Document Actions
Navneforbuddet mod "jetset-dronningen"
Offentliggjort 08/28/2009, senest redigeret 08/30/2009
I de seneste uger er navneforbud blevet diskuteret vidt og bredt. Anledningen var et navneforbud, som Københavns Byret fastsatte i en narkosag for at beskytte en kvinde, der er kendt fra både erhvervs- og selskabslivet. Sagen var imidlertid allerede blevet publiceret på Ekstra Bladets hjemmeside inklusiv kvindens navn. Det skete godt en time før navneforbuddet blev fastsat, og i løbet af ingen tid blev navnet spredt på talrige internetsider.
Navneforbuddet førte efterfølgende til en vis anonymisering ved omtale i trykte medier, radio og tv – dog uden praktisk betydning, da alle ved, hvem ”jetsetdronningen” er.
Østre Landsret har overraskende fastholdt navneforbudet. Efter min vurdering er navneforbuddet i den aktuelle narkosag i strid med både sund fornuft og juridiske principper.
Et navneforbud giver ikke mening, når navnet allerede er kendt i forbindelse med sagen, og det strider i øvrigt mod grundlæggende hensyn til pressefriheden. Den europæiske Menneskeretsdomstol har fastslået i en dom fra 1990, at der ikke kan nedlægges forbud mod, at pressen i retsreportage publicerer forhold, som i forvejen er offentligt kendte. Se dommen fra Menneskeretsdomstolen i Weber-sagen. Højesteret har i Blekingegadesagen nægtet navneforbud med henvisning til, at de sigtedes identitet allerede var kendt i vide kredse. Se kendelsen i Blekingegadesagen.
Dilemmaet er: Kendte folk risikerer mere omtale end andre, når de er involveret i straffesager. Derfor vil det ofte være i sager mod kendte personer, at forsvarere argumenterer kraftigt for navneforbud. Men netop sager om kendte personers involvering i straffesager vil ofte have en samfundsmæssig interesse, der taler imod navneforbud.
Det fremgår af retsplejeloven § 31, stk. 3, at retten ved afgørelse om navneforbud skal tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige interesse. Reglen tilføjer, at det også taler mod navneforbud, såfremt den sigtede person har en betroet stilling i forhold til offentligheden.
Det har klart samfundsmæssig interesse, at en person, der indtager ledende poster i erhvervslivet, er involveret i en narkosag. Også af den grund finder jeg, at navneforbuddet er forkert, og der er gode grunde for pressen til at søge navneforbuddet prøvet ved Højesteret.