Document Actions
Hvad beskytter lovreglerne ikke mod?
Offentliggjort 01/22/2002, senest redigeret 08/23/2011
Retsplejeloven § 780 - § 791 a sikrer ikke kildebeskyttelse mod
- telefonaflytning,
- aflæsning af datatransmission (f.eks. e-mail),
- teleoplysning, det vil sige oplysninger hos teleselskaber om, hvilke telefoner, computere eller andet kommunikationsudstyr, der har været i forbindelse med hinanden.
- rumaflytning,
- observation, fotografering og tv-overvågning
- brevåbning og brevstandsning
- "sniffing" (dataaflæsning af computer)
Et indgreb skal som hovedregel først godkendes af retten (§ 783). Det skal fremgå af rettens kendelse, hvilke apparater, lokaliteter eller forsendelser, indgrebet må rettes mod. Der skal angives et tidsrum på max 4 uger. Tidsrummet kan senere forlænges.
Politiet kan handle på egen hånd, hvis det ville være for sent at vente på rettens kendelse. I så fald skal retten afgøre inden 24 timer, om indgrebet kan fortsætte.
Den person, indgrebet er rettet mod, skal have beskikket en advokat (§ 784). Advokaten må kun med politiets samtykke give oplysninger videre til den mistænkte eller andre (§785).
Når indgrebet er afsluttet, skal den person, der har været udsat for indgrebet, som hovedregel have besked af retten (§ 788). Hvis hensynet til efterforskningen eller andre omstændigheder taler imod, kan retten lade være med at give besked eller udsætte den.
Politiet kan via indgreb få kendskab til andre ulovligheder end dem, der begrundede indgrebet. Disse oplysninger må politiet bruge i forbindelse med en ny efterforskning (§ 789).
Selvom reglerne om kildebeskyttelse ikke gælder i de nævnte tilfælde kan hensynet til informations- og ytringsfriheden få betydning. Den Europæiske Menneskeretskonvention art.10 har generel betydning og hensynet til pressefriheden skal derfor tillægges vægt, når politi og domstole tager stilling til disse indgreb.
![Hide details for [<h2 class='h2-list'>Retsregler</h2>]](/icons/collapse.gif){kind=icon}
