Document Actions

Kommentar til Datatilsynets afgørelse i Skælskørsagen

 

Offentliggjort 09/10/2003, senest redigeret 02/09/2004

 

Af Oluf Jørgensen

Datatilsynet kontrollerer, at persondataloven bliver overholdt. I mange sager må afgørelsen bygge på konkret afvejning mellem to vigtige hensyn: På den ene side hensynet til ytringsfrihed. På den anden side hensynet til beskyttelse af personer mod udhængning på nettet.

I den aktuelle sag klagede Skælskør kommune over en hjemmeside, der bringer massiv kritik af kommunens handlinger i en konkret sag om tvangsfjernelse. På hjemmesiden bliver en sagsbehandler kraftigt angrebet fx ”det er ikke sikkert, systemet vil af med dig, men det vil vi. Ikke bare med dig, men med alle uduelige kommunalt ansatte”. Sagsbehandleren er identificeret med navn og portrætfoto med indlagt animation.

Datatilsynet konkluderer, at hjemmesiden ikke er i strid med persondataloven. Datatilsynet lægger afgørende vægt på, at hjemmesiden ”i udpræget grad har karakter af meningstilkendegivelser og subjektive vurderinger af den omhandlede sag”. Konklusionen er den samme for billederne, der ”i denne sammenhæng er en del af de meningstilkendegivende ytringer på hjemmesiden, og at de må opfattes som en form for karikaturtegninger”.

Persondatalovens regler skal tolkes, så de ikke kommer i strid med ytringsfriheden, og Datatilsynet har også i tidligere sager lagt stor vægt på ytringsfriheden. Tilsynet har fx givet grønt lys for en hjemmeside med oplysninger om kommunalpolitikeres honorarer, rejse- og mødeaktiviteter, for Dansk Folkepartis hjemmside med navne på borgere, der har opnået dansk statsborgerskab og for miljøorganisationen Nephentes sortlistning af trævarefirmaer, der ikke lever op til dens krav til bæredygtig skovdrift.

Med den aktuelle afgørelse markerer Datatilsynet, at hensynet til ytringsfriheden også vejer tungere end personbeskyttelse i en heftig debat på nettet med massiv kritik og portrætbillede af en navngiven offentligt ansat.

Datatilsynet har tidligere udsendt retningslinjer for billeder på nettet, der som udgangspunkt kræver samtykke fra en person ved offentliggørelse af et portrætbillede på internettet. Det er begrundet i, at en sådan offentliggørelse kan medføre ulemper, idet nogle mennesker føler ubehag ved, at et portrætbillede bliver tilgængeligt for alle, der har adgang til internet.
Afgørelsen i den aktuelle sag giver et vigtigt supplement til Datatilsynets retningslinjer. Hensynet til ytringsfriheden betyder, at et portrætbillede kan sættes på nettet uden samtykke, hvis det indgår i en sammenhæng, hvor der i udpræget grad gives udtryk for meninger og subjektive vurderinger.
Datatilsynet har i en tidligere sag givet grønt lys for portrætbilleder på en hjemmeside af kommunalpolitikere uden deres samtykke. Tilsvarende må gælde for portrætbilleder af andre politikere og offentlige personer, der sættes på nettet i relevante sammenhænge.

Datatilsynet lægger som nævnt stor vægt på ytringsfriheden. Alligevel er persondataloven mere restriktiv end straffelovens regler. Fx er portrætbilleder af personer optaget på frit tilgængelige steder ikke i strid med straffeloven bortset fra meget krænkende situationer. Udgangspunktet er det modsatte efter persondataloven, som kræver særlige hensyn til ytringsfriheden for at portrætbilleder lovligt kan offentliggøres.

De traditionelle massemedier – fx aviser, radio og tv - er undtaget fra persondataloven. Mange nyhedstjenester på nettet kan faktisk også blive undtaget fra persondataloven og dermed for Datatilsynets kontrol. Det kan de, uanset om de er oprettet af traditionelle medieforetagender, andre organisationer eller enkeltpersoner.

Nyhedstjenester på nettet er typisk opbygget som offentligt tilgængelige databaser, og de kan blive omfattet af den særlige lov om massemediers informationsdatabaser. Det gælder hvad enten hjemmesiden har en bred nyhedsdækning eller er begrænset til et enkelt stofområde eller en enkelt sag.
Offentligt tilgængelige databaser skal for at blive omfattet af denne lov og dermed undtaget fra persondataloven:

  • bringe nyheder med selvstændig bearbejdning og redaktion,
  • være baseret på envejskommunikation, dvs debatsider skal redigeres,
  • principielt være tilgængelige for enhver og
  • anmeldes til både Datatilsynet og Pressenævnet med angivelse af hvem der er ansvarlig.
Til gengæld skal offentligt tilgængelige databaser opfylde normale krav, der gælder for massemedier:
  • overholde god presseskik og naturligvis lovgivningen,
  • slette, rette eller ajourføre oplysninger efter anmodning fra den omtale borger, når de er urigtige eller vildledende,
  • give en omtalt person adgang til genmæle efter medieansvarslovens principper, så længe den krænkende oplysning er registreret,
De skal desuden:
  • slette oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold (f.eks. om strafbare forhold og sygdom) inden 3 år,
  • give enhver, der anmoder herom, skriftlig meddelelse om de informationer, der er registreret om ham. Alle oplysninger, der kan findes ved søgning på den pågældendes navn, stilling og lignende skal meddeles. Meddelelsen skal gives inden 4 uger, og der kan ikke kræves betaling.
  • etablere sikkerhedsforanstaltninger mod at informationer ændres af uvedkommende.

Redaktøren for hjemmesiden i Skælskørsagen oplyser, at de talrige debatindlæg er optaget automatisk på debatsiden. Debatsiden bliver altså ikke redigeret, og dermed opfylder hjemmesiden ikke et af de grundlæggende krav for at nettjenester kan være et massemedie og dermed omfattet af lov om massemedier informationsdatabaser.
Jeg er derfor ikke enig med Datatilsynet, der i udtalelsen nævner, at hjemmesiden ville være undtaget fra persondataloven, hvis den var blevet anmeldt både til Pressenævnet og Datatilsynet.

Mange nyhedstjenester på nettet er redigerede og har mulighed for at blive undtaget fra persondataloven og Datatilsynets kontrol. Til gengæld vil de blive omfattet af krav, der normalt gælder for massemedier plus nogle tillægskrav. De kan faktisk selv vælge.