Document Actions
Anti-terrorpakken: Vidtgående kriminalisering og overvågning
Offentliggjort 09/05/2002, senest redigeret 08/13/2008
Den nye terrorregel i straffelovens § 114 har en bred definition på terrorisme, f.eks. er groft hærværk, forstyrrelse af trafiksikkerheden og frihedsberøvelse nævnt. Disse handlinger defineres om terrorisme, hvis de f.eks. sigter mod at destabilisere eller ødelægge "politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer". I så fald kan der straffes med op til fængsel på livstid. En oprørsbevægelse er f.eks. terroristisk, hvis den laver groft hærværk mod en regeringsbygning eller mod våbenproduktion. Efter reglens ordlyd gælder det, uanset hvor i verden oprøret finder sted.
Terrorreglen suppleres med en vidtgående kriminalisering af enhver form for støtte til organisationer, der defineres som terroristiske (§114a, §114b og §114c). Kriminaliseringen gælder f.eks. økonomisk støtte til en organisations humanitære opgaver, hvis giverne har kendskab til organisationens ”generelle terrorformål”. På baggrund af den anvendte terrorismedefinition er det således blevet kriminelt at give humanitær støtte til en organisation, der bruger militante midler i kampen for at ændre de samfundsmæssige strukturer. Kriminaliseringen omfatter også støtte til organisationer, der anstrenger sig for at undgå civile ofre. Denne artikel må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.
De nye terrorregler er kædet sammen med den gamle regel i straffelovens § 136. Herved sker et direkte indgreb i ytringsfriheden. Som en konsekvens er det f.eks. blevet strafbart at "offentligt udtrykkeligt billige" en oprørsbevægelse, der i kampen mod et undertrykkende styre, laver sabotage mod kraftværker, våbenfabrikker, kommunikationsnet m.v.
I tillæg til ændringerne i straffeloven vedtog Folketinget en række ændringer i retsplejeloven, der stiller krav om generel registrering af elektronisk kommunikation og giver politi og efterretningsvæsener nye overvågningsmidler.
Tele- og internetudbydere er nu blevet forpligtede til at gemme oplysninger af hensyn til politiets og efterretningstjenesternes eventuelle behov for at tjekke dem (retsplejeloven § 786 stk. 4 -7). Det gælder alle oplysninger, der viser, hvem, der har været i forbindelse med hvem, hvornår og hvor længe. Disse oplysninger skal lagres i mindst ét år. Hermed bliver det altid muligt for politiet via en retskendelse at spore, hvem der har sendt en e-mail, og hvem der har hjemtaget et dokument fra en bestemt hjemmeside. Så vidt vides er den praktiske gennemførelse endnu ikke fastlagt (primo september 2002).
Politi og efterretningsvæsener har som hidtil mulighed for via retskendelse af aflytte/læse indholdet i kommunikationen, når der er begrundet mistanke om, at den går til eller fra en mistænkt. Det er derimod nyt, at politiet har mulighed for i hemmelighed at overvåge computere ved hjælp af ”snifferprogrammer”. De kan kopiere alle indtastninger på en computer og sende materialet til politiet eller efterretningstjenesten (retsplejeloven § 791b).
Med et "snifferprogram" kommer politiet ind i den enkelte computer. Overvågningen bliver dermed mere detaljeret. Den vil omfatte ethvert udkast, der skrives, og den begrænses ikke ved kryptering af kommunikation. Ved "snifferovervågning" behøver politiet ikke at være til stede som ved den traditionelle ransagning, og der er derfor bedre muligheder for at skjule overvågningen.
![Hide details for [<h2 class='h2-list'>Typiske spørgsmål</h2>]](/icons/collapse.gif){kind=icon}
