Offentliggjort 08/27/2003, senest redigeret 08/23/2011
Nogle redigerede nyhedstjenester på nettet er omfattet af medieansvarsloven og har en ansvarshavende redaktør ligesom på trykte medier. Det forudsætter anmeldelse til Pressenævnet.
På disse netpublikationer hviler ansvaret på enten forfatteren eller den ansvarshavende redaktør. I nogle tilfælde dem begge.
På netpublikationer, der mere ligner radio og tv, kan der også være et ansvar på den, der udtaler sig. Læs mere om emnet medieansvar.
Langt de fleste netsider falder uden for medieansvarsloven. De er i stedet omfattet af almindelige principper om ansvarsplacering.
Det primære ansvar hviler på personer, der har skrevet en tekst, taget et billeder eller givet en udtalelse til nettet. Andre kan blive ansvarlige for medvirken, f.eks. en person, der lægger
en tekst eller billede på nettet.
Ifølge e-handelsesloven kan udbydere af nettjenester blive medansvarlige, hvis de ikke fjerner ulovlig information, når de har fået kendskab til den. En person, der opdager, at han bliver groft krænket med oplysninger om hans rent private forhold eller injurier, kan kontakte udbyderen og kræve det bliver fjernet. Sker det ikke, kan udbyderen blive medansvarlig for den fortsatte krænkelse.
.