Noter til afsnit 5.6 - Hadefulde ytringer m.v.

Offentliggjort 08/11/2011, senest redigeret 08/15/2011

Af Oluf Jørgensen

I sager om blasfemi og pornografi giver Menneskeretsdomstolen giver større spillerum for nationale indgreb.

I en sag om beslaglæggelse af en blasfemisk film udtalte Menneskeretsdomstolen, at ytringsfriheden giver ret til at kritisere og forkaste religion, men at der kan foretages indgreb over for krænkelser af religiøse følelser, hvis krænkelserne ikke bidrager til en offentligt debat. Menneskeretsdomstolen konstaterede, at der ikke er en fælles europæisk forståelse på dette felt, og at der derfor er en bredere skønsmargin for nationale indgreb mod blasfemi (EMD 20.9.1994).

I en sag om et krucifiks, der hang i alle klasselokaler på en italiensk skole, gav Menneskeretsdomstolen ikke en mor ret i, at krucifikserne var udtryk for indoktrinering (EMD 18.3.2011. Menneskeretsdomstolen antog at beslutning om krucifikser o.l. faldt inden for medlemsstaternes skønsmargin. domstolen lagde vægt på, at det religiøse symbol var passivt, at der ikke var obligatorisk undervisning i kristendom og at italienske skoler skulle være åbne over for andre religioner.

Menneskeretsdomstolen har tilsvarende givet en bredere margin for medlemsstaters regulering af pornografi og andre publikationer, der støder seksualmoralen i et land (EMD 7.12.1976).

Antidemokratiske ytringer
Menneskeretskonventionen art. 17 sikrer konventionen ikke ret til ”nogen virksomhed eller handling, der sigter til at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller til at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i konventionen”. Denne bestemmelse hindrer ikke, at Danmark og en række andre medlemslande sikrer ytringsfrihed for antidemokratiske synspunkter.

Handlinger i form af vold, hærværk, sabotage og anden magtanvendelse, trusler og direkte tilskyndelser er strafbare. Straffeloven har høje strafferammer for sådanne handlinger, der har til formål at ramme statens selvstændighed, sikkerhed, forfatningen og de øverste statsmyndigheder. Trusler om magtanvendelse og offentlige udtalelser, der tilskynder til magtanvendelse er ligeledes strafbare.

Terrorisme
Straffeloven fik i 2002 en ny § 114, der definerer kriminelle handlinger som terrorisme, når formålet er at skræmme befolkningen i alvorlig grad, tvinge myndigheder m.v., eller destabilisere eller ødelægge ”politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer”.

Definitionen på terrorisme er ikke begrænset til handlinger, der rammer menneskers liv eller helbred. Groft hærværk, forstyrrelse af trafiksikkerheden og frihedsberøvelse er fx nævnt i opregningen. Terrorismereglen i § 114 suppleres af regler, der kriminaliserer både direkte og indirekte støtte: § 114 a ( direkte og indirekte støtte til terrorisme), § 114b (tilskyndelse, råd eller dåd), §114c ( deltagelse eller økonomisk støtte til gruppe, der vil bruge magt), §114d (deltagelse i ulovlig militære organisation eller gruppe), § 114e (produkter, der kan anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben).

Folketingets behandling af forslaget til straffelovens regler om terrorisme: L 35 2001-02, 2. samling (Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere).
De vedtagne terrorismeregler: lov 378.2002

Beskyttelsen af politiske, økonomiske og samfundsmæssige strukturer gælder efter ordlyden for alle lande og alle internationale organisationer, men ifølge Folketingets Retsudvalg skal reglerne ikke bruges til at ramme handlinger, der foretages for at bevare eller genskabe demokratiske værdier.

Ifølge betænkning fra Folketingets Retsudvalg 21.5.2002 skal § 114 fortolkes i lyset af den erklæring, som EU-landene nåede til politisk enighed om samtidig med EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme. Ifølge betænkningen kan reglen ”ikke bruges som et argument for nu at betragte adfærd, som blev udført af mennesker, der handlede for at bevare eller genskabe disse demokratiske værdier, hvilket navnlig var tilfældet i visse medlemsstater under Anden Verdenskrig, som »terroristhandlinger”.

Folketingets Retsudvalg nævner i samme betænkning, at terrorreglen heller ikke kan bruges til ”at anklage personer, der udøver deres legitime ret til at udtrykke deres meninger, for terrorisme, selvom de under udøvelsen af en sådan ret begår lovovertrædelser.« Der henvises til EUs rammeafgørelse, der endvidere understreger at reglerne ikke må hindre ”de grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. strejkeret, forsamlings-, forenings- eller ytringsfrihed, herunder retten til sammen med andre at oprette fagforeninger og til at blive medlem af fagforeninger for at forsvare sine interesser og den hertil knyttede ret til at demonstrere.”

Efter straffeloven § 136 stk.2 kan en person, som ”offentligt udtrykkeligt billiger” en forbrydelse, der er nævnt i straffelovens kapitel 12 eller 13, straffes med fængsel indtil 2 år”. Straffelovens kapitel 12 og 13 var tidligere begrænset til forbrydelser mod den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v. § 136, stk.2 , der kom ind i straffeloven i 1939, har ikke været anvendt, men bestemmelsen kunne have fået en betydning med de nye terrorismeregler, der er sat ind i straffeloven.

Folketingets Retsudvalg udtalte, at terrorismereglerne ikke skal bruges til at anklage personer, der udøver ”deres legitime ret til at udtrykke deres meninger, for terrorisme, selv om de under udøvelsen af en sådan ret begår lovovertrædelser”. Straffeloven § 136 stk.2, som gør det strafbart, at ”offentligt udtrykkeligt billige” strafbare handlinger mod statens sikkerhed. § 136 stk.2 strider mod princippet om at begrænse kriminalisering til handlinger, trusler og direkte opfordringer, men ikke meninger. Den er ikke anvendt hidtil, og bliver formentlig heller ikke fremover. Med tilkendegivelserne fra Folketingets Retsudvalg må det være udelukket at anvende straffelovens § 136 stk.2 til at straffe synspunkter, der bifalder terrorhandlinger.

• Gå til forsiden på Mediejuranoter

• hele kapitel 5

Alle noter til afsnit 5.6:
        Pilen markerer dette dokument.

    Afgørelser

---> Uddybninger

    Publikationer

    Retsregler og forarbejder

Denne tekst må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.