Hvilke krænkelser er omfattet af Mediansvarsloven?
Offentliggjort 07/30/2002, senest redigeret 08/23/2011
Medieansvarsloven gælder for programmets indhold, både lyd og billeder (medieansvarsloven § 16). Loven afgør, hvem der har ansvaret for offentliggørelse af krænkelser, f.eks. injurier, krænkelser af private forhold eller af ophavsrettigheder.
Medieansvarslovens regler for placering af ansvar gælder ikke for alle ulovligheder, der begås af medier, journalister eller fotografer. De almindelige ansvarsregler gælder
- når lovovertrædelsen er så alvorlig, at den kan medføre straf i 6 år eller derover, f.eks. opfordring til drab (medieansvarsloven § 25)
- når journalister og fotografer laver ulovligheder for at få fat i stof, f.eks. dokumentfalsk eller ulovlig fotografering.
Når det drejer sig om reklamer har annoncøren ansvaret for en annonce, og reklamebureauet eller andre, der har hjulpet, er medansvarlige (medieansvarsloven § 27). Redaktøren kan også have et medansvar (§ 27 stk.2)