Document Actions
Højesteret fastholdt dom over muldvarp
Offentliggjort 02/28/2012
Journalister, der får ansættelse på en offentlig institution med et journalistisk formål, bliver omfattet af den tavshedspligt, der gælder for fortrolige oplysninger det pågældende sted. Det er nu fastslået af Højesteret, der fastholdt landsrettens dom over en journalist, der foretog skjulte optagelser under midlertidig ansættelse som vikarmedhjælper på plejehjemmet Fælledgården i København. Under to måneders ansættelse optog journalisten med skjult kamera en række sekvenser med beboere og personale, og optagelserne blev efter aftale med den journalistiske leder af et produktionsselskab videregivet til produktionsselskabet og senere til DR. Højesteret fastholdt også landsrettens dom over lederen for medvirken.
De skjulte optagelser på Fælledgråden førte i første omgang til sager ved Pressenævnet, hvor Pressenævnet kritiserede for brud på god presseetik. Se sagerne Muldvarp på Fælledgården og Nedre Toilette. Efterfølgende blev anlagt retssag om straf for brud på tavshedspligt m.v. og økonomisk godtgørelse.
Højesterets dom i den principielle sag om ytringsfrihed kontra beskyttelse af privatliv faldt 21. februar. Se dommen.
Højesteret lægger til grund, at optagelserne skete til brug for en tv-udsendelse, der handlede om spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse. Heroverfor står, at optagelser ifølge Højesteret indebar "grove krænkelser af beboernes privatliv, jf. herved også artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Optagelserne viste således beboerne i meget intime situationer i deres hjem, herunder afklædte, under toiletbesøg og under plejepersonalets bistand med udførelse af intimhygiejne, uden at beboerne havde samtykket hertil".
Beboerne var slørede i udsendelsen. Ifølge Højesteret sikrede sløringen, at de ikke kunne genkendes af offentligheden, men den sikrede ikke mod genkendelse af pårørende og bekendte. Højesteret fastslog med henvisning til de meget intime situationer, der blev vist, at sløringen ikke var tilstrækkelig.
Højesteret konkluderede, "at hensynet til at belyse mulige kritisable forhold på omsorgscentret Fælledgården ikke berettigede de nævnte grove krænkelser af beboernes privatliv." Højesteret tilføjer, at kritikken kunne være fremført uden at bringe disse optagelser.
Højesteret fastsatte ligesom landsretten, at de dømte hver skal betale ti dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffeloven § 152. Landsretten tog ved strafudmålingen hensyn til det journalistiske formål, og Højesteret henviste til landsrettens begrundelse. De dømte blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger. Landsretten tilkendte den mest krænkede beboer 50.000 kr. i godtgørelse, og denne del af dommen blev ikke anket til Højesteret.
Grænser for brug af skjult mikrofon og kamera
Pressenævnets kendelser og Højesterets dom over markerer vigtige grænser for pressens brug af skjult mikrofon og kamera . Krænkelser er særligt store, når overvågning med skjult mikrofon og kamera foretages af en "muldvarp", der er blevet ansat på en institution og opfattes som omsorgsmedhjælper og kollega. Krænkelserne bliver meget grove, når der sker optagelser af meget personlige samtaler og intime situationer. Pressenævnets kritiserede både, at beboeres privatliv var alvorligt krænket, og at ansatte var krænkende, fordi de kunne genkendes og ikke fik mulighed for at kommentere kritikken af deres arbejde.
Økonomisk godtgørelse til den mest krænkede beboer blev afgjort med landsrettens dom. Højesteretssagen handlede om overtrædelser af straffelovens tavshedspligt, og Højesteret fandt krænkelserne så alvorlige, at det journalistiske formål ikke kunne begrunde frifindelse eller strafbortfald. Efter Højesteretsdommen har FOA på vegne af medarbejdere varslet sag med påstand om økonomisk godtgørelse til ansatte på Fællesgården, der blev udsat for krænkelser.