeholder methidation.

…””

Ved kendelse af 13. august 2008 i sag nr. 2008-6-0705 afslog Pressenævnet at imødekomme en begæring fra Tænk om at genoptage sagen. I kendelsen hedder det bl.a. (efter omtalen af afgørelsen af 24. juni 2008):

”Efterfølgende har Tænk ved brev af 7. juli 2008 anmodet om genoptagelse og har samtidig sendt Pressenævnet udskrift af retsbogen for kendelse afsagt af Københavns Byrets Fogedret 27. juni 2008 i en sag anlagt af [K] mod bl.a. Forbrugerrådet. Under retssagen nedlagde [K] påstand om forbud mod dels offentliggørelse og udbredelse af den i Tænk nr. 83, den 28. marts 2008 bragte artikel ”Naturcreme nu med sprøjtegift”, dels en pressemeddelelse. Af retsbogen fra Københavns Byret fremgår bl.a. følgende:

”Forklaringer

…

Dr. [B] har forklaret, at han er farmaceutuddannet apoteker og leder af rekvirentens [Ks] videnskabelige afdeling… Sofia GmbH’s oprindelige analyse var ikke plausibel. Han sendte herefter forskellige råstoffer til Sofia GmbH til testning, og der blev hverken fundet Pyraclostrobin eller Methidation. Sofia GmbH kunne ikke reproducere deres egne resultater, og det blev klart for rekvirenten, at laboratoriet ikke magtede opgaven. Rekvirenten har ikke ønsket at fremlægge den hos Sofia GmbH indhentede test, da der ikke kan sættes lid til laboratoriets resultater. Rekvirenten har i stedet anmodet Analytisches Institut Bostel og PhytoLab om at undersøge produktet… [[K] har ved landsretten fremlagt en testrapport fra Eurofins Sofia GmbH, hvoraf det fremgik, at der ved kvantificeringsgrænsen 0,01 mg/kg ikke er fundet methidation i rosencreme fra produktionen 711660.]

[C] har forklaret, at han er uddannet kemiingeniør. Han har været ansat i Eurofins siden 1995. Eurofins i Danmark er koncernforbundet med ca. 60 laboratorier verden over. Eurofins ejer anparterne i Sofia GmbH… Dataene blev kontrolleret ved hjælp af væskechoromatograf, LC/MC/MS. Fundet af Pyraclostrobin blev ikke bekræftet ved denne metode, hvorfor der var tale om en falsk positiv vedrørende dette stof. Efterfølgende blev der foretaget en helt ny analyse af den pågældende Rosencreme. Der blev anvendt creme fra samme tube, som ved den første analyse. Testresultatet foreligger ved den som bilag U fremlagte analyserapport af 15. april 2008. Det fremgår af denne, at der er spor af Methidation på 0,005 mg/kg. Der blev også fundet Methidation ved de to forudgående analyser, og stoffer er fundet ved både gas- og væskechomatografmetoden. Han er derfor ikke i tvivl om, at prøverne indeholdt Methidation. Måleusikkerheden ved fund af så små mængder er så stor, at forholdet mellem fundene i de to analyser stort set er ens, selvom der i første omgang blev målt Methidation med 0,013 mg/kg og dernæst 0,005 mg/kg. Sofia GmbH opererer med to grænseværdier. En detektionsgrænse på 0,001 mg/kg og en kvantificeringsgrænse på 0,01 mg/kg. Kvantificeringsgrænsen er grænsen for, hvornår en måling er troværdig. Den første måling af Methadition på 0,013 mg/kg lå over kvantificeringsgrænsen. Den anden måling, på 0,005 mg/kg, ligger under kvantificeringsgrænsen. Når måleresultatet ligger under kvantificeringsgrænsen er der så stor usikkerhed vedrørende målingen, at det normalt ikke rapporteres som resultat. Det er kunden, der bestemmer, om resultatet alligevel skal anføres som pesticidrest. Ved nærværende analyse, er der tale om et meget lille fund. Stoffet er dog påvist over detektionsgrænsen. Der findes ikke ens detektions- og kvantificeringsgrænser. Disse varierer for de forskellige laboratorier.

Fogedrettens begrundelse og resultat

…

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der i den omhandlede tube Rosencreme var et indhold af methidation i de ovenfor anførte koncentrationer. Det bemærkes i den forbindelse, at den relative standardafvigelse i begge analyserapporter er angivet til op til 50 %. Fogedretten finder herefter, at de to målinger på henholdsvis 0,013 mg/kg og 0,005 mg/kg er i overensstemmelse med hinanden, når den oplyste standardafvigelse tages i betragtning. Begge målinger overskrider således detektionsgrænsen for stoffet.

… Fogedretten tillægger heller ikke resultaterne af de af rekvirenten [K] indhentede tests hos Analystisches Institut Bostel og PhytoLab afgørende betydning. Der er herunder lagt vægt på blandt andet, at prøverne er udtaget og indleveret af rekvirenten, og at analyserne ikke umiddelbart er sammenlignelige, idet Analystisches Institut Bostel har angivet 0,01 – 0,1 mg/kg som sin nedre grænse for arbejdsområdet og PhytoLab har angivet 0,005 mg/kg som sin detektionsgrænse.

Efter en samlet vurdering finder fogedretten ikke, at rekvirenten har sandsynliggjort, at den i Tænk nr. 83 udgivne og på internettet tilgængelige artikel, ”Naturcreme nu med sprøjtegift”, er retsstridig i forhold til rekvirenten. Der er herved lagt vægt på, at methidation er et insektgift, der anvendes blandt andet på roser. Det er nærliggende at antage, at pesticidet stammer fra den omhandlede prøves indhold af roser og rosenrelaterede ingredienser, der udgør en uoplyst mindre del af cremens samlede ingredienser…

Som følge af ovenstående tages rekvirentens [Ks] påstande ikke til følge.”

Efter fornyet henvendelse fra Tænk besluttede Pressenævnet ved kendelse af 18. november 2008 i sag nr. 2008-6-766 at genoptage sagen. Af kendelsen fremgik bl.a. følgende:

”Tænk har ved brev af 5. november 2008 anmodet om genoptagelse af sag nr. 2008-6-0674 og samtidig sendt Pressenævnet udskrift af Østre Landsrets kendelse af 17. oktober 2008 i kæresagen [K] mod Forbrugerrådet og den ansvarshavende chefredaktør. Under retssagen nedlagde [K] påstand om forbud mod dels offentliggørelse og udbredelse af bl.a. artiklen af 28. marts 2008 i Tænk nr. 83 og rettelsen af 25. april 2008 i nr. 84. [K]s påstand blev ikke taget til følge. Af landsrettens bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

”Landsretten finder ikke, at de testresultater vedrørende pesticidprøvning af kærendes [Ks] rosencreme, der er fremlagt for landsretten, og som er ensidigt indhentet [af K], entydigt tilbageviser Eurofins Sofia GmbH, Berlins testresultat af 11. februar 2008 [testen omtalt i Tænk], i henhold til hvilket der er fundet methidation i en tube rosencreme fra batch 711660.

Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at prøverne tilsendt de konkurrerende laboratorier ikke tydeligt er blevet undersøgt under anvendelse af de samme detektions- og kvantificeringsgrænser, som ved Eurofins Sofia GmbH, Berlin. Prøverne er dermed ikke blevet undersøgt med den tilsvarende følsomhed og er efter landsrettens opfattelse derfor ikke sammenlignelige.”

Tænk har til støtte for denne anmodning om genoptagelse bl.a. anført, at Østre Landsrets afgørelse endegyldigt frifinder Tænk og bekræfter, at den test, bladet refererede, ikke kan tilbagevises. Det er dermed utvivlsomt rigtigt, at den testede tube rosencreme indeholdt pesticidet methidation. Tænk har i den forbindelse henvist til den omfattende vidneførsel ved retten angående rosencremens indhold af pesticider. Herudover er der henvist til Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i sagen Bladet Tromsö v. Norway.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

…

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. På det foreliggende grundlag finder nævnet, at sagen skal genoptages.”

Af sagsfremstillingen i Østre Landsrets kendelse af 17. oktober 2008 fremgår bl.a. følgende:

”Supplerende sagsfremstilling

Testresultater, rosencreme:

For landsretten har kærende [K] fremlagt testrapport nr. 475-9 af 18. marts 2008 fra Eurofins Sofia GmbH, Berlin. Af analyseresultaterne fremgår det, at der ved kvantificeringsgrænsen 0,01 mg/kg ikke er fundet methidation. Der er ikke af det udførende laboratorium konkluderet på testresultaterne. Dr. Berardini fra kærende har i en edsvoren erklæring af 8. juli 2008 redegjort for, at prøverne hidrører fra kærendes rosencreme batch 711660.

Rosencremen fra batch 711660 indgik tillige i den omstridte test fra Eurofins, Sofia GmbH, Berlin af 11. februar 2008. Endvidere er indholdet af methidation i rosencremen fra batch 711660 blevet testet af Institut Fresenius. Dr. Harro Wilde har udfærdiget en notatattest af 8. juli 2008 om fremgangsmåden for disse prøvers udtagelse.

Testresultaterne fra Institut Fresenius foreligger i undersøgelsesrapport nr. 1140410-01 af 28. juli 2008. Af testresultaterne sammenholdt med dr. Harro Wildes notarerklæring fremgår, at der er testet på kærendes rosencreme fra batch 711660, og at der ved detektionsgrænsen 0,020-0,040 mg/kg ikke er fundet methidation. Det udførende laboratorium har ikke konkluderet på testresultaterne.

En udlægning af betydningen ”batches” fremgår af udtalelse af 20. august 2008 fra rådgivende farmaceut, lic. Pharm. Peter Alsted Rasmussen:

”…

Et andet vigtigt element i kvalitetssikringen er kontrollen af de analytiske undersøgelsers kvalitet. Dette gøres på den ene side gennem validering, på den anden side gennem sammenligning af flere laboratoriers resultater ved undersøgelse af samme prøve (dvs. prøver fra samme batch). Uden en sådan gensidig kontrol har man ingen sikkerhed for, at resultaterne af undersøgelserne er korrekte.”

Kærendes rosencreme (men ikke fra batch 711660) er endvidere blevet undersøgt for pesticider ved Phytolab GmbH & Co. Dette resultat er gengivet i fogedrettens kendelse på side 15. Af den nye oversættelse af dette testresultat fremgår det, at

”Stoffet methidation blev yderligere kontrolleret ved hjælp af LC-MS/MS, heller ikke her kunne stoffet påvises. Kvantificeringsgrænsen for stoffet methidation på PC-MS/MS: 0,005 mg/kg.”

Bestimmungsgrenze var for fogedretten fejlagtigt oversat til ”detektionsgrænse” frem for kvantificeringsgrænse.”

I anledning af den genoptagne sag har advokat Jeppe Brogaard Clausen på vegne af [K] ved brev af 4. december 2008 oplyst, at klager fastholder sine synspunkter i sagen. Advokaten har anført, at [K] under fogedsagen gjorde gældende, at Tænk krænkede [K]s rettigheder i og med, at offentliggørelsen af de omhandlede artikler udgjorde en overtrædelse af straffelovens § 267, hvorimod pressenævnssagen vedrørte mediansvarsloven § 34 og § 36.

Advokaten har videre anført, at Pressenævnet den 13. august 2008 afviste at genoptage behandlingen på baggrund af fogedsagen og Tænks argumentation. Under kæresagen fremlagde [K] tre testresultater; testrapport nr. 475-9 af 18. marts 2008 fra Eurofins Sofia GmbH (test af nøjagtig samme produkt udført af samme laboratorium, der udførte den oprindelige test, som artiklen i Tænk nr. 83 er baseret på), undersøgelsesrapport 906958,5-29001 fra PhytoLab af 15. april 2008 samt undersøgelsesrapport nr. 1140410-01 af 28. juli 2008 fra Institut Fresenius. Undersøgelserne påviste ikke fund af methidation og underbygger Pressenævnets oprindelige konklusion, nemlig at oplysningerne offentliggjort i Tænk 83 og 84 ikke er utvivlsomt rigtige. Østre Landsrets kendelse viser udelukkende, at landsretten ikke har fundet, at der var fremlagt tilstrækkeligt bevis for at ændre fogedrettens kendelse.

I relation til bedømmelsen af analyseresultater har advokaten fremsendt en udtalelse af 1. december 2008 fra apotekere med speciale i farmaceutisk analyse, privatdocent [D] og professor [E], fra Universität Greifswald, Tyskland. Af udtalelsen fremgår bl.a., at apotekerne i relation til nogle prøver vedrørende produkter fra Sofia og WEJ satte spørgsmålstegn ved, om Eurofins undersøgelser var korrekt gennemført og reproducerbare.

Advokaten har herudover anført, at Pressenævnet efter det anførte bør kritisere Tænk for at have bragt ukorrekte oplysninger, og at nævnet med støtte i sagens bevismateriale endog kan ændre kendelsen til [K]s fordel og beslutte, at Tænk skal bringe et genmæle, der oplyser Tænks læsere om, at der ikke findes pesticider overhovedet i [A] Rosencreme.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Bodil Mørkøv Ullerup.

Det materiale og de oplysninger, der er fremkommet, efter at Pressenævnet afsagde sin kendelse af 24. juni 2008, kan ikke føre til en anden vurdering vedrørende Eurofins’ testresultater, og Pressenævnet kan derfor fortsat ikke tage stilling til, om Tænk har bragt en ukorrekt oplysning om indholdet af methidathion i [K]’s Rosencreme. Pressenævnet finder herefter fortsat ikke grundlag for at udtale kritik af Tænk.

Pressenævnet finder endvidere, at der heller ikke er grundlag for at ændre afgørelsen vedrørende genmæle, idet det bemærkes, at en afgørelse om genmæle må træffes på baggrund af de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for nævnets afgørelse af sagen. Der er heller ikke grundlag for at anse [K] berettiget til endnu et genmæle i anledning af de nye oplysninger.