Offentliggjort 04/22/2004
Folketinget vedtog i 1988 en lov om etablering af et særligt udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester. Dette kontroludvalg afløste et tidligere udvalg, der var udpeget af regeringen. Kontroludvalget udgøres af fem folketingsmedlemmer, og der udpeges et medlem af hvert af de partier, der har sæde i Folketingets præsidium.
Kontroludvalgsloven fastslår i § 5, at udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget. Denne tavshedspligt er absolut, hvorimod den almindelige tavshedspligt i straffeloven § 152 kun gælder for en oplysning, når det konkret vurderet er ”nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage hensyn til offentlige eller private interesser”.
Den juridiske situation er tilsyneladende, at de fem medlemmer af Folketinget, der får oplysninger om efterretningsvirksomhed, er undergivet en strengere tavshedspligt end andre, der får samme oplysninger fx ansatte i tjenesterne, ministerier og regeringen.
Denne retstilstand kunne forsvares, hvis kontroludvalget kun fik oplysninger, som klart var omfattet af den almindelige tavshedspligt, der gælder for efterretningsvirksomhed. Men kontroludvalget bliver ifølge loven bl.a. orienteret om generelle retningslinjer for efterretningstjenesterne, og den aktuelle lækagesag har vist, at kontroludvalget også får generelle vurderinger, der har betydning for vigtige politiske beslutninger.
Politikerne har tavshedspligt ligesom ansatte om oplysninger, der reelt vil indebære risici for statens sikkerhed, hvis de offentliggøres. Men en absolut tavshedspligt for politikere, der omfatter generelle retningslinjer og vurderinger med stor relevans for vigtige politiske beslutninger, er klart i strid ytringsfriheden efter Den Europæiske Menneskeretskonventions art. 10. Menneskeretsdomstolen har i sin praksis tværtimod fastslået, at politikere har en særlig vid ytringsfrihed.
Menneskeretskonventionen er dels en folkeretlig forpligtelse, dels vedtaget af Folketinget som lov i Danmark i 1992. Vedtagelsen som lov havde til formål at klargøre for danske domstole og andre myndigheder, at ældre regler skal tolkes i overensstemmelse med menneskeretskonventionen. Den absolutte tavshedspligt i kontroludvalgsloven fra 1988 skal derfor tolkes, så den kommer i overensstemmelse med almindelige principper for tavshedspligt og med Menneskeretsdomstolens principper om ytringsfrihed.
| ||||
| ||||
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: