Document Actions

Klage over pornografisk indhold i reklame for XL Byg sendt på TV2

Instans: Radio- og tv-nævnet - dato: 01/31/2012 - sagsnummer: 2011-015675

 

Offentliggjort 02/27/2012

 

Resumé:

Klagen angik en tv-reklame for XL Byg (Strip) sendt på TV 2. Klager anførte, at reklamen var pornografisk, udnyttede kvinders seksualitet og sendte et uheldigt signal til børn og unge.
Radio- og tv-nævnet var af den opfattelse, at kvindens ”dans” kunne betegnes som seksuelt udfordrende, men at hendes opførsel ikke overskred grænsen til det anstødelige. På den baggrund fandt Nævnet ikke, at kvinden fremstod usømmelig i sin påklædning eller opførsel eller, at reklamen i øvrigt indeholdt pornografiske elementer.
Endvidere var det Radio- og tv-nævnets opfattelse, at reklamen snarere fokuserede på tre mænd, der også medvirkede i reklamen, og at reklamen fremstod som humoristisk i sin latterliggørelse af de mandlige tilskuere. Af den grund fandt Radio- og tv-nævnet ikke, at den påklagede tv-reklame for XL Byg var i strid med forbuddet mod kønsdiskriminerende reklame, ligesom den ikke stred mod kravet om, at reklamer skal være udformet med behørig social ansvarsfølelse.

 

Tekstens ordlyd:

xlbyg310112.pdf xlbyg310112.pdf