Document Actions

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00130

Instans: Pressenævn - dato: 11/01/2011 - sagsnummer: 11-70-00130

 

Offentliggjort 11/24/2011

 

Resumé:

To klagere – foreningen ”Organisationen” og dennes formand – klagede over en artikelserie om Organisationens medlemmer i Politiken.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.

Efter det oplyste lægges det til grund, at Politiken bl.a. baserede sine artikler på oplysninger fra Redox’ rapport ”ORG – logen bag det ekstreme højre”.
Da Redox må anses som særdeles kritisk indstillet over for personer og organisationer på høj­refløjen, gav dette forhold Politiken anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for op­lysninger fra Redox. Anvendelsen af oplysninger fra Redox er imidlertid ikke i sig selv til­strækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Politiken gør således opmærksom på kilden til oplysningerne, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden, lige­som det oplyses, at en person er mistænkt for computerhacking. Spørgsmålet om, hvorvidt der ved indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne i rapporten er sket en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke pri­vatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det en­kelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
For så vidt angår citaterne fra foreningen Organisationens interne debatforum, er det Presse­nævnets opfattelse, at oplysninger i lukkede sociale netværk er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til netværket. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra det lukkede netværk har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til skribenten.
Nævnet finder, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger er et så væsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om samme, her­under at omtale formanden [Formanden] ved navns nævnelse. Af samme årsag finder nævnet hel­ler ikke grundlag for at kritisere avisen for at gengive citaterne fra foreningens interne debat­side.

Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som den ca. otte år gamle billedserie fra Solhvervet – viser en person i en situation, der i sammenhængen fremstår som kompro­mitterende. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan op­træde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign.
Solhvervsfesten, hvor afbrændingen af dukken skulle have fundet sted, er foregået i en skov, og billederne var ikke taget med henblik på offentliggørelse. Nævnet finder herefter, at der ikke er sådan en offentlig interesse knyttet til de konkrete fotos af [Formanden], at disse kunne offentliggøres uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, da avisen ikke ved forelæggelse for [Formanden] har kontrolleret, hvorvidt billederne reelt viser det handlingsforløb, som beskrives i avisen. Nævnet udtaler kritik af Politiken for at offentliggøre fotografierne.

Politiken beskriver på baggrund af rapporten fra Redox, at foreningen Organisationens medlemmer har ført arkiv over politikeres og debattørers offentlige ytringer, ligesom det be­skrives, at der er personsammenfald med Dansk Front og White Pride, der af Politiken om­tales som racistiske og voldelige grupper. Oplysningerne kan være krænkende over for kla­gerne og bør derfor kontrolleres inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for for­eningen og [Formanden].

Under samtalen den 8. august 2011 mellem Politikens journalist og foreningens formand, [Formanden], nægtede journalisten at præcisere eller fremlægge materiale i sammenhæng for [Formanden] uden et forudgående tilsagn fra [Formanden] om medvirken til artiklen. En sådan betin­gelse kan som udgangspunkt ikke stilles, da den pågældende må have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal an­vendes, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Dette må særligt gælde i til­fælde, hvor dele af kildematerialet hidrører fra det højrekritiske Redox. Pressenævnet udtaler kritik af Politiken for en utilstrækkelig forelæggelse for klagerne. Det forhold, at Politiken den 10. august 2011 bragte en meddelelse fra foreningen Organisationen, kan ikke føre til et andet resultat.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken at offentliggøre et kendelsesresumé.

 

Tekstens ordlyd:

Se hele kendelsen på Retsinfo.