Hvilke krav stilles til behandling af almindelige persondata?
Offentliggjort 09/26/2001, senest redigeret 08/22/2011
Almindelige persondata hører under persondataloven § 6. Det gør fx oplysninger om navn, adresse, bopæl, arbejde, indkomst og skat. § 6 omfatter alle typer persondata bortset fra de følsomme, der er nævnt i § 7 og andre rent private, der hører under § 8.
§ 6 opregner syv kriterier for behandling af almindelige oplysninger. Mindst ét af kriterierne skal være opfyldt:
- Borgeren er direkte part i en aftale, fx om køb, salg, leje eller ansættelse. En virksomheds personalekontor kan fx indhente skattekortoplysninger, når en ny medarbejder er ansat, og for alle ansatte ved indgangen til et nyt skatteår. Før aftalen er indgået må der kun indsamles oplysninger efter samtykke fra borgeren.
- Den dataansvarlige er retlig forpligtiget. Dette kriterium har stor betydning hos offentlige myndigheder, der gennem love, domme og afgørelser har forpligtelser til indsamling af oplysninger. Når en borger flytter til en kommune, kan skatteforvaltningen og socialforvaltningen fx indsamle oplysninger om borgerens økonomiske forhold fra fraflytningskommunen.
- Beskyttelse af borgerens vitale interesser. Dette kriterium er fx relevant, hvis borgeren ikke selv kan tage stilling på grund af langvarig sygdom. Et sygehus kan fx orientere kommunens socialforvaltning om, at konfuse fru Jensen på 85 vil blive udskrevet om en uge, så forvaltningen kan forberede hjemmehjælp m.v.
- Udførelse af en opgave i samfundets interesse. Opgaven skal have almen interesse, fx et forskningsprojekt om sagsbehandlingen i en skatteforvaltning. I så fald kan forskerne få adgang til persondata mod at garantere anonymitet.
- Myndigheder der har fået pålagt en opgave. Dette kriterium har stor praktisk betydning ved offentlige myndigheder. Det sigter primært på opgaver, hvor der træffes afgørelser, fx om byggetilladelser, arbejdsformidling og skatteligning. Hvis myndigheden har overladt opgaven til andre, kan de også anvende kriteriet.
- Kravet om konkret afvejning med borgerens interesse betyder, at oplysninger ikke må behandles, hvis der er risiko for en væsentlig krænkelse af borgeren.
Lovens kriterier er minimumsbestemmelser. De udelukker ikke, at dataansvarlige sikrer borgerne en bedre beskyttelse.