Document Actions

Politiet skal holde mistanker for sig selv indtil retshandling

 

Offentliggjort 09/15/2003, senest redigeret 09/16/2003

 

Af Kirsten Sparre

Retsplejeloven forbyder politifolk at udtale sig om, hvorvidt en person er skyldig i at have lavet noget kriminelt, før sagen er afgjort i retten. Men det udelukker dem ikke fra at fortælle journalister, at de mener, der er grundlag for at rejse en sag i forbindelse med en retshandling i sagen som for eksempel begæring om varetægtsfængsling eller begæring om en fængslingskendelse. Derimod må politiet ikke fortælle om mistanker på et tidligere tidspunkt i sagen.

Af cirkulæret fra Justitsministeriet om politiets samarbejde med pressen fremgår det, at hvis politiet for eksempel har besluttet sig for at fremstille en sigtet person i grundlovsforhør for at få ham eller hende varetægtsfængslet, så må de gerne fortælle journalister, at de gør det, fordi de mener, at den fornødne mistanke er tilstede. De, der udtaler sig, må dog ikke begynde at fortælle, hvad de mener om eventuelle beviser i sagen.

Politimester anmeldt i Tvindsagen
Hermed følger cirkulæret op på det seneste års debat om, hvorvidt politimester Jens Kaasgaard fra Holstebro har overtrådt to paragraffer i retsplejeloven i forbindelse med de interviews, han har givet til journalister om Tvindsagen og anklagerne mod Tvinds stifter, Mogens Amdi Pedersen.

Ifølge retsplejelovens § 1016 a må ingen, der er beskæftiget med en straffesag, udtale sig om skyldsspørgsmålet, så længe sagen ikke har været i retten eller er bortfaldet. Og ifølge retsplejelovens § 1017, stk. 2, nr. 3 så er det strafbart at udtale sig på en måde, der kan påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne i forbindelse med afgørelsen af sagen.

Anders Boelskifte, der er advokat for Mogens Amdi Pedersen, anmeldte i juni 2002 politimester Jens Kaasgaard til Statsadvokaten i Aalborg for at have overtrådt disse to paragraffer i Tvindsagen.
Med anmeldelsen sendte han en række artikler, der havde været bragt i forskellige aviser i perioden fra december 2001 til marts 2002, men pegede ikke på nogen bestemt udtalelse som særlig problematisk.

Om baggrunden for anmeldelsen sagde Boelskifte til Jyllands-Posten i august 2002, at “Kaasgaard har udtalt sig om Amdis skyld i et sådant omfang, at det næppe er muligt at finde blot en enkelt domsmand, der ikke er blevet påvirket af politimesterens udtalelser. (...) Han har sagt, at Amdi Petersen trækker i trådene, bestemmer og har indflydelse, og at det dermed var ham, der skulle have begået noget ulovligt.”

Statsadvokaten: Retsplejeloven ikke overtrådt
Tvindadvokatens anmeldelse blev imidlertid afvist. Først af statsadvokaten og siden af rigsadvokaten.

Statsadvokaten begrundelse for at afvise klagen var, at det ikke kan være i strid med retsplejelovens § 1016 a, hvis en politimester siger, at efterforskningen efter hans opfattelse har vist, at der er begrundet mistanke mod en person.

“Det er jo evident, at politiet har den opfattelse, idet man ellers ikke ville gå i retten og anmode om en fængslingskendelse. Ifølge reglerne i retsplejeloven om varetægtsfængsling skal der være begrundet mistanke, for at varetægtsfængsling overhovedet kan komme på tale”, fastslog statsadvokaten.

Det synspunkt tilsluttede rigsadvokat Henning Fode sig senere, da han tog stilling til en klage fra Anders Boelskifte over statsadvokatens afgørelse.

Bedragerichef fik næse for at tale om mistanke i utide
Før der er tale om en retshandling, må politiet ikke udtale sig om, hvorvidt der er grund til at have mistanke mod navngivne personer. Det har direktøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, indskærpet sine ansatte, efter at SID har klaget over udtalelser fra bedragerichef ved Københavns Politi, Niels Jørgen Abildgaard, om efterforskningen af svindel i fagforbundet.

I sommeren 2002 fik Niels Jørgen Abildgaard en næse for at have fortalt, hvilke kriminelle forhold politiet efterforskede mod navngivne medlemmer af SID's ledelse. Men igen i november 2002 fortalte bedragerichefen en journalist fra Ekstra Bladet, at politiet efterforskede en sag om en ferie til Asien, som SID's formand havde været på sammen med sin familie, og at formanden kunne forvente at blive afhørt med en sigtets rettigheder om sagen. SID's formand var på det tidspunkt ikke gjort bekendt med denne mulige udvikling i sagen og klagede derfor til politidirektør Hanne Bech Hansen og statsadvokaten over behandlingen af ham.

Cirkulæreskrivelsen om politiets samarbejde med pressen understreger, at politiet ikke må fortælle pressen om for eksempel sigtelser, som den pågældende ikke selv er bekendt med.

Men sagen i København fik også et internt efterspil. I februar 2003 kunne Jyllands-Posten fortælle, at statsadvokaten fandt Abildgaards udtalelser i november 2002 klart kritisable, og at de kastede unødig mistanke, selv om han ikke havde overtrådt sin tavshedspligt. Det fremgår af et internt notat fra politidirektør Hanne Bech Hansen, som avisen var kommet i besiddelse af.

Ifølge avisen indskærper Hanne Bech Hansen i notatet, at “politiet som udgangspunkt ikke bør meddele oplysninger, der kan tjene til identifikation af enkeltpersoner eller virksomheder, der indgår i strafferetlige undersøgelser”. Politidirektøren understreger også, at politiet ikke bør bekræfte rygter og anonyme oplysninger, som pressen har fået andre steder fra.