Document Actions

Kan man gøre krav på et domænenavn?

 

Offentliggjort 08/27/2003, senest redigeret 08/23/2011

 

Oprindeligt har retten til et domænenavn fulgt først-til-mølle-princippet. Det gav navnepirater adgang til at opkøbe domæne-navne med henblik på videresalg. Sådan fungerer det imidlertid ikke længere.

Klagenævnet for Domænenavne har siden 2000 afgjort tvister om domænenavne. F.eks. afgjorde nævnet i marts 2003, at boghandelen Google.dk skulle afgive sit domænenavn til den amerikanske virksomhed, der udbyder søgemaskinen med samme navn.

Klagenævnet har i en anden sag afgjort, at det ikke er tilladt at udnytte fejltastninger. Det havde et reklamebureau gjort ved at registrere en række domænenavne, som lå meget tæt op ad Nykredit. På den måde fik bureauet trafikken fra alle de kunder, der havde tastet forkert, men nævnet afgjorde, at domænerne skulle overføres til Nykredit, fordi de var i strid med markedsføringsloven og varemærkeloven.

Klagenævnet har i 2005 fået et særligt lovgrundlag. Klagenævnet er nu nedsat af videnskabsministeren ifølge lov om internetdomæner.

Domstolene har også afgjort sager om domænenavne. Her har sagerne typisk drejet sig om, hvorvidt domænenavne har krænket varemærkeloven. F.eks. blev en dansker frataget retten til at bruge navnet Rolex som en del af sit domænenavn efter at Sø- og Handelsretten havde afgjort, at ur-firmaet Rolex´ varemærkerettigheder blev krænket.