Offentliggjort 12/21/2001, senest redigeret 06/30/2010
Informations- og ytringsfrihed handler om retten til at modtage og meddele oplysninger og meninger. Det er et af de afgørende kendetegn på et demokrati. De grundlæggende rettigheder er fastslået i grundloven og i Den Europæiske Menneskeretskonvention.
Grundlovens § 77 forbyder censur, det vil sige at ytringer kontrolleres før de offentliggøres. Andre love kan imidlertid fastsætte begrænsninger i ytringsfriheden med henblik på efterfølgende ansvar.
Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 10 har et bredere sigte end grundlovens § 77. Den beskytter informationsfriheden, det vil sige både retten til at meddele og retten til at modtage oplysninger. Og den beskytter mod både censur og efterfølgende ansvar.
Folketinget har i 1992 vedtaget Den Europæiske Menneskeretskonvention som lov, og dermed er den fuldt indbygget i dansk ret. Den forpligter desuden som traktat, og Menneskeretsdomstolens praksis har stor betydning – ikke mindst for pressefriheden.
Der må ikke foretages indgreb i informationsfriheden uden at tage alvorlige hensyn til behovet for offentlighed i et demokratisk samfund.
| ||||
| ||||
| ||||
Se alle dokumenter om emnet i dette dokument: