Document Actions
Ydmygende billeder af krigsofre skal sløres
Offentliggjort 04/01/2003, senest redigeret 08/12/2008
Det kan være i strid med Genevekonventionen og dansk lovgivning, at medier bringer billeder af krigsofre uden at sløre ansigterne.
Ifølge Genevekonventionen fra 1949 art. 13 skal krigsfanger beskyttes bl.a. mod offentlighedens nysgerrighed. Udstilling af krigsfanger i medier kan være stærkt krænkende for fangerne og deres pårørende og er derfor i strid med konventionen. Beskyttelsen gælder naturligvis med samme vægt uanset, hvilken side i krigen, krigsfanger hører til. Denne artikel må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.
Danmark er juridisk forpligtet til at overholde Genevekonventionen. På baggrund af Genevekonventionens krav, er offentliggørelse af genkendelige nærbilleder af krigsfanger omfattet af den danske straffelov § 264 d. Den beskytter mod offentliggørelse af billeder af personer ”under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden”. Krigsfangernes situation er ekstrem, og de har ingen mulighed for at sige fra.
Ifølge § 264 d er det f.eks. typisk strafbart at offentliggøre nærbilleder af ofre ved ulykker og lignende, hvis det sker uden samtykke. Genevekonventionens beskyttelse af krigsfanger er således på linje med den almindelige beskyttelse i den danske straffelov. For så vidt er der ikke tale om en særlig begrænsning af ytringsfriheden.
§ 264 d kan også være overtrådt, når medierne offentliggør andre nærbilleder af krigens ofre under ydmygende omstændigheder eller billeder af private forhold.
Det kan .eks. være et billede fra en privat bolig uden udtrykkeligt og frivilligt samtykke fra beboerne. Eller et billede, der viser en genkendelig person under ydmygende omstændigheder.
Ytringsfrihedens grænser må altid fastlægges ved en principiel afvejning mellem interessen i offentlighed kontra beskyttelseshensyn, hvor hensynet til ytringsfriheden om samfundsmæssige forhold skal have stor vægt. Krigens konsekvenser har meget stor offentlig interesse, og billeder af ofre er et stærkt middel til dokumentation. Der kan derfor argumenteres for, at ytringsfriheden må udvides under krig, men hensynet til det enkelte menneske skal også tillægges stor vægt under krig. Billeddokumentation af krigens konsekvenser bør så vidt muligt ske uden yderligere krænkelser af krigens ofre. Det kan typisk sikres ved sløring af ansigter.
Beskyttelsen gælder det enkelte menneske. Det er ikke de krigsførende parter, der skal beskyttes mod billeder, der kan svække deres positioner. Det er heller ikke læserne eller seerne, der skal beskyttes mod at se krigens konsekvenser.
Det er klart tilladt at fotografere og offentliggøre billeder, når ofre eller deres pårørende accepterer eller viser tegn på accept. Uden denne accept kan det være krænkende at offentliggøre nærgående billeder af mennesker uden sløring. Krigens konsekvenser – også de mest blodige og tragiske - kan typisk dokumenteres uden at vise ansigtstræk eller andre genkendelige træk hos ofre.
Straffeloven giver kun mulighed for at rejse tiltale for overtrædelse af § 264d, når den krænkede har anmodet herom. Ifølge retsplejeloven kan der dog undtagelsesvis rejses tiltale uden anmodning fra krænkede, hvis almene interesser gør det nødvendigt, men der er ikke tradition for at bruge denne mulighed. Pressenævnet behandler ligeledes kun klager om overtrædelse af god presseskik, når klagen kommer fra en krænket person. Krigens ofre er langt væk. Derfor er det i høj grad op til medierne selv at sætte en grænse.
![Hide details for [<h2 class='h2-list'>Artikler</h2>]](/icons/collapse.gif){kind=icon}
